Dansk Byggeri: Fælles begreber, viden og uddannelsesfokus er vejen frem

TEMADEBAT: Hvad er bæredygtighed? Hvordan bygges der bæredygtigt? Når de spørgsmål stadig kan stilles, skaber det usikkerhed i markedet, når det handler om efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri. Den usikkerhed skal vi til livs med fælles begreber, viden og uddannelsesfokus, skriver Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Byggeri.

Af Thomas Uhd
Branchedirektør i Dansk Byggeri

Efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri er i høj grad påvirket af ord. For kan vi give gode svar på, hvad bæredygtighed er? Begrebet bæredygtighed bruges i flæng, og det er med at til at skabe tvivl om, hvad bæredygtighed er. Mange – nok langt de fleste – forbinder det med miljø og energi. Men også indeklima bliver i stigende grad benævnt som bæredygtigt. Hvorimod det økonomiske aspekt i mindre grad bliver associeret med bæredygtighed.

Det er et problem, for hvis vi ikke har et fælles sprog for, hvad vi mener med bæredygtighed, så skaber det forvirring og usikkerhed blandt både dem, som skal levere løsningerne - men ikke mindst hos dem, som skal købe dem.

På den baggrund er det prisværdigt, at Rockwoolfonden har støttet SBI med midler til – i samarbejde med hele værdikæden i byggeriet – at udvikle forslag til en frivillig bæredygtighedsklasse. Det arbejde er snart færdiggjort, men allerede inden arbejdet, er afsluttet, har bygningsminister Ole Birk Olesen taget teten op og har bedt Byggestyrelsen om at levere en egentlig tilføjelse til bygningsreglementet – netop i form af en frivillig bæredygtighedsklasse.

Det skal ministeren have stor tak for, for dermed bliver der officielt og med myndighedsstempel sat begreber på, hvad der menes, når der tales om bæredygtigt byggeri. Også dét arbejde gennemføres med inddragelse af alle væsentlige aktører i byggebranchen – og dermed er det ikke blot styrelsen, men også de involverede aktører, som har haft indflydelse på, hvad den nye frivillige klasse skal indeholde, og hvilke krav der skal til for at kunne leve op til den.

Arbejdet er stadig i proces, men foreløbigt handler den frivillige bæredygtighedsklasse om, at der skal stilles krav til følgende:

1). Totaløkonomi så man både ser på omkostninger til opførsel, men ikke mindst også til drift og vedligehold
2). Livscyklusanalyse - dvs. en analyse af energi- og ressourceforbruget i hele byggeris levetid inkl. opførsel
3). Indeklima, som bl.a. handler om at undgå farlige stoffer og generelt opnå sundere bygninger
4). Klimatilpasning, der både handler om lavere vandforbrug men også om håndtering af store nedbørsmængder
5). Energi- og ressourceforbrug på byggepladsen – et ofte overset område, men hvor der imidlertid kan optimeres fx med bedre sortering af affald og minimering af energiforbrug

Dermed kan de spørgsmål, som indlægget blev indledt med, besvares. Og de kan besvares på en overbevisende måde på baggrund af grundigt forarbejde og bred inddragelse.

Næste skridt er så, hvordan virksomheder og medarbejdere i byggebranchen får viden om bæredygtighed ud i hverdagen, så den bliver brugt. En lang række virksomheder arbejder allerede med bæredygtighed, så nu vil det sikkert blive nemmere for dem at kommunikere med markedet om deres ydelser. Der bliver også i stigende grad uddannet bæredygtighedskonsulenter blandt andet i DGNB-certificering, som vil kunne understøtte udviklingen.

Hos VHGB (Videnscenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald) oplever de stort behov for mere viden i branchen og hos kommunerne, og det vidensunderskud er de aktivt med til at prøve at minimere med vejledninger, kurser og arrangementer. Blot for at nævne enkelte eksempler.

Men der skal mere efteruddannelse til. Ikke mindst skal det ind på uddannelserne. Bæredygtighed fylder aktuelt meget lidt, hvis overhovedet noget på erhvervsuddannelserne. Ser man på konstruktøruddannelserne og de længerevarende uddannelser inden for byggeområdet, er det vilkårligt og meget varierende, hvor meget bæredygtighed fylder. Ofte er det op til de enkelte studerende at tilvælge det.

Fødekæden starter med de nyuddannede, men får de ikke bæredygtighed med som en integreret del af deres uddannelse, så skal de først til at lære om det, når de er færdige, hvilket er bagvendt og ikke optimalt. Det vil forlænge mainstream-udbredelsen af bæredygtigt byggeri.

Så uddannelsesinstitutionerne spiller en stor og vigtig rolle for at bidrage til at udbrede viden og kompetencer til at arbejde med bæredygtigt byggeri.

Sidste skridt handler om viden. Der foreligger allerede en del viden om bæredygtigt byggeri. Den skal omsættes til brugbart undervisningsmateriale. For det mangler, og mange uddannelsesinstitutioner vil uden tvivl efterspørge dette, hvis de skal integrere bæredygtighed i deres pensum og studieplan.

Dog er der fortsat behov for mere viden og indsigt. Det kan handle om bæredygtighedsgevinsten ved cirkulære løsninger. Det kan handle om indeklima og farlige stoffer. Eller det kan handle om nye materialer. Den foreliggende viden skal løbende videreudvikles og forfines.

Så opskriften på at skabe mere efterspørgsel på bæredygtig byggeri er ikke simpel. Jo, nu får vi indledningsvist sat begreber på, hvad vi mener med bæredygtighed. Et kæmpe og centralt skridt i den rigtige retning. Men der skal også øget efteruddannelse, integreret undervisning, nyt undervisningsmateriale og mere viden til.

Forrige artikel Grønt byggeråd: Bæredygtighed rimer også på indeklima Grønt byggeråd: Bæredygtighed rimer også på indeklima Næste artikel Realdania om bæredygtigt byggeri: Mens vi venter på ketchupeffekten  Realdania om bæredygtigt byggeri: Mens vi venter på ketchupeffekten
Her er næste skridt på vejen mod en ny finanslov

Her er næste skridt på vejen mod en ny finanslov

OVERBLIK: Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en finanslov for 2019. Men hvad bliver det næste skridt, før aftalen bliver til virkelighed? Altinget giver dig her et overblik over den afsluttende proces.