Dansk Energi: Her er fem forslag til et mere energieffektivt Danmark

DEBAT: Det er vigtigt fortsat at arbejde for en effektiv anvendelse af energien, men indsatsen skal ske i balance med udbygningen af stadigt billigere vedvarende energi. Det mener Dansk Energi, som her giver fem konkrete forslag til et endnu mere energieffektivt Danmark. 

Af Kamilla Thingvad
Afdelingschef i Dansk Energi 

Vi skal fortsat arbejde for en effektiv anvendelse af energien. Det er et af de mange vigtige elementer, som skal bringe os mod det langsigtede brede politiske mål om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Det skal være en indsats, som skal ske i balance med udbygningen af stadigt billigere vedvarende energi. Og hvor snittet mellem de to skal gå, kan være svært at afgøre helt nagelfast, da vi ikke kan spå om teknologiernes udvikling.

Energipolitikken for den næste periode må også tage udgangspunkt i det energisystem, som er langt mere grønt, og som i fremtiden er baseret på vedvarende energikilder.

Energieffektiviseringsindsatsen skal derfor finde en ny balance uden at tabe det egentlige mål for øje. Nemlig at udfase brugen af fossil energi og fjerne barrierer for, at kunderne bruger energi så omkostningseffektivt som muligt.

Det sidste gælder naturligvis uanset, om energien er grøn eller ej.

Nye energimidler skal tage hensyn til dansk konkurrenceevne
EU har udstukket kursen med energieffektiviseringsmål, som Danmark selvfølgelig skal leve op til. Det er der ingen tvivl om, og det har Dansk Energi gentaget igen og igen.

I valget af virkemidler skal der tages hensyn til samfundsøkonomi og ikke mindst de energiforbrugende erhvervs konkurrenceevne. 

Dansk Energis medlemmer er i stor stil ejet af kunderne.

Vi synes derfor ikke, det er rimeligt, at almindelige danskere, som er afhængige af el, skal betale højere afgifter for den energi end de afgifter, som betales af andre energiformer, som tilmed ikke er nær så grønne.

Vi er derfor på linje med de Miljøøkonomiske Vismænd og Skatteministeriet, der fremhæver, at neutral beskatning – altså ens skat på al energi – er fornuftigt.

Konsekvensen er en markant nedsættelse af de tårnhøje elafgifter til samme niveau, som anden energi betaler. 

Netop blikket for kunderne betyder også, at vi lytter, når erhvervslivet og industrien taber konkurrencekraft, hvis de bliver mødt med energiafgifter, som er højere end vores konkurrentlande.

Derfor er vi ikke enige, når der peges på, at, at de lave danske afgifter for energi til erhvervslivet skal sættes markant op. 

Den nuværende energispareordning betales over energiregningen og virker præcis som en afgift. Det er en slags energispare-PSO og dermed en skjult ekstraskat på danskernes og danske virksomheders energiforbrug.

Derfor er der et ønske fra industrien om at flytte finansieringen netop på grund af konkurrenceevne og vækstskabelse i Danmark, som også var et af argumenterne for den brede politiske aftale, der flyttede PSO væk fra elregningen til finansloven.

Finansieringen til den fremtidige energieffektiviseringsindsats bør derfor i lighed med øvrige energipolitiske tiltag findes på finansloven i det råderum, der er skabt ved at hæve bundskatten to gange som følge af PSO-aftalerne.

Derfor gælder det nu om, at vi skal finde en ny balance i energieffektiviseringspolitikken og en ny måde at finde den nødvendige finansiering. 

Vores anbefaling er, at en opdateret energieffektiviseringsindsats baserer sig på følgende 5 elementer:
 

