Byggeaktører: Byggeriet må droppe voldgiftssager og investere i stedet

DEBAT: Byggesager, der ender i Voldgiftsretten, koster hvert år branchen 2,2 milliarder kroner, som kunne være brugt på investeringer og lærlinge. Branchen må smide boksehandskerne og lære at tale girafsprog, skriver Rolf Simonsen og Karen Mosbech.

Af Rolf Simonsen og Karen Mosbech
Hhv. sekretariatsleder i Værdibyg og bestyrelsesformand i Boligfonden Kuben

Byggeriet er en kompleks branche med mange grænseflader, hvor det kan være svært at bedømme præcis, hvem der skal betale regningen, når uforudsete begivenheder rammer byggepladsen.

Uenighederne vokser, aftalesedler udstedes i et væk, og de ubetalte regninger hober sig op. Ofte ender striden i Voldgiftsretten med advokater, sagsakter og vidneindkaldelser, der tager energi og ressourcer i op til halvandet år.  

Byggebranchen må gå dialogens vej
Set udefra virker det skørt, at branchen 400 gang om året vælger den mest konfliktfyldte udvej og løser deres sag i retten. Er det virkelig så svært at blive enige og løse konflikten i mindelighed? Eller er der tale om en særlig kultur i byggebranchen, hvor du hellere snører boksehandsken en gang for meget end en for lidt – selvom du gang på gang forlader bokseringen ilde tilredt?

Det er på tide, at byggebranchen tager sit ansvar på sig og vælger dialogens vej. Med det nye aftalesæt, AB 18, er der ingen undskyldning for at vælge konflikten til. I aftalesættet er der en række værktøjer, som parterne kan tage i brug, som ikke indebærer et langstrakt sagsforløb i et anonymt retslokale.

I Værdibyg og Boligfonden Kuben har vi valgt at hjælpe samarbejdet på vej med en ny vejledning i mediation og mægling, som vi lancerede tirsdag 1. oktober.

Mediation og mægling
Mediation og mægling bliver ofte i nævnt i flæng. Begge metoder søger da også at afklare konfliktens kerne og nå en fælles løsning. Men der er tale om to forskellige måder at håndtere konflikter på.

I en mæglingssituation får parterne en mægler. Mægleren kan fremsætte forligsforslag og vejlede parterne om det sandsynlige udfald og usikkerheder ved en eventuel voldgiftssag og i sidste ende udforme mæglingsforslag. Accepterer parterne mæglingsforslaget, bliver striden afgjort på stedet.

I en mediation får parterne hjælp til at løse deres stridigheder fra en mediator. Fokus er ikke på at give den ene part ret på bekostning af den anden. Fokus er på at gøre kagen større, så begge parter kan gå fra forhandlingsbordet med ro i maven. I en mediation ser mediatoren på, hvad der er vigtigt for hver enkelt part og prøver at finde frem til en løsning, som begge kan nikke til.

Ingen taber eller vinder med en mediator
Mediation har den store fordel, at ingen forlader bordet som vinder eller taber. Det bliver lettere at genoptage samarbejdet, fordi man netop har talt sig til rette. I en stor sag mellem NCC og Region Hovedstaden sidste år stod parterne stejlt over for hinanden. NCC ville have 29 millioner kroner ekstra, mens Region Hovedstaden var villig til at give fire millioner kroner. I stedet for at tage sagen til retten blev parterne enige om at løse konflikten ved hjælp af en mediator.

Efter et par forhandlingsdage med en mediator blev parterne enige om en løsning, hvor Region Hovedstaden betalte 18 millioner til NCC. Begge parter gik fra lokalet uden at have fået lige præcis det, de kom efter. Men de havde løst konflikten, fået en større forståelse for hinandens synspunkter og kunne genoptage arbejdet uden en konflikt lurende i kulissen.

Forløbet var så tilfredsstillende, at de valgte at dele deres erfaringer offentligt.

Færre voldgiftssager er guld værd
Sagen med NCC og Region Hovedstaden viser, at mediation kan noget helt særligt, fordi parterne bliver tvunget til at forholde sig til hinandens synspunkter og arbejde for en løsning i fællesskab fremfor at fokusere på, hvem der har ret.

Det giver rum til at skabe kompromisser og komme videre. I den nævnte sag var konflikten løst på to lange dage hos en mediator, mens en tilsvarende sag i Voldgiften let kunne have taget et år. Et år med opslidende møder, tid og ressourcer, som kunne være brugt på meget mere konstruktive ting.

Der er selvfølgelig sager, hvor parterne ikke kan nå til enighed. Hvor konflikten er afgrundsdyb og ikke kan løses med en mægler eller en mediator. Her vil sagen under alle omstændigheder ende i Voldgiftsretten. Men tænk, hvis vi med det nye aftalesæt kunne halvere antallet af konflikter, der ryger i retten?

Hvis vi for alvor tog de nye værktøjer til os, ville vi se ikke kun færre retssager, men også kortere og billigere konflikter til gavn for virksomhederne og samfundet generelt.

Så smid boksehandskerne og lær at tale girafsprog – det er guld værd.

Forrige artikel Boligselskab: Kommunerne skal lave plan for ladere til elbiler i boligområder Boligselskab: Kommunerne skal lave plan for ladere til elbiler i boligområder Næste artikel BL: Der er brug for store investeringer for at sikre ældreegnede boliger BL: Der er brug for store investeringer for at sikre ældreegnede boliger