Aktør i byggesektoren: Vores ressourceforbrug er lige så ødelæggende for kloden som vores energiforbrug

Heldigvis er der i branchen allerede udviklet digitale redskaber, der er tæt på at kunne automatisere denne proces. Inden 2025 kan vi have kortlagt alle større bygningstypologier i Danmark og oprettet bygnings- og materialebanker, der giver private, offentlige og almene bygherrer et udgangspunkt for at træffe beslutninger om deres eksisterende bygninger.

Det andet forslag er, at vi beslutter at i 2030 er ti procent af alle materialer i nybyggeri direkte genbrug, mens ti procent er genanvendte fra byggeriet selv eller fra andre sektorer. Det skal være et krav, hvis du skal have ekstern finansiering til dit byggeri - og det skal være lov, hvis du er offentlig eller almen bygherre.

Men det kræver, at vi ved mere om det enkelte materiale, at vi har faciliteter til at teste dem samt markedspladser, hvor vi kan sælge dem - og at det professionelle byggeri efterspørger materialerne.

Den gode nyhed er, at der er masser af initiativer på vej, der netop kigger på at få både genbrugte, genanvendte og spildmaterialer tilbage i byggeriet og skaleret den professionelle, cirkulære værdikæde. Med hjælp fra EU, national lovgivning, den finansielle sektor og forsikringsselskaberne er det en realistisk målsætning.

Der skal luges ud i lovgivningen
Det tredje forslag går på, at i 2030 er 50 procent af byggeriets nye materialer cirkulære. Det vil sige, at de er produceret ved hjælp af fornybare ressourcer. Det opnår vi blandt andet ved at indføre CO2-afgifter, der belønner reelt bæredygtige materialer.

Det kræver samtidig, at vi omstiller vores primærproduktion, så vi får frigjort arealer til at dyrke materialer, der ikke bruges til dyrefoder men for eksempel til byggeri.

Vi skal væk fra at afskove arealer i andre lande for at skaffe træ til ‘CO2-neutralt’ byggeri og i stedet dyrke og høste vores egne byggematerialer, for eksempel hamp, halm, og hør - men også siv, tang og muslingeskaller. På den lange bane kan vi se på PtX-materialer, binding af CO2 i mineralske (bygge)materialer eller skabe organiske byggerier med klimaskærme af levende materiale.

Dette forslag er ret krævende. Men hvis byggeriet samarbejder med andre sektorer, kan vi nå vores nationale mål og samtidig vise vejen for resten af verden.

Vi har brug for en grundlæggende gennemgang af den danske lovgivning

Thomas Fabian Delman
Direktør i Circle Bank

Det fjerde forslag går på, at vi har brug for en grundlæggende gennemgang af den danske lovgivning. Inden 2030 skal alle love i Danmark have været under revision for at sikre, at der ikke er paragraffer, der forhindrer cirkularitet, ligesom der er tilføjet ny lovgivning, der fremmer cirkulær økonomi.

Eksempelvis har vi fået et nyt bygningsreglement i 2023, der ikke tager højde for CO2- og ressourcemæssige fordele ved at genanvende og genbruge materialer. Den slags uhensigtsmæssigheder skal vi have luget ud af lovgivningen.

I andre lande som for eksempel Holland, er man allerede begyndt at kortlægge lovgivningen med henblik på at få et overblik over barrierer for cirkulær økonomi - der er nemlig rigtig megen eksisterende lovgivning, der modarbejder cirkulær tænkning eller stiller krav, der favoriserer nye materialer, nye bygninger, nye biler og så videre.

Hvis hver sektor spiller ind med viden, kan vi hurtigt få kortlagt, hvor de største barrierer er og få lavet dem om, så vi får den cirkulære økonomi sat på skinner.

Danmark som forgangsland
I det femte og sidste forslag skal vi se frem mod næste folketingsvalg og det næste regeringsgrundlag. Når det ser dagens lys, skal det afspejle, at vores ressourceforbrug er lige så ødelæggende for kloden som vores energiforbrug.

Der skal være en ambition om at udvikle en national plan for, hvordan vi gør den cirkulære økonomi til sund forretning for Danmark og resten af verden.

Omstilling af vores energisystemer vil ifølge Ellen MacArthur Foundation nedbringe vores CO2-udslip med 55 procent, mens de resterende 45 procent skal komme gennem cirkulær økonomi. Dermed er udledningen tæt knyttet til vores forbrug af ressourcer.

Samtidig er ressourceforbruget en direkte medvirkende faktor i forhold til truslen mod global biodiversitet. Ressourcemangel medfører prisstigninger på snart sagt alt på lige fod med prisstigninger på grund af energi.

Da vi efter oliekrisen i 70’erne gik i gang med at afkoble vores økonomiske vækst fra vores energiforbrug blandt andet gennem energibesparelser og udvikling af vedvarende energi, fik vi samtidig sparket gang i et erhvervseventyr, som vi stadig den dag i dag høster frugterne af. Fra vindmøller og solceller over kraftvarmeværker til elmålere og energieffektive pumper.

Vi kan gøre det samme ved at blive foregangsland for afkoblingen af vores ressourceforbrug fra vores økonomi. Danmark kan stå i front med digitale redskaber, der viser vejen til bevaring af bygninger, udveksling af data, handel med genbrugte og genanvendte materialer på tværs af værdikæder, offentligt-private samarbejdsmodeller for cirkulær værdiskabelse, nye, biobaserede og PtX-materialer.

Det kræver, at politikere, erhvervsliv og investorer løfter blikket fra det nuværende fokus på energi som den hellige gral i vores grønne omstilling. Ordet ‘energi’ er nævnt 27 gange i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen. ‘Ressourcer’ er nævnt seks gange, men primært i betydningen ‘penge’. ’Genanvendelse’ er nævnt én gang mens ‘genbrug’ og ‘cirkulær’ slet ikke er nævnt. Det kan - og skal - vi gøre bedre.