Dansk Byggeri: Kunstigt åndedræt genopretter ikke Danmark

DEBAT: Virksomheder skal vide, hvad regeringen vil, når samfundet står overfor en gradvis genåbning. Lav en klar genopretningsplan, der får væksten tilbage, skriver Dansk Byggeris direktør.

Af Lars Storr-Hansen
Direktør, Dansk Byggeri

Bekæmpelsen af coronavirus har været effektiv herhjemme. Indtil videre har hjælpepakkerne med kompensation for løn og faste udgifter med videre været kronjuvelen i den politiske indsats for at undgå en nedsmeltning af erhvervslivet og tusindvis af arbejdspladser.

Men det, som vi har brug for nu, er vished for, hvad der kommer til at ske de næste mange måneder. Kunstigt åndedræt er ikke længere nok.

Virksomhederne og deres medarbejdere har brug for at vide, hvad regeringen vil nu, hvor samfundet står overfor en gradvis genåbning.

Er der en strategi, og hvad bygger den i givet fald på? I hvilken rækkefølge vil man tillade virksomhederne at åbne og de ansatte at vende tilbage på jobbet?

Hvilke virksomheder og arbejdspladser skal reddes? Hvordan skal de offentlige milliarder prioriteres, når kriserøgen har lagt sig?

Og ikke mindst: Hvad er sandsynligheden for, at vi får en anden runde med corona senere på året, og hvad vil regeringens strategi i så fald være?

Rækken af spørgsmål er lang, men svarene udebliver – med giftig usikkerhed for erhvervslivet og lønmodtagerne til følge.

Bliv inspireret af Norge
Åbenhed og gennemsigtighed burde være mantraet for regeringen i arbejdet med at åbne samfundet. I Dansk Byggeri er vi enige med de økonomer og andre eksperter, der har efterlyst en dansk model som den, som man har arbejdet efter i Norge.

Her nedsatte regeringen en tværfaglig ekspertgruppe med økonomer, sundhedseksperter og embedsmænd, som i fællesskab regnede på forskellige scenarier for genåbningen og offentligt fremlagde, hvilke kort- og langsigtede konsekvenser de enkelte tiltag ville få.

Ikke bare på samfundsøkonomien med også i menneskeliv. En barsk men ærlig og transparent metode som blev suppleret med anbefalinger til politikerne og gav befolkningen og erhvervslivet indsigt i de overvejelser, der lå bag de politiske beslutninger.  

Vi mangler sådan en analyse herhjemme. Ikke alene ville den give både regeringen og oppositionen et oplyst og faktuelt grundlag i debatterne og beslutningerne om genåbningen.

Den ville også kvalificere den offentlige debat og viden, og den ville give erhvervslivet og de enkelte virksomheder nødvendig indsigt, så de kunne handle og planlægge derefter.

Det ville være langt mere konstruktivt end situationen i dag, hvor skiftende politiske udmeldinger og diskussioner sparker til den forvirring og usikkerhed, der er noget af det mest ødelæggende for enhver branche og virksomhed. I bund og grund handler det om fremtidens arbejdspladser, vækst og velfærd.

Regeringen skabe stærk vækstpolitik
Selvom der indtil nu er brugt et hidtil ukendt milliardbeløb på hjælpepakker til erhvervslivet og de ansatte, er der ingen tvivl om, at vi efter coronakrisen vil have mistet tusindvis af arbejdspladser. Derfor bliver regeringens næste store svendestykke at skabe en vækstpolitik, der sikrer et stærkt dansk erhvervsliv.

I en række brancher har det heldigvis været muligt at opretholde arbejdet, det gælder blandt andet i bygge- og anlægsbranchen, hvor Dansk Byggeri og 3F sammen har lavet en vejledning til, hvordan man kan arbejde på byggepladsen og som håndværker i private hjem under coronapandemien. Det har være med til at sikre økonomisk aktivitet i en tid, hvor store dele af Danmark har været sat i stå.

Men også i Dansk Byggeri kan vi se, at vores medlemsvirksomheders ordrebøger er blevet tyndere. Folk bestiller simpelthen ikke lige så mange opgaver, varer og ydelser i en krisetid.

Det er ikke svært at sætte sig ind i, når spørgsmål som: Risikerer jeg at miste mit job, styrtdykker min boligs værdi, eller kommer skatter og afgifter til at stige efter krisen? Det fylder manges tanker.

