Debat

Byggeaktører: Vi skal lære at bruge alle værktøjer til energieffektivisering

DEBAT: Byggeriet er centralt i den grønne omstilling i hele verden. Nu mangler vi, at Danmark kommer med. Det kræver, at vi lærer at udnytte de kendte værktøjer og stiller politisk bindende mål, skriver Lene Espersen, Gunde Odgaard og Michael H. Nielsen.

De virkemidler og værktøjer, der for alvor vil rykke på energieffektiviseringerne, kræver politisk bindende mål, skriver Lene Espersen, Gunde Odgaard og Michael H. Nielsen.
De virkemidler og værktøjer, der for alvor vil rykke på energieffektiviseringerne, kræver politisk bindende mål, skriver Lene Espersen, Gunde Odgaard og Michael H. Nielsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lene Espersen, Gunde Odgaard og Michael H. Nielsen
Direktør i Danske Arkitektvirksomheder, sekretariatsleder i BAT kartellet og underdirektør i DI Dansk Byggeri

Alle værktøjer i værktøjskassen skal i brug, for at den grønne omstilling kan realiseres. Det er det korte svar på Altingets debatserie under overskriften: ”Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?” 

Politiske mål for byggeriets grønne omstilling er sammen med udbygningen af den vedvarende energiproduktion og øget elektrificering forudsætning for, at Danmark kan nå sine klimaambitioner i såvel 2030 som 2050.

Og i den sammenhæng må vi igen og igen minde om, at den billigste energi altid vil være den, vi ikke bruger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi har desværre konstateret, at der stadig er enkelte beslutningstagere, der tror, at grøn energi er gratis, og er blinde for den regning på over 150 milliarder kroner, en grøn omstilling uden energieffektivisering vil koste samfundet frem mod 2050.

Sønderlemmende kritik af Danmark
Vi fornemmer en større og større politisk forståelse for, at den grønne omstilling skal baseres på et klogt miks af energieffektivisering, vedvarende energiproduktion og øget elektrificering. Og fagkundskaben med Klimarådet i spidsen siger - og har længe sagt - det samme.

Byggeriets bidrag til den grønne omstilling kan ske med velkendte værktøjer, der allerede bruges i dag, og som ikke koster samfundet penge at udvikle. Investeringen er tjent hjem på få år.   

Af Lene Espersen, Gunde Odgaard og Michael H. Nielsen
Direktør i Danske Arkitektvirksomheder, sekretariatsleder i BAT kartellet og underdirektør i DI Dansk Byggeri

Den grønne omstilling skal ske samfundsøkonomisk på en måde, der sikrer, at vi kommer billigst muligt i mål. Klimarådet har således længe peget på, at energieffektiviseringer i byggeriet er et af de billigste værktøjer i den grønne omstilling, hvis vi vel at mærke energieffektiviserer, når vi alligevel renoverer eller fornyer vores bygninger.  

Men vi er bagud i Danmark, når det gælder om at bruge energieffektivisering som værktøj i den grønne omstilling. EU-Kommissionen er netop fremkommet med en sønderlemmende kritik af den danske energieffektiviseringsindsats. Igen, fristes man til at sige.

EU-Kommissionen peger på energirenovering af den eksisterende bygningsmasse som et helt centralt element heri.

Ydermere peger EU-Kommissionen på, at de vedtagne strategier og bevillinger i EU i form af Green Deal og Renovation Wave spiller direkte ind i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse i EU.

Det er nærmest flagskibet i den kommende EU-indsats.

Virkemidler kræver politisk bindende mål
I anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg foreslås 27 anbefalinger, der tilsammen kan levere 20 procent af den politisk ønskede CO2-reduktion i 2030. 

I modsætning til mange andre bud på, hvordan vi kommer i mål med den grønne omstilling, kræver forslagene fra Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg ikke mange års udvikling af nye teknologier.

Byggeriets bidrag til den grønne omstilling kan ske med velkendte værktøjer, der allerede bruges i dag, og som ikke koster samfundet penge at udvikle. Investeringen er tjent hjem på få år. 

Nogle få af anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg er allerede politisk vedtaget, eksempelvis en tilskudsordning til udskiftning af olie- og naturgasfyr.

Men de virkemidler, der for alvor vil rykke, kræver politisk bindende mål for realisering af varmebesparelser i bygninger og opfølgning på målene.

Det kan eksempelvis ske ved at stille energieffektiviseringsmål til alle de offentlige bygninger fremfor i dag, hvor vi kun stiller krav til statens ejendomme.

Nyt håndværkerfradrag
I forhold til andre bygningssegmenter som for eksempel parcelhuse skal der bruges målrettede virkemidler som blandt andet håndværkerfradraget i en ny og intelligent form.

Og ser vi på de mange almene boliger, ja, så er rammerne og virkemidlerne igen anderledes, men lige til at gå til, hvis der er vilje og politisk handlekraft.

Den almene boligsektor har faktisk egne midler i forskellige puljer, men det kræver politiske beslutninger, for at midlerne kan aktiveres. 

Fire områder bør prioriteres i ny strategi
Vi håber, at et bredt flertal i Folketinget vil være med til at udløse potentialerne i energieffektivisering af vores bygninger – og gerne i et klogt samspil med udbygning af vedvarende energiforsyning og øget elektrificering. 

Det er vigtigt med politisk erkendelse i forhold til de virkemidler, der skal bringes i spil for at realisere den grønne omstilling, herunder energieffektivisering.

Læs også

Aktuelt skal der udarbejdes en strategi for bæredygtigt byggeri, der er endnu en mulighed for at iværksætte initiativer, der understøtter bygningers rolle i den grønne omstilling.

Her kan vi konkret pege på fire områder, der bør prioriteres i denne strategi:

1.    Ambitiøse energieffektiviseringsmål for den offentlige sektor.

2.    Flere energirenoveringsprojekter i den private boligmasse via virkemidler som et intelligent håndværkerfradrag.

3.    Ambitiøse klimakrav i såvel bygningsreglement som den frivillige bæredygtighedsklasse for makismal CO2-indlejring per m2, så mere renoveres fremfor at blive revet ned, og så byggematerialeproducenter, der går klimavejen, belønnes.

4.    Flyt inaktive midler fra Nybyggerifonden til en klima- og erhvervsfond i den almene sektor, der sikrer ambitiøse renoveringsinitiativer for de én million beboere i de almene boligforeninger.

Internationalt har man set lyset
Verdens store byer, der er samlet i C40, spiller ud med ”Clean Construction”. Også her spiller energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse en hovedrolle for at nå de foreskrevne mål. 

På europæisk plan og på verdensplan har byggeriet ikke tabt. Tværtimod er byggeriet og bygninger det helt centrale fokuspunkt for fremtidens energieffektiviseringer. Nu mangler vi bare, at det også sker i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gunde Odgaard

Sekretariatsleder, BAT-Kartellet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994)

Lene Espersen

Fhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, M. Goldschmidt Holding, DSB, Green Building Council Denmark/rådet for bæredygtigt byggeri, Comundo, KV Fonden
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990)

Michael H. Nielsen

Seniorrådgiver, Concito
landsskabsarkitekt (Københavns Uni. 1983), master i offentlig administration (CBS 2000)

0:000:00