Bliv abonnent
Annonce

DF åbner for erstatning til ofre for tinglysningskaos

Et flertal uden om regeringen åbner op for økonomisk erstatning til de borgere, der er blevet ramt af problemerne med digital tinglysning af skøder ved ejendomshandler.
Et flertal uden om regeringen åbner op for økonomisk erstatning til de borgere, der er blevet ramt af problemerne med digital tinglysning af skøder ved ejendomshandler.Foto: Colourbox.dk
21. januar 2010 kl. 23.33

Når det offentlige i den grad klokker i det, som det er tilfældet her, så må man også se på, hvad der kan gøres for at kompensere borgerne.

Peter Skaarup (DF)
Retsordfører
Fakta
Sagen kort

Digital tinglysning blev efter flere forsinkelser indført 8. september 2009.

Problemerne hobede sig hurtigt op med sager, der alligevel skulle klares manualt.

65.000 tinglysningsskøder er siden blevet ophobet uden at blive behandlet.

Flere borgere og virksomheder har ventet i månedsvis på, at få tinglyst en ejendomshandel.

Det har kostet køberne dyrt i form af højere renter til mellemfinansiering gennem et banklån, fordi realkreditlånet ikke kan træde i kraft før tinglysninigen er faldet på plads.

For den enkelte huskøber kan de forhøjede renteudgifter løbe op i mange tusinde kroner.

Danske Boligadvokater vurderede i december, at borgernes ekstra renteudgifter samlet set løber op i en halv milliard kroner om måneden.

Dansk Folkeparti åbner nu op for, at staten skal komme de hårdest ramte ofre for den digitale tinglysning til undsætning med erstatning.

Det er ikke rimeligt, hvis staten er ansvarsfri, når et it-projekt kører af sporet med store økonomiske konsekvenser for tusindvis af borgere og virksomheder, mener partiet.

"Det ville være totalt urimeligt. Det er jo en kendt sag, at når borgere skylder det offentlige penge, så går der ikke lang tid, før der kommer rykkere og ekstra gebyrer. Det må jo gå begge veje. Når det offentlige i den grad klokker i det, som det er tilfældet her, så må man også se på, hvad der kan gøres for at kompensere borgerne," siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

DF villig til at gå hele vejen
Dermed tegner der sig nu et flertal uden om regeringen for at sikre erstatning til de ramte. Tidligere har både SF og Socialdemokraterne talt for, at de ramte under alle omstændigheder skulle sikres kompensation.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026