Debat: Snævre rammer gør almen boligrenovering mindre grøn

Af Simon O. Rasmussen og Christian Niepoort
Hhv. underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne og administrerende direktør, SustainSolutions

Det lød fint og rigtigt, da regeringen i foråret i kølvandet på coronanedlukningen, besluttede at bruge 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til at gennemføre grønne renoveringer af den almene boligsektor. Men det kniber med at få realiseret de grønne renoveringer, som ligger gemt i den almene boligsektor.

Det har vist sig, at boligaftalen mere er grøn af navn end af gavn. For i praksis begrænses CO2-reduktionerne af et snærende mandat, som Landsbyggefonden må følge.

Et mandat, som betyder, at installation af solceller på facader og tage, vand- og varmesystemer, LED-belysning, ventilation, intelligent styring og optimal isolering ofte udelades fra projekterne.

Der er tale om projekter, der gennemgående har overordentlig god økonomi, og som ifølge Deloitte har et investeringspotentiale på 17 milliarder kroner.

Klimafonde kan målrette investeringer
Heldigvis ligger løsningen lige for. Grønne fonde har således vist vejen sammen med en række boligforeninger.

Klimafondene har i modsætning til Landsbyggefonden mulighed for at målrette deres investeringer til de mest klimavenlige løsninger og høster dermed væsentligt større CO2-reduktion per investeret krone.  

Simon O. Rasmussen og Christian Niepoort
Hhv. underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne og administrerende direktør, SustainSolutions

Det viser blandt andet et større renoveringsprojekt fra Kalundborg, hvor pensionsselskabet PKA’s grønne energifond, SustainSolutions og Danmarks Grønne Investeringsfond er gået sammen for at medfinansiere energirenoveringer i den almene boligforening FOB Kalundborg i samspil med Landsbyggefonden.

Forskellen på CO2-udbyttet af de investerede penge er markant og afspejler de forskellige samfundsopgaver, der løftes af de to fondstyper.

Landsbyggefonden leverer 300 millioner kroner til renoveringen af 400 almennyttige boliger. Det giver en CO2-besparelse på 300 ton CO2 om året.

Til sammenligning sparer investeringen på 26 millioner kroner fra PKA og Danmarks Grønne Investeringsfond også 300 ton CO2, så den samlede CO2-gevinst bliver fordoblet til 600 ton CO2 årligt.

Klimafondene har i modsætning til Landsbyggefonden mulighed for at målrette deres investeringer til de mest klimavenlige løsninger og høster dermed væsentligt større CO2-reduktion per investeret krone.

Grønne intentioner forsvinder i den blå luft
Ved at prioritere tiltagene rigtigt, kan der opnås et langt større klimaudbytte af boligaftalen, end der politisk er lagt op til. Derfor giver det ikke mening, at snævre rammer begrænser Landsbyggefondens samarbejde med klimafondene.

Det er naturligvis positivt, at man i den øjeblikkelige situation, hvor store dele af dansk økonomi er hårdt ramt af de økonomiske følgevirkninger af coronapandemien, bruger penge på at løfte aktivitetsniveauet i blandt andet byggebranchen.

Men når vi nu kender vores store udfordringer på CO2-fronten, så undrer det, at man ikke sørger for at skabe rammer, der sikrer, at vi får det optimale udbytte – især klimamæssigt – af de meget store investeringer.

Sikrer vi ikke, at de almene renoveringer suppleres med de grønne løsninger og midler som grønne fonde, rådgivere og installationsbranchen kan stille med, vil der blive underinvesteret massivt i de løsninger, der giver nogle af de største CO2-gevinster per investerede krone.

Dermed ender de gode grønne intentioner bogstaveligt talt med at forsvinde op i den blå luft.

Tekniske installationer nedprioriteres
Desværre for beboerne i den almene sektor nedprioriteres de tekniske installationer ofte – måske fordi de som regel er skjulte og derfor ikke har den samme wow-effekt som eksempelvis et nyt køkken eller en ny facade til bygningen.

Men hvis man i stedet kiggede ind under facaden og brugte lidt flere af de mange penge på de mest energieffektive og CO2-venlige løsninger, ville effekten blive markant større. Og samtidig kan den gode økonomi i disse investeringer tjene som en løftestang for andre senere investeringer i bygningen.