Debat

Lektor: Forskere kritiserer kvalitetsmålinger på forkert grundlag

REPLIK: Forskere kritiserer den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud og hævder, at observationsværktøjet Ecers-3 ikke måler omsorg. Det er forkert, skriver lektor ved UCN. 

Dagtilbud af høj kvalitet er afgørende for udsatte børn. Derfor er det nødvendigt at sikre sig, at kvaliteten er høj i alle dagtilbud, skriver lektor Torben Næsby.
Dagtilbud af høj kvalitet er afgørende for udsatte børn. Derfor er det nødvendigt at sikre sig, at kvaliteten er høj i alle dagtilbud, skriver lektor Torben Næsby.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Næsby
Lektor og ph.d., UCN

Forskere fra RUC og KU er på Altinget ude med en kritik af den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud.

I stedet for at forholde sig til resultaterne, og hvad de kalder på af tiltag for at hæve kvaliteten, kritiseres observationsværktøjet Ecers-3. Konkret hævdes, at værktøjet ikke måler omsorg. Det er ikke korrekt.

Omsorg vurderes på tværs af alle de 35 punkter, Ecers-3 måler på. Faktisk er det – sammen med et udtalt børneperspektiv – en grundlæggende værdi i den iboende forståelse af kvalitet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Siden 1970'erne, hvor forfatterne til ERS-redskaberne begyndte at arbejde med blandt andet Ecers, valgte man at se læringsmiljøet i dagtilbud fra børnenes perspektiv. Ikke fra forvaltninger, pædagoger, forskere, forældre eller fagforeningers perspektiv – men fra børnenes.

Udgangspunktet i Ecers er: Hvordan er det at være barn her? Er det et sikkert sted for mig? Er det et sundt sted for mig? Er læringsmiljøet stimulerende for mig i min udvikling? Kan jeg udvikle gode relationer til og med de andre børn og de voksne? Får jeg hjælp til og frihed til at blive et selvstændigt individ med et positivt selvbillede og en god selvfølelse? Bliver jeg mødt med kreative og innovative ideer, måder at tænke på, måder at løse problemer på i en mangfoldig verden? Får jeg mulighed for at udfolde mit fulde læringspotentiale – uafhængig af mine opvækstvilkår?

Vi er som samfund forpligtet på at være optaget af, hvordan kvalitet i børnenes dagtilbud ser ud.

Torben Næsby
Lektor og ph.d., UCN

Kvaliteten i nogle dagtilbud er utilstrækkelig
Det er et anerkendende, interaktionistisk perspektiv, hvor barnet ses som aktiv i sin egen læring, og hvor det pædagogiske personale og den faglige ledelse drager omsorg for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det skal i dagtilbuddet ske over hele dagen, med de andre børn og de voksne samt de fysiske omgivelser og materialer, der stilles til rådighed i læringsmiljøet – som også den styrkede læreplan anviser.

Vi er som samfund forpligtet på at være optaget af, hvordan kvalitet i børnenes dagtilbud ser ud. Dette skal dels ses i lyset af, at en lang række undersøgelser viser, at kvaliteten i nogle dagtilbud ikke er god nok. Vi har blandt andet også set forskellige tv-udsendelser, som har undersøgt kvaliteten og fundet samme varierende kvalitet. Og det skal dels ses i lyset af et stort og vedvarende fokus på – og viden om – hvor vigtig dagtilbuddenes kvalitet er for børns læring, udvikling og trivsel.

Læs også

Gode dagtilbud hjælper udsatte
Vi har i Danmark 10 til 15 procent børn i udsatte positioner, der ikke får samme mulighed for at trives og udvikle sig som de andre børn. Vi kan som samfund ikke forsvare, at vi lader disse børn i stikken.

Forskningen viser med al tydelighed, at højkvalitetsdagtilbud holder hånden under disse børn og hjælper dem på vej, mens lav kvalitet ikke gør nogen forskel for dem.

Blandt andet derfor er kommunerne forpligtede på at undersøge og udvikle kvaliteten i deres tilbud til de yngste børn, for eksempel gennem tilsyn og generering af valide data. Til det finder flere kommuner Ecers anvendeligt.

Resultaterne er ikke lig med virkeligheden
En måling med Ecers-3 skaber forskningsbaseret viden om praksis, der giver nogle pejlemærker for styrker og svagheder i praksis.

Det skaber et fundament for udvikling af praksis. Det giver et fælles sprog og en viden, der kvalificerer den professionelle dømmekraft.

Men ja, naturligvis er resultater fra Ecers-observationerne ikke lig med virkeligheden. Det er et kvalificeret blik på virkeligheden, som kan anvendes som et afsæt for faglige diskussioner, analyser og beslutninger.

Ethvert værktøj eller en metode skal overvejes grundigt og undersøges for mulig utilsigtet påvirkning af praksis inden brug, ligesom både metodiske styrker og svagheder bør drøftes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00