BL: Nyt forslag om ventelister vil gå ud over ældre og børnefamilier

Af Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Der er mangel på almene boliger.

Blandt andet er der stor mangel på almene familieboliger i byerne, hvor prisen for at bo i andre boligformer nu er så høj, at end ikke folk med almindelige lønindtægter kan være med længere.

For dem er en almen bolig eneste mulighed. Men ventelisterne til almene boliger i byerne er lange, og de vokser, i takt med at efterspørgslen vokser.

Det lægger et pres på de enkelte boligorganisationer, men det presser også politikerne, som har set sig nødsaget til "at gøre noget". Og det har de så gjort.

Spørgsmålet er, om det virker.

Der er grund til at frygte, at mange beboere vil holde på deres almene bolig, hvis de får sværere ved at opnå en anden bolig i den boligorganisation, de er medlem af.

Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Et initiativ til de eksterne ventelister
I marts spillede regeringen og Dansk Folkeparti derfor ud med et forslag, som ved præsentationen blev lanceret som et initiativ, der skulle gøre det nemmere for ansøgere på almene boligforeningers eksterne ventelister at få tilbudt en bolig.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen forklarede: "Den almene boligsektor skal ikke være et lukket system, som man kun kan blive en del af, hvis man har stået på venteliste i mange år - og i øvrigt har boet i en almen bolig i lang tid. Vi ønsker en mere blandet beboersammensætning i vores almene boligområder, og dette er en af måderne at sikre det på."

Konkret går forslaget ud på at ændre reglerne for det, der kaldes "intern oprykning" i en boligforening. Det vil sige, at hvis man allerede har en bolig i foreningen, kan man skrive sig på en intern venteliste og få fortrinsret, når andre boliger bliver ledige i boligforeningen.

Her vil regeringens og DF’s forslag begrænse muligheden for de interne ansøgere til kun at gælde hver anden bolig, der fraflyttes i boligforeningen.

Lyder det besnærende i forhold til mangel på boliger? Det er det ikke.

Et skadeligt forslag
Forslaget er virkningsløst og skadeligt for især ældre og børnefamilier. Hvorfor vil jeg gerne forklare.

1. Forslaget virker ikke
Der kommer ikke én eneste almen bolig mere til rådighed i forhold til alle de mennesker, der venter på en almen bolig fra en ekstern venteliste.

Når en almen bolig bliver ledig, kommer de nye beboere enten fra den eksterne eller den interne venteliste. Kommer de nye beboere fra en anden bolig i boligforeningen, fraflyttes denne bolig jo og frigives til udlejning.

2. Forslaget skader især ældre og børnefamilier
Den interne venteliste er i årevis kommet især to grupper af beboere til gavn. Mange ældre – der måske mister en ægtefælle – vil gerne flytte til noget mindre og billigere i samme afdeling, hvor de har deres venner og netværk.

Kan de samtidig komme i en stuelejlighed eller i en opgang med elevator, vil deres liv blive nemmere, og de vil have bedre muligheder for at klare sig selv.

Omvendt med det unge par i den hyggelige toværelses lejlighed: Når de bliver til børnefamilie, vil de gerne i noget større i det boligområde, hvor de har deres gang. Og så rykker de til noget større via den interne venteliste.

Beboere vil holde på deres almene bolig
På den måde har den interne venteliste i boligforeninger effektivt medvirket til at løse væsentlige udfordringer på boligmarkedet og hjulpet et meget stort antal borgere med at få en bolig, som passer til livets forskellige faser.

Dette er ikke alene noget, jeg påstår. Som led i en bred politisk aftale tilbage i 2002 blev Statens Byggeforskningsinstitut og det daværende Socialforskningsinstitut bedt om at undersøge konsekvenserne af den interne oprykningsret i boligforeninger, og her nåede man til præcis de konklusioner, jeg lige har nævnt.

Forslaget vil desuden "disrupte" udlejningsaftaler, som mange kommuner og boligorganisationer har indgået.