30. marts 2022 kl. 02.00

Aftale på trapperne: Varmechecken bliver større og gives til endnu flere

Onsdag formiddag præsenterer regeringen og en række partier en tillægsaftale med yderligere en milliard kroner til ekstra varmehjælp. Pengene skal gå til at øge varmechecken og give flere husstande del i hjælpen.

Morten Øyen

Redaktør

Flere danskere kan se frem til at få hjælp til energiregningen, og den oprindelige varmecheck bliver endnu større.

Det er hovedlinjerne i en ny aftale, som regeringen og en række partier præsenterer onsdag formiddag.

Det erfarer Altinget fra flere kilder.

Aftalen er en tillægsaftale til den første aftale om en varmecheck fra februar, og er indgået mellem regeringen og SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) og aftalepartierne har forhandlet siden fredag, og tirsdag blev der ifølge Altingets oplysninger så givet grønt lys til aftaleudkastet fra alle partierne.

Konkret er partierne enige om at afsætte yderligere en milliard kroner til de boligejere, som er afhængig af gas til opvarmning og hårdest ramt af de høje energipriser. Udbetalingen af varmechecken kommer dog tidligt til at ske til august.

Varmecheck til 100.000 flere

I den oprindelige aftale ville husstande med en samlet indtægt på under 550.000 kroner om året modtage 3750 kroner som en såkaldt varmecheck.

Med den ekstra milliard kroner vil partierne hæve checken til 6000 kroner og give den til husstande med en indtægt på under 650.000 kroner.

Det vil betyde, at cirka 419.000 boligejere kan se frem til en varmecheck, hvilket er næsten 100.000 flere end i aftalen fra februar.

Læs også

Flertal klar med hjælp til høje varmeregninger: "Mange danskere er ramt ganske hårdt"

Video

Aftalen fra februar blev indgået, før Ruslands angreb på Ukraine begyndte. I aftaleteksten, som Altinget er i besiddelse af, kan man da også læse, at krigen i Ukraine bruges som afsæt til tillægsaftalen.

Blå partier ikke med

Ifølge partierne har krigen skabt øget usikkerhed og puster til de høje energipriser.

Oveni er det ikke muligt for de ramte boligejere at udskifte gasfyr med fjernvarme ”fra den ene dag til den anden.”

”Derfor er der behov for en øget håndsrækning til de danskere, der er hårdt ramt af høje energipriser,” skriver regeringen og aftalepartierne.

Da den første varmehjælpsaftale blev forhandlet i februar, endte de blå partier uden for aftalen, fordi de ønskede varmechecken skulle være større og tildeles flere.

Disse partier har ikke været med i forhandlingerne denne gang.

Oprindeligt ønskede flere partier, at tillægsaftalen skulle sætte yderligere skub i at få boligejere væk fra at opvarme med gas, men det blev der ikke noget af i denne aftale. Kun en sætning om, at aftaleparterne er "enige om at mødes snart igen" og forhandle om tiltag for at komme af med gassen.

Udbetales tidligst til august

Med den nye aftale er der også ekstra 100 millioner kroner til en pulje, som kommuner kan søge for at få dækket direkte merudgifter til eksempelvis personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Samtidig udvides puljen, så der kan udbetales tilskud til kommunernes hjælp frem til 30. april 2023.

”Med forlængelsen af puljen understreger aftalepartierne behovet for at kommunerne aktivt anvender de eksisterende ordninger til at hjælpe udsatte borgere, som rammes af de usædvanligt høje energipriser,” hedder det i aftaleudkastet.

Hele aftalen finansieres ”ved at lempe finanspolitikken i 2022” og ”efterregulering af det kommunale bloktilskud.”

Varmechecken bliver ifølge aftaleudkastet først udbetalt til august og september.

Politik har aldrig været vigtigere