Borgmester: Energirenovering bliver først rigtig effektiv, når rammerne for borgerne løftes

Af Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør Kommune

Elbiler, vindmøller, solceller og andre grønne teknologier fylder som regel det meste i debatten om den grønne omstilling. Der er da heller ikke nogen tvivl om, at teknologi spiller en stor rolle, hvis vi skal have løst klimakrisen, og reducere udledningen af CO2 markant de kommende år.

Men nye teknologier er langt fra nok, hvis vi skal i mål med de ambitiøse mål. Vi er også nødt til at tænke på, hvordan vi bruger vores energi mere effektivt, og dermed forbruger mindre.

Det Internationale Energiagentur (IEA) har eksempelvis slået fast, at energieffektiviseringer skal udgøre 44 procent af den samlede globale CO2-reduktion, hvis målene fra Paris-aftalen skal nås i 2040, mens omstilling til grønne energikilder skal stå for 36 procent af den globale reduktion.

I Helsingør Kommune har vi fuld fokus på at det ikke ”kun” drejer sig om grøn transport, elektricitet og fjernvarme, men indsatsen kan først blive rigtig effektiv, når også de statslige rammer understøtter udviklingen.  

Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør Kommune

Derfor kan det undre, at debatten om energieffektiviseringer er stort set fraværende i den offentlige debat, da den mest klimavenlige energi nu engang er den energi, der ikke forbruges.

Men selvom det er en dagsordenen, der alt for sjældent fylder på Christiansborg, så har mange kommuner taget energieffektivisering til sig, og bruger årligt store beløb på at nedbringe energiforbruget.

En samfundsøkonomisk gevinst
I Helsingør Kommune har vi siden 2008 været Klimakommune, og det betyder blandt andet, at vi bliver målt på, at vi får gennemført reelle energibesparelser og ikke udelukkende CO2 reduktion som følge af konverteringen til grøn energi.

Derfor har vi siden 2011 energirenoveret 77 af vores egne bygninger ved brug af ESCO-modellen det vil sige i samarbejde med private energitjenester.

Energirenoveringer bidrager endda ikke kun til at reducere energiforbruget men også til forbedre indeklima og dermed en samfundsøkonomisk gevinst i forhold til sundhed. Og en ekstra bonus er, at vi tilmed sparer penge på bygningsdriften – penge, som vi kan bruge andre steder i kommunen. 

Motiverer borgere til at energirenovere
Helsingør Kommune motiverer desuden borgerne til at fokusere på energirenovering ved årligt at køre kampagner om EnergiTjek, hvor kommunen giver et væsentlig tilskud til at få gennemført et EnergiTjek, hvilket resulterer i, at boligejerne får rådgivning til, hvilke energirenoveringstiltag der netop vil være relevante i deres situation.

Målet i vores Klima- og bæredygtighedsplan, som blev vedtaget sidste år, er fortsat at nedbringe energiforbruget med yderligere 10 procent frem mod 2030.

Sammen med 33 hovedstadskommuner deltager Helsingør Kommune også i samarbejdet ”Energi på Tværs”, hvor kommunerne sammen med forsyningsselskaber og regionen har fået lavet en fælles køreplan for, hvordan vi kan komme i mål i forhold til en fossilfri energiforsyning.

Og her er det helt centralt, at det kun kan ske ved et vedvarende fokus på også at nedbringe energiforbruget parallelt med omstillingen til grøn energiforsyning.

Rammebetingelserne skal løftes
Så i Helsingør Kommune har vi fuld fokus på at det ikke ”kun” drejer sig om grøn transport, elektricitet og fjernvarme, men indsatsen kan først blive rigtig effektiv, når også de statslige rammer understøtter udviklingen.

Særligt for private boligejere kan det være svært, at få råd til at lave de oplagte energirenoveringsprojekter, hvis de ikke har en god opsparing at tære på, da lån til energirenoveringen typisk skal afdrages langt hurtigere end energibesparelsen frigiver besparelsen.