Som det fremgår af plantegningen fra de spektakulære Kaktustårne i Sydhavnen i København, er entrézonen også spiseområde og køkkenzone. Sengen er også sofa. Dermed forudsætter det specialdesignet inventar at rumme de lovpligtige funktioner på så begrænset plads, som for eksempel en seng på specialmål og et spisebord, som skal foldes ud.

Ud over en eventuel ekstra omkostning til opmagasinering af egne møbler kan det være svært for beboeren at gøre en mikrobolig med fast inventar til et hjem.

Vores møbler og ting afspejler, hvem vi er, og vores arvestykker forbinder os med familien og det sted, vi kommer fra. Over tid er det derfor vigtigt for vores mentale sundhed, at vores bolig giver plads til personliggørelse, så den opleves som et hjem og ikke et hotelværelse.

International forskning viser, at både børn og voksne påvirkes af oplevet trængsel i meget små boliger. Børn, som bor i ét rum med voksne og eventuelle søskende, oplever ikke at kunne trække sig, ikke at kunne vælge stimuli fra og ikke at kunne finde ro. Det giver dem en følelse af afmagt, som kan resultere i, at de trækker sig fra social kontakt.

Der er dokumentation for, at oplevet trængsel i boligen indvirker negativt på børns indlæring og kan få langvarige konsekvenser for deres livskvalitet. Det gælder uanset social status. Konsekvenserne for voksne er mindre entydige, men også her findes der studier, som viser signifikante sammenhænge mellem det at bo meget småt og forekomsten af stresssymptomer, misbrug og voldelig adfærd i hjemmet.

Branchen tænker i smart udnyttelse af alle kubikmeter, men den ignorerer, hvor dårlig en indeklimacocktail madlavning, tøjtørring og søvn er i samme rum

Nicolai Carlberg
Etnolog og stifter, rådgiverfirmaet Carlberg

Branchen bygger med lukkede øjne

Hvor meget den enkelte beboer påvirkes af trængsel i boligen er individuelt og afhænger af livssituationen i øvrigt. Men vi lever i en tid, hvor hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mistrives, og hvor lidt mere end hver anden kvinde og hver tredje unge mand føler sig stressede.

Vi bør derfor nøje overveje, hvad det er for et helle i hverdagen, de mange hypede mikroboligkoncepter med delefaciliteter og forventninger om masser af fællesskab tilbyder de unge.

Måske kan det godt være svært for nogle at finde ro efter en krævende dag på uddannelse, hvis man kommer hjem til et boligkoncept med indbyggede forventninger om, at man nu skal performe i "masterchefkøkkenet" eller vaske tøj i "det kombinerede vaskeri- og loungeområde"?

Vi udfører aktuelt et større etnografisk studie af forskellige boligtilbud i Danmark til sårbare unge. Vi kan konstatere, at der generelt er alt for lidt fokus på beboernes mentale sundhed. 

Branchen – bygherrer, rådgivere og myndigheder – tænker i betalbarhed, men glemmer, hvor intimiderende det kan føles, når den eneste plads til gæster er på sengen. Branchen tænker i praktiske indbyggede løsninger, men den glemmer, hvad det betyder, når vi ikke kan have vores personlige møbler og nips omkring os. Branchen sparer skabe og depotplads væk, men den glemmer, hvad rod gør ved vores mentale helbred.

Branchen tænker i dagslys, men den glemmer, hvor eksponeret man er i en etværelses, hvor facaden er ét kæmpe vindue. Branchen tænker i luftudskiftning, men den glemmer, at indblæsningen i en etværelses altid sidder tæt ved sengen og giver trækgener og lavfrekvent støj. Branchen tænker i smart udnyttelse af alle kubikmeter, men den ignorerer, hvor dårlig en indeklimacocktail madlavning, tøjtørring og søvn er i ét rum.

Ungdomsboliger giver god mening, så længe de udbydes til unge som en midlertidig bolig under uddannelse.

Men når tusinder af disse boliger i stedet ender som private udlejningsboliger uden tidsbegrænsning og uden krav om studieaktivitet, så ender et progressivt tiltag for at sparke gang i ungdomsboligbyggeriet med at blive vor tids spekulationsbyggeri.