Analyse af 
Signe Løntoft
Chris Lehmann

Dramatisk exit stopper næppe statsministerens prestigeprojekt om anbringelser

LA, DF og Alternativet har synkront forladt den politiske aftale bag Barnets Lov. Det betyder dog næppe andet, end at et smallere flertal om få uger stemmer loven hjem. 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Signe LøntoftChris Lehmann

Det er sjældent set på Christiansborg, at tre meget forskellige partier i samlet flok forlader en indgået politisk aftale ganske kort før vedtagelsen.

Fredag 12. maj tog tre partier imidlertid det dramatiske skridt.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet meddelte, at de ikke agter at stemme for aftalen Børnene Først, når den efter planen skal tredjebehandles i folketingssalen 1. juni. 

Partierne kritiserer socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for stædighed og for ikke at lytte til fagligt funderet kritik af lovens konsekvenser. 

"Det virker som om, at det er et ideologisk projekt, som skal levere på Mette Frederiksens budskab om, at flere skal anbringes, uanset hvad høringssvar og eksperter siger," siger Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti eksempelvis til Berlingske.

Til samme medie fortæller Torsten Gejl (ALT), at han "har oplevet en minister præget af stædighed".

De tre partiers exit er seneste udvikling i det lange forløb om Barnets Lov, som tog sin begyndelse under den tidligere regering, hvor Mette Frederiksen (S) brugte sin første nytårstale som statsminister til blandt andet at slå på tromme for flere anbringelser af udsatte børn.

Siden fulgte lange forhandlinger, og for et år siden kunne et bredt politisk flertal lande en aftale om reformen Børnene Først. 

Loven nåede dog ikke at blive vedtaget, inden der blev udskrevet valg, men da SVM-regeringen i januar fremlagde sit lovkatalog, var loven med i bunken.

Indrømmer stædighed

Den endelige udformning af lovteksten til Barnets Lov har i den offentlige debat mødt modstand fra profilerede aktører som Mødrehjælpen og Børnesagens Fællesråd, ligesom en lang række organisationer har indleveret kritiske høringssvar til det endelige lovudkast.   

Læs også

Det er efter alt at dømme de mange kritiske røster, der i sidste øjeblik har fået LA, DF og Alternativet til at få kolde fødder og springe fra aftalen. 

Trods dramatikken i partiernes exit kommer den næppe til at få den store betydning. Loven er fremsat og førstebehandlet i Folketinget og forventes vedtaget 1. juni ifølge Folketingets tidsplan.  

Og den plan kommer højst sandsynligt ikke til at skride. 

Pernille Rosenkrantz-Theils reaktion siger det hele. På Facebook skriver hun blandt andet om anklagerne om stædighed:

"Men altså ja - det kræver en god portion stædighed, når man vil forbedre børns vilkår i udsatte familier. Så den kritik tager jeg som et kompliment og et adelsmærke."

Dermed må man forstå, at de partier, som nu har forladt aftalen, ikke vil forbedre vilkårene for børnene.  

Og at ministeren ikke ryster på hånden.

Ministerens manøvrerum

Selvom SVM-regeringen har sit eget indbyggede flertal, er det efter afskaffelsen af Store Bededag blevet tydeligt, at det kan koste dyrt i meningsmålingerne at tromle beslutninger igennem uden en bredere kreds af partier.

At det også er gået op for regeringspartierne ses af den nyligt vedtagne brede finanslov, ligesom det mærkes i forhandlingerne om regeringens kandidatreform.

Det må Rosenkrantz-Theil naturligvis også skæve til, men hun har dog mere manøvrerum, blandt andet til at være stædig, end flere andre af hendes ministerkolleger.  

Enhedslisten, SF, Radikale og Konservative er da også stadig med i aftalen – dermed er der stadig bred opbakning over midten, hvilket er afgørende for SVM-regeringen. 

Begynder Konservative eller flere af de røde partier at vakle, begynder det at blive svært. Men kan ministeren holde sammen på de resterende partier, bliver Barnets Lov alt andet lige vedtaget om under en måned. 
 
På den måde kan virakken om partiernes farvel til aftalen ende som stor ståhej for ingenting. Eller fortællingen om tre partier, der har haft svært ved at finde sig selv i en lov, der skal forbedre forholdene for udsatte børn, men som af og til er blevet kommunikeret med en ideologisk kant, der har givet hovedbrud hos flere aftalepartier. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

MF (S), fhv. social- og boligminister (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024