Socialrådgivere: Barnets Lov er et startskud – ikke en målstreg

Indrømmet: Jeg er ikke den store løbeentusiast, men jeg forestiller mig, at følelsen i min mave ved udsigten til vedtagelsen af Barnets Lov minder lidt om den, man får, når man kan se målstregen efter et langt og sejt maraton.

I mange år har vi socialrådgivere råbt op om behovet for ændringer i det system, der skal hjælpe udsatte børn og familier. 1. januar 2020 bekendtgjorde Mette Frederiksen (S) så i sin nytårstale, at der skulle tages bedre hånd om de børn, som svigtes af forældrene og tabes i systemet.

Knapt halvandet år senere indgik et bredt politisk flertal aftalen om Børnene Først, og næsten to år efter dette er lovbehandlingen kommet i gang. Fordi forløbet har været så utroligt langstrakt, virker det fristende at se dette som en længeventet målstreg. Men Barnets Lov er ikke en målstreg.

Fordi forløbet har været så utroligt langstrakt, virker det fristende at se dette som en længeventet målstreg. Men Barnets Lov er ikke en målstreg.

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Misforstå mig ikke. Der er masser af gode tiltag i Barnets Lov, som indfrier mange af de ønsker, vi socialrådgivere havde med til politikerne op til forhandlingerne.

Jeg glæder mig over, at sagsbehandlingen bliver lettere, så vi kan sætte tidligere ind med hjælp og støtte til børn og forældre i hjemmet. Det er rigtigt vigtigt, at børnene får bedre rettigheder, og at man har indskrevet i loven, at barnets ønsker skal vægtes højere.

Jeg har store forventninger til, at der fremover skal tilknyttes to socialrådgivere på de mest komplekse sager, så færre børn og familier oplever, at viden om deres sag går tabt, hvis de skal skifte socialrådgiver.

Loven ændrer ikke på arbejdspres

Der er markante forbedringer, som kan komme til at gøre en stor forskel. ”Kan” – fordi der stadig er udfordringer, som Barnets Lov ikke adresserer. Det gælder blandt andet det vanvittige arbejdspres og den stramme økonomi, som socialrådgiverne er underlagt ude i de kommunale familieafdelinger.

Jeg har selv arbejdet i en familieafdeling, og derfor ved jeg, at arbejdspresset og økonomien tvinger socialrådgiverne til at prioritere benhårdt.

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Jeg har selv arbejdet i en familieafdeling, og derfor ved jeg, at arbejdspresset og økonomien tvinger socialrådgiverne til at prioritere benhårdt. Skal man bruge sin tid på at ringe tilbage til en ung, der er faldet tilbage i misbrug, eller på at udarbejde samværsplanen til moren, hvis barn er anbragt? Skal de begrænsede ressourcer bruges på at hjælpe den selvskadende pige eller den unge knægt, som bliver slået derhjemme?

Så længe arbejdspresset og den stramme økonomi tvinger socialrådgiverne til at foretage den slags prioriteringer, så kommer vi aldrig til at kunne indfri de gode ambitioner, som Barnets Lov bygger på.

Politikerne bliver nødt til at interessere sig mere for de rammer og vilkår, som loven skal virke i. Inddragelse af børnene og tidlige indsatser bliver kun til noget, hvis socialrådgiverne har tid. Derfor er det helt oplagt at stille et krav til kommunerne om at fastsætte et loft over, hvor mange børn og familier, som en socialrådgiver maksimalt kan have ansvar for.

Mange initiativer er ikke omfattet af Barnets Lov

Desuden er der en lang række initiativer fra aftalen om Børnene Først, som ikke er en del af Barnets Lov. Det gælder blandt andet den aftalte kvalitetssikring af anbringelsesområdet og døgntilbuddene, som skal løfte kvaliteten af anbringelser til gavn for udsatte børn og unge.

Den aftalte forbedring af tidligere anbragtes ret til efterværn mangler også at blive omsat til lovgivning, så vi kan sikre alle anbragte unge en god overgang til voksenlivet.