Green Building Council: Det er uambitiøst kun at fokusere på energirenoveringer

DEBAT: Potentialet for byggeriet som driver i den grønne omstilling skal rykkes op på den politiske dagsorden. Men det kræver, at vi ikke kun fokuserer på energirenoveringer, men stiller de rigtige spørgsmål og fokuserer på genanvendelse, skriver Mette Qvist.

Af Mette Qvist
Direktør, Green Building Council Denmark 

I Danmark står vores bygninger for omkring 40 procent af det samlede forbrug af energi og ressourcer, og byggebranchen genererer hvert år enorme mængder af affald.

Derfor er der ingen tvivl om, at byggeriet også må og skal være en del af løsningen på den grønne omstilling.

Men for at sige det som det er, så er det simpelthen for uambitiøst, hvis vi udelukkende fokuserer på én parameter, som eksempelvis energirenoveringer.

For energiforbruget i vores bygninger dækker over mange andre ting, end den energi, der forbruges gennem driften som eksempelvis el, vand eller varme. l den nødvendige omstilling af samfundet er det derfor vigtigt, at vi tænker i helhedsorienterede løsninger. 

Energirenovering kan ikke stå alene
Ved den ensidige fokus på energirenovering af vores bygningsmasse risikerer vi nemlig, at vi ikke udnytter det fulde potentiale, som byggeriet udgør for en ambitiøs grøn omstilling af hele vores samfund.

Vores eksisterende bygningsmasse er en stor og uhomogen størrelse, så derfor: inden vi griber til en specifik løsning, skal vi blive bedre til at stille de rigtige spørgsmål.

Når vi taler om grøn omstilling, er det et faktum, at den energi, vi først får omdannet til non-fossile kilder, er den energi, der går til driften.

Vi har i Danmark etableret gode, kollektive løsninger som for eksempel fjernvarme, der udgør 64 procent af det samlede energiforbrug i vores bygninger, og de ansvarlige kraft/varmeværker har ambitiøse strategier til at omstille deres energikilder til mere grøn energi.

Det er selvfølgelig både vigtigt og nødvendigt. Men den indsats kan ikke stå alene.

Fokus på genbrug og genanvendelse
De relevante spørgsmål, vi altid bør stille, er: hvordan ser det ud med ressourceforbruget af de løsninger, vi vælger? Hvor meget indlejret energi er der i de materialer og produkter, der benyttes i selve byggeriet eller renoveringerne? Og hvad er CO2-aftrykket af dem? 

Hvad er det samlede ressourceforbrug? Er det fornybare materialer, der anvendes, eller er konceptet ”designet til senere adskillelse”? Og hvordan ser det ud med graden af genbrug og genanvendelse? 

Ved at have mere fokus på genbrug og genanvendelse reducerer vi ikke alene forbruget af energi i forbindelse med udvindelse af materialer; vi beskytter også biodiversiteten og sænker CO2-aftrykket.

Plads til forbedringer
I byggebranchen arbejder man flere steder med løsninger som blandt andet løbende udvikling af kriterierne under DGNB-certificeringen, der er et værktøj til at bygge bæredygtigt med øje for både miljø, proces, økonomi og social sammenhængskraft, samt i EU, hvor der i øjeblikket er fokus på taksonomi i forhold til belåning af bygninger og boliger. 

Men der er stadig plads til forbedringer, og disse klima- og ressourcebesparende betragtninger skal være forudsætninger for vores indgreb i vores bygningsmasse.

Samtidig er de vægtige argumenter for, at potentialet for byggeriet som driver for den grønne omstilling skal rykkes væsentligt op på den politiske dagsorden, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at gøre nogen som helst klimamæssig forskel for vores samfund og vores planet.

Forrige artikel Byggecentre: Byggeriet mangler politisk lederskab i den grønne omstilling Byggecentre: Byggeriet mangler politisk lederskab i den grønne omstilling Næste artikel Teknologisk Institut: Hvor blev bygningerne af i den grønne forskningsstrategi? Teknologisk Institut: Hvor blev bygningerne af i den grønne forskningsstrategi?