Boligforeninger: Regeringen spænder ben for solceller

Solceller? Nej tak. Man skulle tro, at det er regeringens holdning, når det fortsat er besværligt og unødigt dyrt for kommuner, andelsboligforeninger og almene boliger at opsætte og drive et solcelleenergianlæg.

Viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Tingey, berørte emnet og udfordringerne i et debatindlæg på Altinget 20. juni 2022. Den nye regering lægger sig åbenbart i den gamles spor – altså ikke at gøre noget.

Den nuværende lovgivning spænder ben for sig selv

Og dog – i regeringsgrundlagets kapitel 4 ’Ambitiøs klimahandling’ på side 28 står der, at man ønsker at nedsætte en national energikrisestab, der skal ”identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land samt havvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen”.

600.000 almene boliger kunne potentielt forsynes med solceller.

Hans Jørgen Larsen, Iris Gausbo
Formand for boligafdeling Hedelyngen, formand for Boligforeningen 3B

I mellemtiden har vi nogle forslag til hurtigt at komme videre fra undersøgelser og nedsatte udvalg til handling.

Beboere i almene boliger vil som kommunerne også gerne bidrage med produktion af strøm fra solceller.

Sagen er, at der findes cirka 600.000 almene boliger med i alt 20.000.000 kvadratmeter tag ifølge BL – Danmarks Almene Boliger – som potentielt kan forsynes med solceller.

Men det sker ikke på grund af forhindringer i lovgivning eller præciseringer i de cirkulærer, som forsyningsselskaber administrerer efter.

Eksempler på forhindringer

En almen boligafdeling kan ofte bestå af et antal bygninger på en større grund. Hvis det er rækkehuse, kan det være mange bygninger, som tilsammen udgør en boligafdeling. Hedelyngen, der ejes af Boligforeningen 3B, i Herlev er sådan en boligafdeling. 

De nuværende regler kræver, at boligafdelingen skal splitte et solcelleanlæg op i lige så mange små enheder, som der er selvstændige bygninger i boligafdelingen. Det siger vist sig selv, at det er tudetosset at opsætte inverter, batteri og øvrig teknisk installation pr. bygning, der måske kun indeholder to boliger, når det er klart mest rentabelt måske at bunke 25-50 boliger med fælles teknik i et større skur.

Det er tudetosset at opsætte inverter, batteri og øvrig teknisk installation pr. bygning.

Hans Jørgen Larsen, Iris Gausbo
Formand for boligafdeling Hedelyngen, formand for Boligforeningen 3B

Hvis de eksisterende regler skal efterleves i Hedelyngen med godt 150 boliger fordelt i mange mindre bygninger, skønner vores rådgiver COWI, at etablerings- og driftsomkostningerne bliver cirka 25 procent dyrere, end det rent teknisk burde være.

Ydermere er der et krav om, at bygningerne skal ligge på samme matrikel, hvilket ikke altid er tilfældet for en boligafdeling. Det er også et bespænd. 

Den næste forhindring er, at man ikke internt kan udveksle strøm mellem de forskellige, små anlægs solceller og batterier. Kun udveksling inden for den enkelte lille gruppe – for eksempel to boliger!

I dag er kravet, at overskydende strøm skal sælges til elnettet for en generelt lav pris og købes, når behovet er der, til en væsentlig højere pris. Ikke særlig motiverende for udbredelse af solcelleanlæg. 

Det er tid til forenkling og afbureaukratisering:

For at sikre en hurtig og massiv udbredelse skal alle disse benspænd fjernes. Selvfølgelig skal både kommuner, andelsboligforeninger og almene boliger være med til at betale for drift og udbygning af det offentlige elnet. Men den nuværende måde at taksere på er demotiverende og decideret økonomisk forhindrende for de fleste.

Vi bør hurtigst muligt komme frem til et transparent regelsæt for oprettelse af solcelleanlæg.

Hans Jørgen Larsen, Iris Gausbo
Formand for boligafdeling Hedelyngen, formand for Boligforeningen 3B

Vi bør hurtigst muligt komme frem til et transparent regelsæt for oprettelse af solcelleanlæg. Et regelsæt med indbygget økonomisk motivation for at bidrage til produktion af bæredygtig strøm, så det ikke kun er holdninger og værdier, der skal drive udviklingen.

For eksempel ved at en boligafdeling kun behøver én hovedmåler til det offentlige elnet, som registrerer al købt og solgt strøm fra det offentlige net til alle boligafdelingens boliger.

Derudover bør boligafdelingens egenproducerede strøm kunne bruges overalt til boliger og fællesarealer. Alle lejemål skal selvfølgelig have en bimåler, så beboerne løbende kan følge med i eget el-forbrug og dermed motiveres for bæredygtig adfærd.

Der skal også være bimålere på andre interne, større aftagere – for eksempel terrænbelysning, så man kan følge med i strømforbrug og effektivisere. 

Men hvad så med betaling for brug af og sikkerhed for et velfungerende offentlig elnet? En model kan være, at elnetselskabet registrerer via en hovedmåler, hvor meget aftageren har købt fra det offentlige elnet. Det beløb kan være udgangspunkt for en afgift, der kan gå til vedligeholdelse og udbygning af det offentlige elnet.

Gennemført vil det give et væsentlig bidrag til grøn omstilling. Derudover vil det ikke mindst aflaste det offentlige elnet ved spidsbelastning og være økonomisk fordelagtigt for beboerne. Hvad venter vi på?