Ny boligaftale skal redde Danmark mod alvorlige tendenser i boligmarkedet

Og siden har man forsøgt at råde bod på miseren ved at rykke for eksempel en række styrelser og offentligt støttede radiostationer ud af København. Uden nævneværdig effekt.

Og Kaare Dybvad Bek holder fortsat fast i emnet i hans nyeste bog "Arbejdets land", hvoraf det blandt andet fremgår, at spørger man folk udenfor de fire største byer i Danmark, så erklærer et stort flertal sig enige i udsagnet "befolkningen uden for de større byer får mindre del i den økonomiske udvikling, end de fortjener".

Det giver anledning til refleksion.

Danmark er ikke enestående på dette område. Der er tale om en global tendens, som også politisk har skabt nye skillelinjer.

Væksten sker i de store byer, mens landet og de geografiske udkanter halter efter. Boligomkostningerne eksploderer i de største byer, mens tomme boliger og usælgelige huse forfalder i landdistrikterne.

Ser man på præsidentvalgkampen i USA, er det indlysende, at by-land-skillelinjen også kan være afgørende for udfaldet af valget mellem Harris og Trump.

Sundheden er tættest på borgerne dér, hvor de mest ressourcestærke - og mest raske - bor. 

Bent Madsen
Administrerende direktør, Danmarks Almene Boliger

Fra min udkigspost som præsident for Housing Europe kan jeg følge udviklingen i EU-landene og kan tydeligt se samme skillelinjer.

Områder i tilbagegang og tomme boliger, mens mange større byer har skyhøje boligpriser og huslejer, så familier med almindelige indkomster ikke kan bo der. Det er et kæmpe problem, en regulær boligkrise, som giver alvorlige sprækker og polarisering i samfundene.

Det er den direkte årsag til, at der er oprettet et nyt kommissærområde og udnævnt en boligkommissær, der har som hovedopgave at lave en plan for langt flere betalbare boliger i de store europæiske byer.

Både internationalt og i Danmark er der således nogle meget alvorlige udviklingstendenser, og det er også i dette lys, vi skal se en kommende boligaftale for de almene boliger.

Særligt i København oplever vi et stort pres på boligmarkedet, og byggeriet af almene boliger har gennem en årrække været beskedent, og resultatet er, at familier med almindelige og lavere indkomster har meget vanskeligt ved at finde en bolig.

Udenfor de større byer og i udkanten er situationen diametralt modsat med tomme boliger, også i den almene sektor, og her er der direkte brug for nedrivninger og en nytænkning.

I denne sammenhæng er det også vigtigt at have fokus på sundhedsvæsnets placering – sådan helt konkret og fysisk. For også dét område har jo været udsat for en voldsom centralisering, som har skubbet på uligheden i sundheden.

Sundheden er tættest på borgerne dér, hvor de mest ressourcestærke - og mest raske - bor. Omvendt har mange af de mest syge længst til nærmeste læge eller hospital.

I Danmarks almene boliger huser vi næsten en million mennesker, herunder også en stor andel af ældre, enlige, sårbare og syge. Dette sociale ansvar er en del af vores DNA.

De tørre tal viser, at 17 procent af befolkningen bor alment, men knap en tredjedel af alle borgere i Danmark med diabetes eller KOL bor hos os. Billedet er endnu skævere for psykiske lidelser.

Med boligafdelinger fordelt over hele landet udgør den almene bygningsmasse et fintmasket net, hvor det er oplagt med fremskudte indsatser.

Boligområder kan med fordel huse sundhedshuse, hvor der kan udføres lettere diagnostik, undersøgelser, træning samt vaccinationsindsatser, og hvor der kan være udstyr, som beboerne kan bruge til virtuelle konsultationer.

Samtænkningen af sundhedsfaciliteter med omdannelser af almene boligområder betyder selvfølgelig ikke, at de almene beboere nu skal betale ekstra til samfundets sundhedsindsats - brugen af sundhedsfaciliteterne betales af myndigheder, klinikejere med videre.

I mange boligområder og kommuner er man klar til at udrulle sådanne fremskudte sundhedsindsatser.

Bent Madsen
Administrerende direktør, Danmarks Almene Boliger

Men at indtænke sundhedsfaciliteter i fornyelser, renoveringer med videre kan sikre en skalering af nære sundhedsydelser bredt i landet til dem, der har mest behov.

Alt dette er ikke luftkasteller.

I mange boligområder og kommuner er man klar til at udrulle sådanne fremskudte sundhedsindsatser. Flere steder ligger arkitekttegningerne parat. Og de store aktører på sundhedsområdet har også meldt sig klar.

KL og BL – Danmarks Almene Boliger har lavet et fælles udspil med dette som omdrejningspunkt. Danske Regionerne bakker også op om at tænke sundheden helt ind i boligområderne.

Sundhedsminister, Sophie Løhde, har netop meldt ud, at regeringen vil have SSA-midler ud og arbejde i de almene boligområder: "Vi ønsker at flytte sundhedstilbuddene tættere på og mindske uligheden i sundhed, og derfor foreslår vi blandt andet at styrke indsatsen i de almene boligområder, hvor hver fjerde beboer oplever at have problemer med helbredet. Det er langt flere end i den øvrige del af befolkningen," lyder det således fra Sophie Løhde.

De revner og sprækker i vores velfærdssamfund, som jeg har beskrevet ovenfor, er alvorlige, men ikke enestående for Danmark.

Til gengæld er det enestående, at vi har en almen boligsektor med en Landsbyggefond, hvor beboernes opsparede midler går til renoveringer, omdannelser, renovering til for eksempel bofællesskaber, etablering af tilgængelighed for ældre, fælleshuse, omdannelser og nedrivninger af tomme boliger, lokale sociale indsatser med videre.

Landsbyggefonden er en kollektiv muskel, der er en vigtig brik i at modvirke de alvorlige revner og sprækker i samfundet.

Yderområderne kan styrkes - tomme boliger kan for eksempel omdannes til lokale sundhedsfaciliteter i områder med langt til andre sundhedstilbud.

Der kan renoveres til bofællesskaber for ældre, som der typisk bor en større andel af udenfor de større byområder. Overskydende almene boliger kan fjernes.

Lige omvendt er det i de større byer, særligt København, hvor det er vigtigt at sikre byggeri af boliger, som almindelige indkomster kan betale.

Alle disse vigtige spørgsmål skal Folketinget tage stilling til i en boligaftale i nærmeste fremtid.

Koblingen til udfordringerne med center kontra periferi, affolkning udenfor de større byer, pres på storbyerne, nære sundhedsydelser fordelt i hele landet er oplagt.

Igen ikke fordi de almene beboere skal betale for den nære sundhed, men fordi der skal sikres kloge renoveringer, der kan også rumme den nære sundhed og også andre fremskudte indsatser.

Og fordi det også vil være et vigtigt bidrag til at modvirke tendensen til, at provinsen, udkanten, yderområderne - you name it – marginaliseres yderligere.