  1. Et energieffektivt erhvervsliv: Der findes fortsat mange rentable energieffektiviseringer i erhvervslivet, der ikke gennemføres. En kombination af rådgivning og finansiering har vist sig effektivt i den nuværende energispareindsats, og Danmark har stærke kompetencer på området. Vi foreslår derfor en statslig udbudspulje rettet mod energieffektiviseringer i erhvervslivet som omdrejningspunkt. Alternativet: Øgede energiskatter for erhvervsliv er ikke et godt virkemiddel.
  2. En energieffektiv opvarmning: Med det langsigtede mål om fossil uafhængighed for øje skal oliefyrene i den individuelle opvarmning udfases. For mange bygninger er varmepumper det omkostnings- og energieffektive alternativ. Men for mange har svært ved håndtere den store investering. Vi foreslår derfor en målrettet tilskudspulje rettet mod varmepumper til erstatning for oliefyr uden for de kollektivt forsynede områder.
  3. Fjernvarme spiller en central rolle i det energieffektive energisystem: Her kan store varmepumper være en erstatning for eksempelvis naturgas i fjernvarmen. Og det skal fortsat suppleres med energieffektiviseringer af fjernvarme ved isolering af fjernvarmerør, udbredelse af store varmepumper, udnyttelse af overskudsvarme og solvarmeanlæg i fjernvarmeproduktionen.
  4. En energieffektiv bygningsmasse: Der skal gennemføres en omfattende energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse som en del af almindelige vedligehold, når bygningen alligevel renoveres. Bygningsreglementets krav, europæiske produktkrav samt information er stærke virkemidler til at sikre omkostningseffektiv reduktion af varmebehov i vores bygninger.
  5. En energieffektiv transportsektor: Det er vigtigt, at der bliver sat skub i omstillingen af transportsektoren. Her kan forskellige teknologier spille ind: Biogas i den tunge transport og elbiler kan erstatte benzinbiler og fortrænge olien i transporten – og også sikre, vi lever op til EU-målet om lavere CO2-udslip fra de ikke-kvoteomfattede sektorer.

De 5 elementer er et afsæt for en balanceret energieffektiviseringsindsats, der står på skuldrene af mange års dedikeret indsats set gennem brillerne af et nyt og grønnere energisystem.

I forsøget på at fremme egne synspunkter er det et gammelt trick først at karikere, hvad andre siger, og dernæst fremhæve, at de tager fejl.

Lad mig derfor slå fast: Dansk Energi mener fortsat, der skal tages politiske tiltag for, at Danmark kan leve op til sin EU-forpligtigelse på 1,5 procent årligt.

Nogen har forsøgt at påstå, at vi ikke ser en rolle for fjernvarme, og at hele Danmark skal varmes op med ineffektive elpaneler med den konsekvens, at vi blandt andet skal bygge et meget dyrt og stort elnet.

Påstanden stammer fra en beregning foretaget af Aalborg Universitet, som forskerne selv har fremhævet som urealistisk og teoretisk.

Skræmmebilleder bringer sjældent noget frugtbart til debatter, derfor dette forsøg på at nuancere debatten om fremtidens energieffektiviseringsindsats, for den er vigtig.

Vi arrangerer derfor en konference om fremtidens energieffektiviseringspolitik 1. marts på Christiansborg. Alle er velkomne til en nuanceret debat om en fornuftig balance i fremtidens energipolitik.

Forrige artikel Realdania: Energieffektiviteten i den danske boligmasse er nedslående Realdania: Energieffektiviteten i den danske boligmasse er nedslående Næste artikel Søren Hermansen: Giv os klimaansvaret tilbage Søren Hermansen: Giv os klimaansvaret tilbage
  • Anmeld

    Niels Frees · Civilingeniør, PhD

    Biogas i busser er ikke energieffektivt

    Det er misforstået at tale om energieffektivitet i forbindelse med biogas til transport. Faktisk er det mindre energieffektivt end diesel. Biogas anvendes som en del af den fossil uafhængige løsning, men det er en anden diskussion end effektivitet. Det kan være nødvendigt at anvende biogas hvor el under hensyn til rækkevidden ikke er egnet, men under hensyn til energieffektivitet bør el være førstevalget - formentlig er det mere energieffektivt at lave strøm af biogasse og på den i elkøretøjer end at anvende den direkte i forbrændingsmotorer i køretøjerne. Bioenergi vedvarende, men kan IKKE produceres i ubegrænsede mængder så derfor skal den anvendes hvor den kan udnyttes mest effektivt.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Politisk tilpasning

    De 5 forslag bunder i en tilpasning til en politisk agenda.
    Det er horribelt at det ikke er værkerne selv, som løbende vælger den løsning, som er mest rentabel for dem.
    Politikernes beslutninger er mere feelgood end baseret på faglig baggrund.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.