Jep Loft: Københavns naturstridige og sjælløse kassebyggeri synger på sidste vers

I København, som Unesco i øvrigt netop kåret som Arkitekturhovedstad 2023, har kommunen igangsat arbejdet med at udarbejde Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024.

Heri lægges rammerne for arealanvendelsen i de næste fire år. I den nuværende kommuneplan er der en bestemmelse om, at Indre By og Christianshavn skal dækkes med bevarende lokalplaner. Men der er intet sket. Både Teknik- og Miljøudvalget og forvaltningen har forholdt sig passiv.

I Arkitekturoprøret håber vi, at den kommende plan sætter arbejdet i gang. Vi ønsker, at der passes bedre på byen. Vi ønsker en arkitekturpolitik, der erkender, at den modernistiske arkitekturstil har udspillet sin rolle, og at nybyggeri skal tilpasses den eksisterende bebyggelse.

Vi er optimistiske, for der blæser nye vinde i Europa. Modernismen har været dominerende i 100 år, hvor den har skabt tusindvis af triste og atmosfæreløse forstadsbebyggelser, og den har med utilpasset og hensynsløst byggeri forvoldt stor skade i fine, ældre bykvarterer.

Men nu synger den forhåbentligt på sidste vers. Lige nu modtager vi nemlig hver uge gode nyheder fra vores søsterbevægelser i vores nabolande, der beretter om nyt byggeri eller ombygning af triste, modernistiske huse eller hele husrækker.

Arkitekter, bygherrer og myndigheder i Tyskland, Norge, Sverige, Finland og Holland har indset, at der bør bygges i en mere klassisk stil, og at det væsentlige er at skabe gode og trygge bymiljøer. De mange gode eksempler på nyt byggeri i mere klassisk stil er en bevægelse, som også Danmark bør følge.

De fleste tegnestuer synes at hænge fast i den forældede tankegang, som de blev indpodet under deres uddannelse

Jep Loft
Formand, Arkitekturoprøret

Magtesløse arkitekter

I Danmark er der også tegn på nybrud. Når vi taler med arkitekter på tomandshånd, giver de ofte udtryk for enighed i det meste af det, som Arkitekturoprøret påpeger. Som regel savner de dog troen på, at ejendomsudviklerne og bygherrerne kan forstå behovet for nytænkning. Selv føler de sig magtesløse.

Det er glædeligt, at Praksis Arkitekter har gjort sig fri af modernismen med det fine, nye hus i Ny Østergade i København. Også Dorte Mandrup har med sit projekt i Amaliegade 44 ønsket at bygge i en mere klassisk stil.

De fleste tegnestuer synes ikke desto mindre at hænge fast i den forældede tankegang, som de blev indpodet under deres uddannelse. De har nok indset, at BLOX var en fejl, og at tiden er løbet fra den hollandske "stjernearkitekt" Rem Koolhaas og hans besynderlige teorier.

Men at tegnestuen BIG kunne producere et så håbløst forslag til kontorbyggeri som erstatning for Palads-teatret, at COBE kunne levere et så fantasiforladt og trøstesløst forslag til forstadsbyggeri i den nye Jernbaneby på Vesterbro, og at C.F. Møller Architects ville lægge navn til det kedelige og hensynsløse Nye Sølund ved Sortedamssøen på Nørrebro, er nedslående.

BIG's projekt var stendødt fra starten. De to andre vil komme til at stå som skamstøtter over en forfejlet byplanlægning, hvis de bliver realiseret.