Debat

Socialpædagoger: En anbringelse skal være vejen til et trygt børneliv

Hvis vi skal forstå, hvad der reelt skaber positiv forandring i udsatte børn og familiers liv, findes der ikke standardløsninger, som passer alle familier. De rigtige løsninger findes i samspil og med inddragelse af børnene og familierne, skriver Benny Andersen.

I stedet for at se en anbringelse som den allersidste udvej, kan det i nogle tilfælde virke forebyggende, skriver Benny Andersen. (Foto: presse)<br>
I stedet for at se en anbringelse som den allersidste udvej, kan det i nogle tilfælde virke forebyggende, skriver Benny Andersen. (Foto: presse)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Overalt i hele landet findes mange, mange gode tilbud til de børn, som må leve en del af barndommen uden at bo sammen med mor eller far. Der findes højt specialiserede tilbud, og der findes dygtige plejefamilier. 

Meningen med at anbringe et barn er at give barnet mulighed for at møde kompetente, omsorgsfulde voksne, som kan sikre barnet en stabil og så normal hverdag som mulig med venner, skolegang, lektielæsning. Og meningen er, at de skal møde voksne, som også skal hjælpe med at bevare og udvikle forholdet til deres forældre og skal kunne tage vare på de særlige behov, som nogle børn har. 

Det er med andre ord vores opgave som samfund at skabe den helt rette løsning for det enkelte barn.

Socialpædagogerne arbejder på døgninstitutioner, opholdssteder, som ledere, plejefamilie, kontaktperson eller familieindsatser med de børn og familier, som udspillet Børnene Først handler om. 

Mange af de børn vokser op med en socialpædagog eller familieplejer som deres primære voksne i hverdagen. Så vi ved, at det er afgørende, at børn får det rette tilbud på det rette sted. Og vi ved, at det derfor er entydigt godt, at der nu med Barnets Lov kommer fokus på, at en anbringelse, i det rette faglige og målrettede miljø, kan være det mest forebyggende for nogle børn. 

I stedet for at se det som den allersidste udvej, når alt andet er prøvet, så kan en anbringelse i nogle tilfælde virke forebyggende. 

Omsorg og støtte
Det kan både være, når der er tale om en længerevarende anbringelse og for eksempel under et kortere forløb på en døgninstitution, hvor man arbejder intensivt med både barnet og forældrene parallelt. 

Omsorgssvigt skal forebygges, ikke anbringelser. Hvis børn bliver mødt med faglighed på det helt rigtig sted, så kan det være helt afgørende i forhold til at give dem en ny livschance.

Og når vi skal skabe gode løsninger, skal vi have øje for fire elementer: Blik for børnenes udfordringer og styrker, skolegang, forældresamarbejde og fleksible løsninger.

Mange af de børn, som bliver anbragt, har særlige behov, og ofte er det fordi, de har oplevet massivt omsorgssvigt. Det kan give tilknytningsforstyrrelser, som kan være grund til, at nogle børn har voldsom adfærd, mens andre bliver indadvendt og eventuelt selvskadende. 

For langt de fleste anbragte børn, uafhængig om en anbringelse er kortvarig eller for barndommen, er deres forældre betydningsfulde.

Benny Andersen
Formand, Socialpædagogerne

De børn skal mødes med voksne med faglig viden, socialpædagogisk indsigt, personlig integritet og ikke mindst stor omsorg, empati og tålmodighed. Der er brug for høj faglighed og stabilitet i hele medarbejdergruppen på anbringelsesstederne. For at hjælpe et barn kræver, at man kender barnet godt, og at der er gensidig tillid. Og det kan tage mange år at bygge op.

For langt de fleste anbragte børn, uafhængig om en anbringelse er kortvarig eller for barndommen, er deres forældre betydningsfulde. Og mange børn reagerer voldsomt på, at for eksempel forældrene aflyser, og det har stor indflydelse på arbejdet med at falde til ro i en anbringelse og skabe tillid til andre voksne. 

Stærke læringsmiljøer og skolefokus
Derfor skal vi for børnenes skyld arbejde med forældre og understøtte relationen mellem barn og forældre, hvor det giver mening. 

Derfor skal forældrene have kvalificeret støtte under anbringelsen og eventuel familiebehandling, som op til en anbringelse skal tilpasses og fortsættes efter en anbringelse.

Hverdagen handler om andet og mere end at skabe tryghed og forudsigelighed. Det handler også om udvikling og en tro på de børn, som er anbragt, hvor alt for få får færdiggjort folkeskolen. Derfor kræver det også af anbringelsesstederne, at der er ambitioner på børnenes vegne, og at der er fokus på, hvordan barnet får en god skolegang, for eksempel ved bevidst at arbejde med læringsmiljøet på anbringelsesstedet og et tæt samarbejde med skolen. 

For det handler også om at lære børnene, hvordan man spille aktivt med i demokratiske fællesskaber.

Endelig er der behov for, at der skabes langt mere fleksible løsninger, som er formet det enkelte barn og families liv. Det kan være, at det er den bedste løsning for et barn, at det kommer hjem og bor, men med et løfte om, at døren altid er åben, og sengen er redt på det anbringelsessted, hun/han kender. 

Eller der kan være mulighed for, at mor kan flytte med på institutionen for en periode, eller at socialpædagogen flytter med hjem. Det kan se meget forskelligt ud, men der skal i højere grad end i dag tænkes kreativt.

Læs også

Skab fleksible løsninger
Hvis vi skal forstå, hvad der reelt skaber positiv forandring i udsatte børn og familiers liv, findes der ikke standardløsninger, som passer alle familier. Og der er heller ikke en facitliste, vi kan slå op i. 

De rigtige løsninger findes i samspil og med inddragelse af børnene og familierne. Uafhængig hvilken foranstaltning(er), der sættes i værk. Det stiller krav til vores systems fleksibilitet, og det forudsætter, at alle foranstaltninger sættes i værk ud fra en konkret faglig vurdering, og at der er forståelse for det enkelte barn og den proces, det skal igennem. 

Derfor er det også en stor, men vigtig og afgørende opgave, politikerne på Christiansborg har sat sig til forhandlingsbordet omkring. Hvordan man skaber en ny Barnets Lov med barnet reelt i centrum, også når loven rammer en kommunal virkelighed med budgetter og ægte liv med familier, som kan have vældig komplekse problemer. 

Vigtigst er, at der er fokus på, at vi giver børnene kvalitet.

For det er børnenes levede liv i den periode, de er anbragt. Seneste har Tv2 dokumentaren "Nødråb fra børnehjemmet" vist, hvordan anbringelser ikke skal være. Og fordi en anbringelse kan være det nødvendigt bedste for et barn, understreget dokumentaren, at vi skal være langt mere ambitiøse på børnenes vegne. Men heldigvis er der bred enighed om at sætte børnene i centrum, så vi er optimistiske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00