Concito: Kravet om livscyklusberegninger bør til at starte med alene gælde for de større byggerier

Byggeri med krav om lavt klimaaftryk bliver nu en del af bygningsreglementet. Det er en vigtig nyskabelse for den grønne omstilling, men det skal nøje overvejes, hvordan nyskabelsen introduceres i byggeriet.

En markant og vigtig nyskabelse for byggeriet i form af klimakrav til nybyggeriet er på vej. Ændringerne i bygningsreglementet (BR), som introducerer de nye klimakrav, er netop nu i høring frem til 22. maj 2022.

Klimakravet i BR introduceres fra 1. januar 2023 og indebærer, at nybyggeri ikke må udlede over 12 kilo CO2 per kvadratmeter per år. Klimakravet gælder i første omgang alene for større nybyggeri over 1.000 kvadratmeter.

Den folkelige opbakning til indsatsen mod klimaudfordringen er vigtig, hvis vi skal lykkedes med at blive et klimaneutralt samfund

Michael H. Nielsen og Søren Dyck-Madsen
Hhv. seniorrådgiver og seniorkonsulent ved Concito

I regeringens ”Strategi for bæredygtigt byggeri” fremgår det, at klimakravene forventes strammet hvert andet år. Kravene forventes også at skulle gælde for mindre nybyggeri under 1.000 kvadratmeter fra 2025.

Klimakravet baseres på gennemførelse af en livscyklusanalyse (LCA). LCA-beregningen gennemføres på baggrund af en detaljeret model over, hvilke bygningsdele der indgår i beregningen kombineret med miljøvaredata for de anvendte byggematerialer.

Herudover indgår klimabelastningen fra bygningens drift opgjort i en betragtningsperiode på 50 år. For eksempel energiforbrug til opvarmning samt udskiftning af bygningsdele med kortere levetid end 50 år.

Problematisk for de små byggerier
Der er tale om en vigtig nyskabelse, når det gælder regulering af byggeriet, men også krav og beregninger som mange aktører i byggeriet hurtigt skal tilegne sig og være i stand til at håndtere. Som med al ny regulering, så ligger effekten i en effektiv implementering i, at der også sikres efterlevelse af kravene.

Klimakravet på maksimal 12 kilo CO2 per kvadratmeter per år gælder som nævnt alene for større nybyggeri over 1.000 kvadratmeter. LCA-analysen skal imidlertid også gennemføres for mindre nybyggerier under 1.000 kvadratmeter, selvom disse bygninger ikke er omfattet af et klimakrav.

Her ligger der en udfordring, for hvor mange ikke-professionelle bygherrer vil have forståelse for at udføre en LCA-analyse, som reelt ikke skal bruges til noget?

En opgørelse fra BUILD ved Aalborg Universitet viser, at der i gennemsnit over de sidste tre år har været 11.500 byggesager årligt. 500 byggesager for byggerier over 1000 kvadratmeter og cirka 11.000 byggesager under 1000 kvadratmeter.

I betragtning af, at kravene til beregning af klimapåvirkningen er helt nye og ikke afprøvede i praksis, så er spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt at lade de cirka 11.000 mindre bygninger, der byggesagsbehandles hvert år, være omfattet af LCA-kravet allerede fra 1.januar 2023.

Erfaringerne fra de store byggerier
Til at starte med kunne en mindre ændring i de fremlagte forslag være at lade kravet om livscyklusberegning gælde alene for de større byggerier over 1000 kvadratmeter, der skal opfylde CO2-kravet. Opgjort i samlet kvadratmeter nybyggeri udgør det større byggeri næsten halvdelen af alt årligt nybyggeri.

Da der tillige typisk er tilknyttet rådgivere til disse byggerier, der må formodes at kunne håndtere en LCA-beregning, så vil der allerede i løbet af 2023 blive indsamlet en mængde praktiske erfaringer med beregningsværktøjer og data.