De krisepakker, som vi ser nu, er som en god respirator til en alvorligt syg patient. De kan sikre overlevelse, men det liv, der kommer bagefter, kræver, at man kan trække vejret selv. Sådan er situationen også for virksomhederne.

De velkonsoliderede og solide virksomheder i god form vil stå stærkere end de svage, når vi kommer ud på den anden side af krisen. Og det bliver vigtigere end nogensinde at fokusere målrettet på effektive og veldrevne virksomheder med en høj produktivitet.

De virksomheder, der er forudsætningen for, at vi kan opretholde det sygehusvæsen, som vi er så stolte af, hele vores uddannelsessystem, infrastrukturen og det økonomiske sikkerhedsnet under dem, der har behovet. Kort sagt hele vores velfærdssystem.

Produktiviteten skal i højsædet
Ingen kan være i tvivl om, at kampen om både det indenlandske marked og om at opretholde eller opdyrke nye eksportmarkeder i en blødende verdensøkonomi bliver særdeles hård.

Efterspørgslen efter danske eksportvarer har allerede nu har taget et ordentligt dyk, og både verdenshandelen og den danske efterspørgsel er usikker og helt uforudsigelig.

Derfor er det nødvendigt, at produktiviteten bliver sat i højsædet, og at politikerne har modet til at prioritere og først og fremmest investere i at sikre aktiviteten i de sunde dele af erhvervslivet.

Kun ad den vej vil samfundsøkonomien komme på fode igen, som vi også så det efter finanskrisen, hvor virksomheder, der havde formået at mindske omkostningerne og øge produktiviteten, stod stærkt i konkurrencen. 

Indrømmet. Prioritering er svær og vanskelig at gennemføre, fordi den betyder, at man også skal prioritere noget bort. Men som i enhver husholdning kan man ikke bruge pengene to gange.

Det milliardbeløb, der er brugt, kommer ikke igen, og regningen for hjælpepakkerne skal betales tilbage. Det kan kun lade sig gøre ved at spare eller at øge indtægterne.

Eller sagt med andre ord: Der er brug for en fokuseret vækstpolitik, som sikrer, at konkurrencedygtige, innovative danske virksomheder og deres medarbejdere kan tjene penge hjem til det danske velfærdssamfund. Også her skal der prioriteres.

Skær ned på områder uden vækst
Når vi forhåbentlig inden for en overskuelig periode kommer ud på den anden side af coronakrisen, vil der med en økonomi i knæ ikke være råd til alle de ønsker, som vi havde for bare et par måneder siden.

Det vil være absolut nødvendigt at skære ned på de områder, der ikke generer vækst og omvendt skrue op for de offentlige investeringer, der skaber aktivitet, arbejdspladser og indtægt til det danske samfund.

Hver gang politikerne overvejer at bruge en offentlig krone, bør de spørge sig selv, om det er tilfældet. Og med hård hånd skære det væk, der ikke vil bidrage til at få den økonomiske vækst i samfundet tilbage.

I bygge- og anlægssektoren kan man starte allerede nu. I Dansk Byggeris plan 'Danmark tilbage til normale tilstande efter coronakrisen' peger vi blandt andet på, hvordan energirenoveringer og øvrigt tiltrængte renoveringer af skoler, institutioner og andre offentlige bygninger vil kunne genskabe arbejdspladser i trængte virksomheder.

Det vil gavne klimaet, varmeregningen og indeklimaet for børn, ældre og offentligt ansatte. Et mere attraktivt håndværkerfradrag vil have samme effekt i private boliger. Mens investeringer i klimasikring, veje, cykelstier og jernbaner vil være win-win for trafikanter, pendlere og samfundsøkonomien.

Fremrykning af planlagte skattelettelser og en mere målrettet erhvervsfremme rettet mod små og mellemstore virksomheder vil også bidrage til væksten. 

Lige nu sidder partierne og forhandler om genopbygningen af vores samfund, og fra Dansk Byggeri er appellen til politikerne klar.

Læg ideologierne til side, find samarbejdsånden frem og tag væksthatten på. Præsenter os så for en klar og faktabaseret strategi, som vi kan gennemskue og handle efter. Det skylder I virksomhederne, lønmodtagerne og resten af befolkningen.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Flere skal hjælpe til i opgøret med kønsopdelt byggebranche Dansk Byggeri: Flere skal hjælpe til i opgøret med kønsopdelt byggebranche Næste artikel EL-udvalg: Vi har fået en planøkonomi – lad den fortsætte i klimaets navn EL-udvalg: Vi har fået en planøkonomi – lad den fortsætte i klimaets navn
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.