VKO afviser at gøre røgalarmer til lovkrav

BESLUTNINGSFORSLAG: De borgerlige partier vil ikke tvinge folk til at bruge penge på at opsætte røgalarmer i alle hjem. Det er et personligt ansvar, lyder argumentet mod Socialdemokraternes forslag. Skuffende holdning, mener S.
Jørgen Skadhede

Når man ser på, hvad vi ellers trækker ned over hovedet på folk her fra Christiansborg, så er dette en let og billig løsning, som oven i købet kan redde menneskeliv.

Bjarne Laustsen (S)
Folketingsmedlem
Den borgerlige VKO-blok spænder ben for Socialdemokraternes forslag om at gøre røgalarmer til et lovkrav i alle landets 2,5 millioner boliger.

Siden 2004 har det været et lovkrav ved nybyggeri med brandalarmer tilknyttet el-nettet. Men VKO afviser at gøre almindelige batteridrevne røgalarmer til et lovkrav i de eksisterende boliger. En type alarmer, som koster fra 50 kroner og opefter.

Hensigten med forslaget er at nedbringe antallet af dødsbrande, hvor der i gennemsnit omkommer 80 danskere om året. Blandt de omkomne har kun 15 procent installeret en røgalarm.

Som Altinget.dk tidligere har beskrevet, er Venstre lodret imod forslaget. Og det gælder også for de Konservative og Dansk Folkeparti, allerede inden forslaget er blevet førstebehandlet i Folketinget.

0:000:00