Boligselskab til boligminister: Hæv maximumsbeløbet, så der kan bygges almene boliger i København igen

I dag er det anderledes. Boligerne i Sydhavnen er billige, og her er plads til alle slags mennesker – også byens fattige.  

Det skyldes, at almene boliger har en omkostningsbestemt husleje – de er non profit.

Huslejen skal dække udgifterne ved at drive og vedligeholde boligerne – hverken mere eller mindre. Derfor er vores boliger blevet billigere over årene, mens andre boliger følger markedet op.

Det dyre boligmarked gør byen ulige

Og markedet er virkeligt gået op.

Ejerboliger i København har aldrig været dyrere, og nye private lejeboliger koster i snit 12.000 kroner for 75 kvadratmeter, mens en almen koster 7.500 om måneden – hvis du altså kan få fat i en. 

Andelsboliger er et alternativ for de færreste.

Udover det er dyrt, er det i mange foreninger svært at få en bolig, hvis man ikke er i familie med nogen, der bor i foreningen i forvejen, som kan skrive en op. 

Vi mangler boliger i dag, som mennesker uden en formue har råd til at betale i København.

Mikkel Warming
Formand, Boligselskabet AKB

Det stadig dyrere boligmarked gør byen ulige. De vellønnede har adgang overalt, mens de fattigste presses sammen i bestemte boligområder.

Den udvikling truer sammenhængskraften – det, at vi kender hinandens livsvilkår, hilser på hinanden på gaden og kan have naboer, som er forskellige fra os selv. 

De almene boliger er altså alternativet til et stadig dyrere boligmarked for rigtig mange mennesker og inkluderer et udstrakt beboerdemokrati og en åben venteliste, hvor boliger fordeles efter ønsker og anciennitet.

Der ér ikke underligt mange tusinder på venteliste – og ventetiden kan derfor være (meget) lang, og ventelisterne vokser støt.

Få hævet maximumsbeløbet

I de sidste ti år udgør almene boliger kun 9 procent af boligbyggeriet i byen, mens privat udlejning har fyldt 60 procent. 

Og nu er byggeriet gået helt i stå. Fordi byggepriserne er for høje til, at vi kan bygge inden for det lovbestemte maximumsbeløb, som almene boliger skal bygges inden for.

Men det ændrer blot ikke på, at vi mangler boliger i dag, som mennesker uden en formue har råd til at betale i København.

Og at vi kommer til at mangle de almene boliger, der ikke opføres i disse år, fordi vi ikke må bygge.

Jeg vil derfor gerne sende en direkte opfordring til vores nye boligminister – som om nogen kender det københavnske boligmarked; få hævet maximumsbeløbet, så der kan bygges almene boliger i København igen.

Det burde ikke være så svært.

I forvejen er maximumsbeløbet forskelligt for hovedstadskommunerne, og resten af landet. Så det ér muligt at hæve maximumsbeløbet for hovedstaden alene, uden at det trækker prisen i andre dele af landet op.

At hæve maximumsbeløbet vil gøre de nye almene boliger en smule dyrere. Det hører jeg af og til nogen være bekymrede over – også i den almene boligbevægelse.

Men det bedste må ikke blive det godes fjende.

Nye almene boliger vil stadig være markant billigere end nye private, så også pædagoger, SOSU'er og ufaglærte vil kunne få et hjem i byen, hvor de måske stammer fra og arbejder.  

Og de nye almene vil vel at mærke blive relativt billigere med årene, fordi huslejen er omkostningsbestemt og ikke følger med markedet op.

Præcist som det skete i Sydhavnen, hvor fremsynede mennesker byggede gode, sunde og smukke boliger til helt almindelige mennesker for 60 til 100 år siden.

Derfor må maximumsbeløbet hæves, så vi kan bygge alment i byen igen. Fordi boligbyggeri og byudvikling også handler om, hvordan byen ser ud om en generation eller to.