Debat

Dansk Byggeri: Energiforlig skal stille krav til kommunerne

DEBAT: Potentialet for øget energieffektivisering i de kommunale bygninger er stort, og et kommende energiforlig skal sikre, at kommunerne kommer i gang, skriver Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Energiforliget skal skrues sammen, så kommunerne får et incitament til at energirenovere deres bygninger, mener Camilla Damsø Pedersen fra Dansk Byggeri. 
Energiforliget skal skrues sammen, så kommunerne får et incitament til at energirenovere deres bygninger, mener Camilla Damsø Pedersen fra Dansk Byggeri. 
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Engang indgik de danske kommuner og de danske regioner frivillige aftaler med regeringen om realisering af energibesparelser. Disse aftaler udløb i 2012. Og der er desværre ikke tegn på, at kommunerne og regionerne ønsker at indgå nye frivillige aftaler, hvilket ellers var hensigten.

Det skal der gøres noget ved i en ny energiaftale, som bør sætte rammer for en øget kommunal og regional energispareindsats. Potentialerne for øget energieffektivisering i de offentlige bygninger er nemlig store.

Der er et vedligeholdelsesefterslæb på 50 milliarder kroner i offentlige bygninger, og mange rentable energiprojekter i kommuner og regioner bliver ikke gennemført. Dette skyldes blandt andet, at der mangler midler til den almindelige vedligeholdelse og genopretning, som disse energiprojekter typisk bliver udført i forbindelse med.

Fakta
Deltag i debatten!

Det er ellers en win-win situation for kommunerne, hvis de fokuserer mere på energieffektivisering. De får færre udgifter til energi, men de får også skabt lokale arbejdspladser, samt sundere skoler, plejehjem og så videre.

Staten viser vej
Nye frivillige aftaler med kommunerne kan med fordel lade sig inspirere af statens indsats. Den danske stat har sat et mål om, at statens energiforbrug skal falde med mindst 14 procent inden 2020 i forhold til 2006.

Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at lave klimatilpasningsplaner. De kan derfor også forpligtes til at lave energispareplaner. 

Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Målet indfries ved rammer for blandt andet energieffektiv adfærd, energieffektive indkøb og energieffektive bygninger. Tilsvarende mål og rammer for energieffektivisering i kommunerne vil bevirke, at emnet kommer langt højere op på kommunernes dagsorden. 

Det offentliges rolle som forbillede har stadig stor betydning, og krav til offentlige bygninger er med til at drive innovationen i mere energieffektive materialer og løsninger. Og det er slet ikke nok, at vi kun har krav til staten. Af den offentlige bygningsmasse står staten for blot 13 procent, regionerne for 13 procent, mens kommunerne står for hele 74 procent. 

Rammerne for de kommunale indsatser bør tilskynde kommunerne til at tænke energieffektive bygninger i et totaløkonomisk perspektiv. På den måde kommer der fokus på ikke bare anlægs- eller renoveringsudgiften, men også på afledte udgifter til forsyning, drift, vedligehold og renhold. 

Totaløkonomi skal fremmes
Erfaringerne viser, at kommunernes økonomiske horisont sjældent åbner for at inddrage totaløkonomiske aspekter. 

Derfor bør en ny aftale om energibesparelser i kommunerne som noget nyt anspore kommunerne til at fremme energieffektivisering i resten af kommunen, for eksempel ved målrettede initiativer, der fremmer energioptimering af boliger, virksomheder og lignende.

Vi har set fra initiativer i for eksempel Høje Taastrup, Middelfart og Sønderborg, at kommunerne i høj grad kan medvirke til at fremme energibesparelser i resten af kommunen. 

Forpligt kommunerne
Heldigvis er flere kommuner rigtig gode, men vi skal have mange flere med. Og helst af frivillighedens vej, men ellers ved at stille krav. Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at lave klimatilpasningsplaner. De kan derfor også forpligtes til at lave energispareplaner, som tilrettelægger og sætter mål for kommunens energispareindsats. 

Der er ikke en ”one size fits all”. Der er dog behov for fælles overordnede mål og større vidensdeling. Det er helt nødvendigt, hvis de omkostningseffektive potentialer for energibesparelser skal indfries af kommunerne og regionerne. 

KL siger ”Ja tak til langsigtet planlægning, men nej til overplanlægning”, hvad angår solceller og vind. Dansk Byggeri ser frem til, at KL også siger ”Ja tak til at indgå aftaler om energieffektivisering”, og så undlader et defensivt nej tak bagefter. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Damsø Pedersen

Programchef, energi, bygninger og bæredygtighed, Concito
cand.techn.soc (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00