Debat

Rådmand: Energibesparelser er ikke byggeriets ene saliggørende parameter

DEBAT: Mange af de lavthængende frugter i byggeriets omstilling er plukket. Derfor må vi tænke bæredygtigt byggeri bredere end bare energibesparelser, så det også omfatter indeklima og de rigtige materialer, skriver Christoffer Lilleholt.

Vi må flytte fokus fra, at energibesparelser er det eneste parameter i byggeriets omstilling. Også materialer og indeklima er væsentlige parametre, skriver Christoffer Lilleholdt (V).
Vi må flytte fokus fra, at energibesparelser er det eneste parameter i byggeriets omstilling. Også materialer og indeklima er væsentlige parametre, skriver Christoffer Lilleholdt (V).Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christoffer Lilleholt (V)
By- og kulturrådmand, Odense Kommune 

Altinget spørger ganske friskt, om byggeriet har tabt kampen om den grønne omstilling? Handler det i stedet om grøn energi? Det er et kækt spørgsmål, som fortjener et kækt svar – ja, det kunne godt se sådan ud.

Heldigvis har jeg mange ord tilbage, så jeg kan nuancere svaret, for selvfølgelig er det ikke så enkelt. Men det er en interessant drøftelse, for der er blevet lavet mange kommunale energiprojekter i de seneste årtier – også i Odense, og nu begynder det at blive dyrere og vanskeligere at lave gode rentable projekter.

Måske handler det i bund og grund om, at kommunerne har været i gang længe? Der er næppe tvivl om, at alle de lavthængende frugter er blevet plukket og smidt i kurven. Det betyder, at vi skal i gang med projekter, som griber mere om sig, og så bliver det straks sværere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Store projekter er sværere at sælge
Alle kan forstå, at vi skal udskifte belysning til energibesparende og mere klimavenlige løsninger. Her er tilbagebetalingstiden lav, og den forventede levetid god – så det er et regnskab, som alle kan lide. Tilmed udvikler teknologien sig hele tiden, hvilket betyder, at nogle frugter har flyttet sig længere ned på træet, så de nu kan plukkes relativt let.

Men det gælder ikke for dem alle. Når vi skal tale om store klimaskærmsprojekter på skoler og institutioner, handler det ikke længere kun om energiforbruget.

Nu handler bæredygtighed ikke kun om energiforbruget, selvom det stadig skal være så lavt som muligt. Nej, det handler også om at benytte de rigtige materialer, skabe et bedre indeklima og arbejdsmiljø.

Christoffer Lilleholt (V)
By- og kulturrådmand, Odense Kommune 

Her er indeklima, støj, børns trivsel og meget andet også i spil. Det er dyrt, og tilbagebetalingstiden er pludselig 20 år. Den er sværere at sælge i en tid, hvor der er mange områder, som råber på penge til vedligehold, renovering eller såkaldte varme hænder.

Så kan det være fristende at glemme byggeriet i den grønne omstilling, men det er ikke rimeligt. Ja, energien bliver stadig grønnere, men den grønneste energi er nu engang den, som vi ikke bruger.

Derfor skal vi fortsat have fokus på energibesparende løsninger som en vigtig del af vores renoveringer og nybyggerier.

Bæredygtighed er ikke kun energiforbrug
Det har vi også i Odense, hvor vi vil skabe bæredygtige bygninger. Det betyder, at vi skal kunne opnå en fremtidig DGNB-certificering af nybyggeri, og at vi skal indtænke FN’s verdensmål i alle vores projekter.

Dermed får vi flyttet fokus fra energibesparelse som det eneste saliggørende parameter, og så har byggeriet nok ikke tabt kampen alligevel.

For nu handler bæredygtighed ikke kun om energiforbruget, selvom det stadig skal være så lavt som muligt. Nej, det handler også om at benytte de rigtige materialer, skabe et bedre indeklima og arbejdsmiljø, så bygningens brugere får bedre trivsel og større sundhed.

Det betyder, at vi arbejder os henimod nogle mere omfattende betragtninger, hvor energiforbruget er en del af beslutningsgrundlaget – men vel at mærke også den indlejrede energi i bygningsmaterialerne. Hvordan kan vi anvende den samlede mængde energi bedst muligt?

Teknologien kan hjælpe os
Hvis vi installerer et ventilationsanlæg i et lokale, forbruger det energi. Vi skal sikre, at det sker så energieffektivt som muligt, men vi skal også have øje for den samlede gevinst, for eksempel i forhold til indeklimaet og totaløkonomien.

Vi skal bruge data fra vores tekniske anlæg og følere til at se, hvor der bliver brugt for meget energi, og slå ned med renoveringer der.

Læs også

Odense Kommune har en million m2, og jeg kan garantere, det ikke er alle steder, at energien bliver brugt fornuftigt. Her kan data fra installationerne igennem analyser hjælpe os til at bruge kræfterne og midlerne de rigtige steder, hvor det batter på energiregningen. 

Energikæde kræver omtanke
I bund og grund skal vi selvfølgelig anvende så lidt energi som muligt. Derfor skal kommunerne og byggeriet stadig fokusere på bæredygtige og energieffektive bygninger, hvor der er taget hensyn til den samlede pakke. Hvad får vi for energien? Hvordan hjælper den os?

Det skal ske i samspil med en stadig mere moderne energiproduktion, som helst skal være fuldstændig CO2-neutral. Men det kræver altså også energi at producere energi, for udstyret skal laves, fragtes, opstilles og vedligeholdes. Derfor skal udnyttelsen hele tiden være så god som muligt.

Så jeg ændrer mit ”ja” til et ”nej”. Byggeriet har ikke tabt kampen om den grønne omstilling. Grøn energi har nok overtaget hovedrollen, men det betyder ikke, at vi kan glemme byggeriet eller slappe af.

Der er stadig en energikæde fra materialer over dagligt forbrug til produktionsomkostninger, som kræver, at vi stadig bygger med omtanke og fokus på lavt energiforbrug. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christoffer Lilleholt

Rådmand (V), Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune
cand.scient.pol. (SDU 2019)

0:000:00