LA, DF og Alternativet: Vi trækker os fra Barnets Lov, for tilblivelsen er præget af sjusk og faktuelle fejl

1. januar 2020 tonede landets statsminister frem på danskernes TV-skærme i sin første nytårstale som politisk leder for Danmark. Med dyster mine bedyrede Mette Frederiksen (S), at der i dag er forældre, der får for mange chancer, og at flere børn derfor skal tvangsfjernes fra deres familie i fremtiden.

Tre år senere er statsministerens ønske om flere tvangsfjernelser i dag kulmineret med den politiske aftale Børnene Først, der skal føre ambitionen ud i livet.  Men i Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet kan vi ikke længere se os selv i aftalen.

Det lader til, at regeringen er kørt ud på et ideologisk sidespor, hvor man ikke levner plads til at stoppe op og ændre sin holdning i lyset af nye væsentlige oplysninger

Katrine Daugaard (LA), Mette Thiesen (DF) og Torsten Gejl (Å)
Socialordførere

For hele forløbet om at gennemføre Børnene Først har fra ende til anden været en katastrofe. Adskillige eksperter har ringet med alarmklokkerne over, at loven forringer borgernes retssikkerhed og kompromitterer menneskerettighederne, og at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forsøger at gennemføre loven på et grundlag, der er faktuelt forkert.

Ideologisk sidespor
Børnene Først har blandt andet til formål at give myndighederne beføjelser til at tvangsfjerne børn, før de overhovedet er født. Ifølge Institut for Menneskerettigheder og den juridiske tænketank Justitia kan dette krænke børn og forældres ret til familieliv, hvilket er et brud på et af de centrale principper i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Og dét er langt fra det eneste problem med den kommende lovgivning.

Da første behandling af Barnets Lov fandt sted, brugte socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil eksempelvis et argument om, at to procent af alle børn bliver voldtaget af deres forældre eller værge, som løftestang for, at der burde være flere tvangsfjernelser. Problemet var blot, at tallene var fuldstændig forkerte – endda i en sådan grad, at forskeren bag undersøgelsen begyndte at grinte over absurditeten, da han hørte ministerens argumentation.