Aarhus-rådmand: Lejemarkedet har brug for social førstehjælp

DEBAT: Der bliver større rift om de billige boliger i landets kommuner, men selvom der bliver bygget mange nye boliger, går det ikke stærkt nok. Der er brug for landspolitiske løsninger, der kan sikre bysamfundenes mangfoldighed, skriver Kristian Würtz. 

Af Kristian Würtz (S)
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

Boligpolitik og socialpolitik hænger uløseligt sammen. Det mærkes ikke mindst i landets største byer, som får flere og flere indbyggere. Det presser boligpriserne op på et niveau, hvor flere enlige og familier med lave indkomster har vanskeligt ved at få en lejebolig af god kvalitet i deres egen by. Og det medvirker til en øget social opdeling af vores byer. Begge dele kalder på politisk handling og fokus frem mod forårets folketingsvalg.

Stort behov for billige boliger
I Aarhus oplever vi begge tendenser meget tydeligt. Vi vokser med 4-5.000 indbyggere om året, og det skaber rift om de billige boliger. Samtidig stiger den økonomiske ulighed, og vi bosætter os i stigende grad socialt opdelt.

Parallelt hermed ændrer familiemønstret sig. Flere vælger at bo alene. Det skyldes dels, at Aarhus er en stor uddannelsesby med mange unge, dels at flere forsørgere og seniorer vælger singletilværelsen og derfor har brug for en bolig, der kan betales ud af én indkomst eller forsørgelsesydelse.

Det behov bliver stadig sværere at imødekomme, blandt andet fordi ældre lejeboliger moderniseres og derfor ikke længere er omfattet af huslejereguleringen. I nybyggede private udlejningsboliger er priserne i realiteten uregulerede, og derfor er boligerne uopnåeligt dyre for en stor del af befolkningen.

Saltvandsindsprøjtning til nybyggeri
Vi har derfor brug for landspolitiske løsninger, der kan værne om de eksisterende billige lejemål og fremme nybyggeri af tilstrækkeligt med almene boliger. Først og fremmest bør Folketinget styrke kommunernes økonomiske muligheder for at støtte boligforeningernes nybyggeri af almene boliger.

Særligt er der brug for en saltvandsindsprøjtning til byggeriet af boliger, som egner sig til singlehusstande, hvilket for eksempel kan gøres ved at løfte statsstøtten til mindre boliger til samme niveau som til ungdomsboligbyggeri.

Dertil kan føjes en række mindre greb. Siden 2016 har Aarhus som frikommune afprøvet en række boligsociale tiltag, som vi arbejder for at gøre permanente. Det drejer sig for eksempel om mulighed for at tildele udslusningsboliger til udsatte unge, der ikke nødvendigvis har boet på et forsorgshjem.

Tidsbegrænsningen på aftaler med private udlejere bør ophæves, så det bliver mere attraktivt for udlejerne at stille boliger til rådighed for social boliganvisning. Og så bør det være muligt at få boligstøtte, selvom man kun bor to sammen i en almen bolig. I dag er det kun muligt i ungdomsboliger, eller hvis man bor tre eller flere sammen. Konkrete tiltag, som vil bidrage til et større udbud af egnede boliger til de unge og de socialt udsatte.

Endelig – og det er et helt kapitel for sig – bør området for forsørgelsesydelser kulegraves, herunder kontanthjælpsloftet, som også sætter loft for boligstøtten. Det er vanskeligt at betale en storbyhusleje, hvad enten man får godt 6.000 kroner i uddannelseshjælp eller 11.000 kroner i kontanthjælp om måneden – før skat.

Offensiv boligpolitik skal sikre mangfoldigheden
Men hvorfor bygger vi ikke bare nogle flere boliger? Det gør vi også. I Aarhus udbygger vi med 340 nye ungdomsboliger årligt frem til 2023 – tiltrængte boliger til blandt andre unge hjemløse. Vi udbygger med 300 små, billige boliger fordelt over hele byen – tiltrængte boliger til blandt andre enlige, socialt udsatte borgere. Og vi bygger 400 almene familieboliger. Det er godt, men desværre ikke nok.

Vi skal holde fast i, at vores store bysamfund skal være mangfoldige og i stand til at favne alle på tværs af sociale skel. Det kræver, at vi også har boliger til dem, der ikke har råd til at klare sig selv på et efterhånden brutalt boligmarked.

Lejemarkedet har brug for social førstehjælp i form af en offensiv boligpolitik fra regering og folketing. Men vi mangler tegn på, at den kommer efter folketingsvalget.

Forrige artikel Konservativ: Værtshuslarm tvinger københavnere ud af byen Konservativ: Værtshuslarm tvinger københavnere ud af byen Næste artikel Projekt Udenfor: Hjemløshed forsvinder ikke af at blive gemt væk Projekt Udenfor: Hjemløshed forsvinder ikke af at blive gemt væk
Radikale: Kommunerne bør fortsat inddrive ejendomsskat

Radikale: Kommunerne bør fortsat inddrive ejendomsskat

GÆLD: Kommunerne bør fortsat inddrive restancer på ejendomsskatten, når det nye boligskattesystem træder i kraft i 2021. Det mener Radikales skatteordfører. V og K er åbne for at diskutere sagen. DF og S vil ikke ændre aftalen.