Dansk Byggeri: Der skal forskning til at sænke CO2-udslip fra byggebranchen

DEBAT: Byggeri og anlæg står for 40 procent af CO2-udledningen på verdensplan. Branchen arbejder allerede for at nedbringe udslippet, men den kan ikke gøre det alene. Der skal forskning til, skriver Michael H. Nielsen.

Af Michael H. Nielsen
Direktør, Dansk Byggeri

Vi har vænnet os til byggekranerne og gravemaskinerne som en del af bybilledet i både store og mindre byer.

De seneste fire til fem år er det gået rigtig stærkt med nybyggeriet.

Men de færreste tænker nok over, at de mange nye bygninger og boliger belaster klimaet i mange led.

Der udledes CO2, når byggematerialerne bliver produceret, og de fragtes til byggepladsen, når bygningerne opføres og bliver taget i brug, og igen når de skal rives ned og køres væk eller genanvendes.

Byggeri og anlæg står for knap 40 procent af CO2-udledningen på verdensplan. Og det kan i sig selv være en god grund til at kanalisere forskningsmidler i retning af at finde globale løsninger her. 

Forskning til byggebranchen
Herhjemme kan vi glæde os over, at regeringens mål om at styrke den grønne forskning i 2020 er effektueret.

Men nu venter debatten om, hvordan de 1,5 milliarder kroner skal fordeles og bruges, så de ambitiøse mål, Danmark har sat sig, bliver indfriet – både når det gælder 2030-målet om 70 procent reduktion af klimagasser og målet om at gøre landet fossilfrit i 2050.

Danmarks Innovationsfond har netop haft et bredt sammensat Klimapanel til at komme med bud på indsatsområder.

Her blev byggeri og anlæg udpeget som én af de centrale sektorer, når der skal leveres bidrag til målet om at bringe udledningen af CO2 ned. Det giver god mening, og bygge- og anlægsbranchen er allerede i gang.

Senest har betonbranchen lanceret en plan for, hvordan den inden for ti år kan halvere udledningen af CO2. Men branchen kan ikke gøre det alene, der skal forskning til. Og DTU udvikler og tester allerede nu nye designværktøjer, som betyder, at vi i fremtiden kan udføre betonkonstruktioner med mindre armering og beton end i dag.

En viden, der ikke bare kommer Danmark til gode, men hele verden, når det handler om at reducere CO2-udledning fra beton.

Miljøbelastning skal kunne beregnes
Indlejret energi i byggematerialer er et andet nyt indsatsområde.

I fremtiden skal vi kunne oplyse, hvor meget CO2 en kvadratmeter i et byggeri belaster miljøet med – på samme måde, som vi i dag angiver energiforbrug per kvadratmeter.

Men det kræver, at forskere og udviklere arbejder med miljøvaredata for en lang række forskellige materialer, og at der udvikles både design og beregningssystemer, som kan hjælpe med at designe bygninger og infrastruktur, så det bliver muligt. 

Fremtidens byggematerialer rummer også en række væsentlige potentialer, både når det gælder om at genanvende affald og bruge det i nye materialer, men også ved brug af træ og andre biologiske materialer.

Her er der behov for at udvikle systemer, der kan sikre de "nye materialers" egenskaber i forhold til for eksempel styrke, holdbarhed og indeklima.

Hele regelværket om byggeri og anlæg har de seneste årtier bevæget sig mere og mere i retning af funktionskrav. Det stiller større krav til dokumentation.

Det handler om at bygge noget, der kan holde – og gerne holde længe, og som kan ændres undervejs, hvis vi skal reducere brugen af ressourcer og bringe CO2-belastningen fra byggeriet ned. 

Behov for tæt samarbejde
Med regeringens etablering af 13 Klimapartnerskaber inden for en lang række sektorer er der lagt op til, at erhvervslivet kommer med forslag til initiativer, der bidrager til at reducere CO2-udledningen.

Mange af forslagene vil helt sikkert kræve et tæt samspil med forskning og innovation for at blive kvalificeret og gjort flyveklar til markedet.

Det vil derfor være helt oplagt, at for eksempel Danmarks Innovationsfond, EUDP og MUDP etablerer et tæt samarbejde med klimapartnerskaberne og er klar til at understøtte de mest perspektivrige forsknings- og innovationsudfordringer.

På den måde kan de på bedste måde være med til at realisere den ambitiøse klimadagsorden og understøtte, at Danmark fremstår som en grøn foregangsnation, der leverer løsninger, som resten af verden kan lade sig inspirere af.

Forrige artikel Alternativet: Metrogæld skal ikke diktere Københavns byudvikling Alternativet: Metrogæld skal ikke diktere Københavns byudvikling Næste artikel Dansk Byggeri: Der skal sættes turbo på boligbyggeriet i hovedstaden Dansk Byggeri: Der skal sættes turbo på boligbyggeriet i hovedstaden
Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

NY DEBAT: Forskellige former for teknologi skal gøre byerne mere tilgængelige for borgerne. Men hvilken rolle spiller teknologien egentlig i fremtidens smart cities, og hvordan løses de etiske problemstillinger? Det sætter Altinget By og Bolig til debat.