Danske Havne: Planloven beskytter mod politiske hovsa-løsninger

En enig kommunalbestyrelse i Kolding Kommune besluttede i 2018 at lukke Kolding Havn.

Stort var chokket i branchen, for Kolding Havn er en meget aktiv erhvervshavn, der huser store virksomheder som NCC, Danish Agro, H. Daugaard, DB Cargo, Svane Shipping og Aalborg Portland.

Havnen har godt 500 skibsanløb. Endvidere er der tale om en "gammel dame" med 170 år på bagen, så det lå ikke umiddelbart lige for at vinke farvel til en veldrevet havn, som genererer mange arbejdspladser både  i og omkring havnen. Så hvorfor vinke farvel til alt det ved at lukke havnen?

Hensyn til virksomheder

Svaret er simpelt: Fordi nogle politikere mente, at boliger på havnen var at foretrække fremfor erhverv og skibe. Så skidt med, at der gennem mange år er investeret i virksomheder på og omkring havnen.

I tilfælde som dette er planloven meget vigtig for havnens overlevelse. Det er nemlig planloven, som sætter rammerne for havne- og byudvikling, og den sætter klare rammer for mulighederne for at omdanne havne til beboelse.

Det er et overordnet nationalt formål med planloven at sikre vækst og erhvervsudvikling for virksomheder – også på havnearealer. Kommunerne skal derfor i deres planlægning tage hensyn til produktionsvirksomheder og de danske erhvervshavne, så det sikres, at der stadig er plads til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i de danske erhvervshavne.

Beskyttelsen i planloven omfatter også virksomheder et stykke væk fra havnen, der har behov for at få sejlet varer ind- og ud via en havn. Dertil kommer, at der på Kolding Havn som i andre havne ligger virksomheder af national interesse, som et byråd ikke blot beslutte at lukke.

Dialog og samarbejde

Det er altså fra politisk side besluttet, at der skal værnes om de investeringer, der er foretaget i virksomheder på og omkring havne, fordi virksomhederne skaber værdi for Danmark.

Det så vi tydeligt under coronakrisen, hvor mange havne næsten blev oversvømmet af containere, byggematerialer, dyrefoder og andet, så vi alle kunne komme godt igennem en hård tid.

Alt skal ikke nødvendigvis være statisk og skåret i beton. Og der er eksempler på byer, hvor man i tæt samarbejde har tilgodeset erhvervshavnen og havnevirksomhedernes mulighed for at udvikle, men samtidig har kunnet byomdanne dele af havnen til kontorer, boliger og restauranter med mere. Det sker typisk ved, at havnen rømmer nogle bynære arealer og flytter til andre bedre egnede arealer.

Aarhus, Odense og Aalborg er eksempler på byer, hvor det er lykkedes at skabe udviklingsmuligheder for havnene på nye arealer, samtidig med at der er etableret attraktive byrum i og omkring rømmede havnearealer.

De danske erhvervshavne er kritisk infrastruktur, hvor cirka 70 procent af al import til Danmark fragtes via havnene

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Det er blandt andet sket ved, at havnene har haft mulighed for at flytte deres aktiviteter længere væk fra byen og samtidig har haft mulighed for at tilbyde gode rammer for vækst og udvikling for virksomhederne på havnen.

I Næstved har et enigt byråd efter en længere dialogproces i år besluttet at flytte havnen for at give plads til byudvidelse på de nuværende havnearealer. Den slags dialog og samarbejde giver ro for både havn og by til at planlægge fremtiden, og havnens kunder ved nu, hvad de har at regne med. Det giver tryghed og grundlaget for at drive havne-virksomhed.

Planloven skal sikre udvikling

Dialog mellem kommunen, havnen og havnevirksomhederne om udviklingsmuligheder inden for planlovens rammer er derfor vejen frem, når der sker ændringer i havnens arealbehov.

For vi skal alle huske, at havnene huser mange private havnevirksomheder, som genererer mange gode private arbejdspladser til glæde og gavn for os alle. Havne genererer god og væsentlig omsætning til de byer, hvor de ligger. 

Det er også vigtigt at huske på, at de danske erhvervshavne er krumtapper i den danske transport- og logistikinfrastruktur. De danske erhvervshavne er kritisk infrastruktur, hvor cirka 70 procent af al import til Danmark fragtes via havnene. I coronakrisen bidrog havne- og havnevirksomheder med at sikre import- og eksport af blandt andet medicin og fødevarer, mens meget af Danmark var lukket. 

Det er afgørende, at planloven efter en evaluering fortsat værner om vækst og udvikling af havnene og beskytter havne og virksomheder mod politiske "hovsa"-løsninger, hvor man nedlægger aktive og veldrevne havne, fordi man måske kan lokke rige skatteborgere til byen.  

Og som en væsentlig krølle på historien om Kolding Havn leverede havnen trods turbulens også i 2020 fremgang i gods og en endnu højere fremgang i omsætning. Så havnen lever og har det rigtig godt.