Forskere: Energispareindsatsen skal øges – ikke mindskes

Af Henrik Lund, Brian Vad Mathiesen og Jakob Zinck Thellufsen
Professorer, Aalborg Universitet

I et indlæg i Altinget 25. januar 2018 fremhæver Kamilla Thingvad fra Dansk Energi (DE), at ”i forsøget på at fremme egne synspunkter er det et gammelt trick først at karikere, hvad andre siger, og dernæst fremhæve, at de tager fejl”.

”Skræmmebilleder bringer sjældent noget frugtbart til debatter,” hedder det videre. I samme indlæg henviser DE til nogle af vore analyser med ordene ”en beregning foretaget af Aalborg Universitet, som forskerne selv har fremhævet som urealistisk og teoretisk”.

Disse ord er selvsagt ikke dækkende for, hvordan vi ser på det. Vi betragter omtalte beregninger og analyser som både vigtige og relevante.

Dernæst har DE lavet et notat, hvor de kritiserer vores analyser, som de på deres nyhedsbrev henviser til med ordene ”Dansk Energi skyder professors profeti ned”.

Der har imidlertid aldrig har været tale om en profeti. Tværtimod er hele idéen i vores analyse, at det ikke er en fremkommelig vej at satse ensidigt på elsektoren. Det er derfor, vi advarer imod det. Og opfordrer DE til at lade være med ensidigt at fremme elsektorens interesser, men i stedet tænke i helhedens interesser.

Hele idéen i vores analyse er, at det ikke er en fremkommelig vej at satse ensidigt på elsektoren. Det er derfor, vi advarer imod det. Og opfordrer DE til at lade være med ensidigt at fremme elsektorens interesser, men i stedet tænke i helhedens interesser.

Lund, Mathiesen og Thellufsen
Professorer, Aalborg Universitet

Mulige besparelser realiserer ikke sig selv
Vi tror, tiden er inde til at indstille ordkrigen og snakke om det, der er den egentlige uenighed.

Som beskrevet i indlægget i Altinget, betales den nuværende energispareordning over energiregningen. Den ønsker DE overflyttet til finansloven. Og så vidt vi kan læse og høre, foreslår DE kun, at der bruges penge på erhvervslivet og særligt industrien, mens nedbringelse af varmebehovet i bygningerne skal klares uden den hidtidige indsats fra energispareordningen.

Vi hører selvfølgelig gerne, hvis der er noget, vi har misforstået.

Det er dér, vi er uenige med Dansk Energi. Ovenstående vil medføre en svækket energispareindsats i Danmark. Og den skal ikke svækkes – den skal øges – både i industrien og i husholdningerne.

Der er betydelige milliarder at spare for samfundet ved at nedbringe boligernes energibehov. Men disse besparelser realiserer ikke sig selv. Der skal en aktiv indsats til.

Derfor er det vigtigt, at vi har en energispareindsats for bygningers varmebehov, og at vi ikke fjerner eller reducerer midler, der går hertil. Tværtimod er der behov for at øge den og/eller supplere den med andre tiltag.

Forsyningsselskabernes erfaringer vil gå tabt
Vi er enige i, at der har været problemer med energispareordningen, og de skal løses.

Men vi er kritiske over for at flytte ordningen fra forbrugerbetaling igennem forsyningsselskaberne til finansloven. Først og fremmest vil det skabe et øget pres på at reducere den samlede energispareindsats fra år til år på finansloven.

Vi ser allerede nu på andre områder, at denne model skaber usikkerhed om indsatsen og usikkerhed for de involverede virksomheder.

Dernæst er der en række fordele ved at koordinere besparelser med forsyningsselskabernes bestræbelser på for eksempel at reducere udgifter til distribution af el, fremme lavtemperaturer på fjernvarmenettet og fleksibelt elforbrug i elnettet.

Disse selskaber har en interesse i at holde udgifterne til denne infrastruktur så lave som muligt, hvilket hænger godt sammen med energispareindsatsen.

Endelig har forsyningsselskaberne opbygget en stor erfaring på dette område, som delvist vil gå tabt. Det er dog nødvendigt, at den enkelte forbruger realistisk kan få adgang til midlerne i ordningen, og at midlerne bliver brugt konkret på sektoren.

Øget elforbrug er ikke godt for helheden
Vi er enige med DE i, at der bør gøres noget for at fremme såvel store varmepumper i fjernvarmeforsyningen som individuelle varmepumper uden for de kollektive forsyningsområder. Hertil kommer, at vi mener, man også bør fjerne tilsvarende barrierer for elektrolyseanlæg.

Men vi er kritiske over for de forslag, som DE kommer med i form af at fjerne alle elafgifter og nedprioritere besparelsesindsatsen. Hertil kommer diskussionen om at tillade forrentning af egenkapital i fjernvarmeforsyningen, som vi må forstå, at DE også er tilhænger af.

Efter vores vurdering har disse forslag nogle meget uheldige sideeffekter. Dels vil de generelt virke hæmmende på besparelser og energieffektivisering, både i forhold til varme og el. Og dels væsentligt ændre konkurrencen mellem fjernvarme, individuelle varmepumper og elvarme i fjernvarmeområderne.

Det er de sideeffekter, vi advarer imod. Og det er der efter vores mening særdeles god grund til.

Det kan være fint for elsektoren på den måde at øge elforbruget, men det er ikke godt for helheden.

Vi har brug for at bevare og udbygge fjernvarmen, og vi har brug for at fortsætte aktiviteterne med energieffektivisering.

Vores opfordring er at søge efter forslag, som fremmer de nævnte varmepumper, uden at de har disse uheldige sideeffekter.

I forhold til store varmepumper (og elektrolyseanlæg) i fjernvarmeområderne kan det være fint at sænke elafgiften, men der bør også arbejdes på at gøre nettariffen fleksibel og på at justere eller fjerne kraft-/varmekravet i takt med, at Energinet mener, det er forsvarligt og kan sætte nye mekanismer i værk, som sikrer forsyningssikkerheden.

I forhold til individuelle varmepumper uden for kollektiv forsyning er vi helt enige i DE’s forslag om anlægstilskud. I vores øjne er det ikke elafgiften, der er barrieren her. Det er lånet til selve investeringen i varmepumpen.

Lad os finde løsningerne sammen
Derfor skal man i landområder arbejde på, at der er modeller, som kan gøre investeringen mindre. Det tror vi mere på, end på at sænke elafgiften.

Her er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at varmepumperne skal bruges der, hvor kollektiv forsyning ikke er en mulighed.

Det betyder også, at der bør arbejdes på en løsning med hensyn til afvikling af den kollektive gasforsyning til husstande og en spredning af fjernvarmen i disse områder.

Det kan meget vel være, at der er problemer med disse forslag, men så lad os sammen finde nogle løsninger uden uheldige bivirkninger. Løsninger, der både fremmer energieffektivisering, lavt elforbrug og nye elforbrug er komplekse, og det kan ikke løses en gang for alle med en sænkning af elafgiften generelt.