EjendomDanmark: Ønsker Enhedslisten og LLO forfald fremfor modernisering?

Af Jannick Nytoft og Morten Østrup Møller
Administrerende direktør og juridisk direktør, EjendomDanmark

Livskvaliteten i hovedstaden er helt i top – både når man spørger mange københavnere, og når man ser de kåringer og priser, som byen jævnligt får af internationale medier og magasiner.

Der er flere arbejdspladser, stigende indbyggertal, nye skoler under opførelse og en metrocityring på vej, som vil forbinde byens kvarterer endnu bedre. København er ikke det samme, som den var for 25 år siden, og heldigvis for det.

2.000 moderniseringer om året
Også boligerne i København har forandret sig. De gamle standarder med bad i kælderen og lokum på bagtrappen er afløst af moderne lejligheder med altan i stor stil. Forvandlingen blev indledt med kæmpestore byfornyelsesprojekter frem til midten af 90’erne, som kostede mange milliarder skattekroner.

Siden 1996 er byfornyelsesprojekterne blevet afløst af flere private investeringer i de gamle udlejningsejendomme, de såkaldte paragraf 5.2-moderniseringer. De betyder, at hvis en ejer af en ejendom laver en gennemgribende modernisering af en lejelejlighed, så må ejeren udleje lejligheden til en højere husleje, når der kommer en ny lejer til.

Det sidste punkt er centralt og bliver ofte overset i debatten. Eksisterende lejere er beskyttet mod en højere husleje som følge af muligheden for at modernisere private lejeboliger.

Det vil være trist og skadeligt, hvis den berømte valgkampskuller på baggrund af myter og forlydender får lov til at brede sig til noget så kompliceret, teknisk og centralt som de danske love om boligregulering.

Jannick Nytoft og Morten Østrup Møller
Administrerende direktør og juridisk direktør, EjendomDanmark

Moderniseringsreglen har været en succes og har, siden den blev indført, givet i omegnen af 2.000 moderniseringer om året. Reglen er altså med til at give livskvalitet for de mange mennesker, der ønsker en tidssvarende bolig og har frigjort milliarder af offentlige kroner, som kan bruges til kernevelfærd til for eksempel ældre eller børn.

Ofre efterlyses
Men nu er der modstand mod moderniseringsreglen, som Enhedslisten sammen med LLO ønsker afskaffet. Det sker med påstande om, at især udenlandske investorer med amerikanske kapitalfonde køber ejendomme op i Danmark og presser lejere ud, så huslejen kan sættes op. I kølvandet på debatten har andre partier udtrykt bekymring over moderniseringsreglerne og varslet vilje til at se på reglerne.

Det er bare svært at se rimeligheden i angrebet på paragraf 5.2. Der mangler for eksempel konkrete historier om lejere, der presses ud − og kommer de, skal der selvfølgeligt gribes ind efter lovgivningen.

Tryghed for lejere står i centrum i den danske lejelovgivning. Samtidig ejes under ti procent af danske ejendomme af udlændinge, og de er primært svenskere.

Endeligt kan vi se, at selv med de store summer, der typisk bruges til at modernisere, så er investeringsreglen ikke vejen til en hurtig og stor gevinst. Det er langsigtede investeringer, som en rapport fra det tidligere Velfærdsministerium har beregnet først tjener sig hjem efter 18 år.

Forfald uden private midler 
En afskaffelse vil meget let betyde, at det igen skal være offentlige skattekroner, der betaler renoveringer og moderniseringer. Alternativt vil boligmassen forfalde på ny, og vi vil få en hovedstad med flere boliger, som ikke er attraktive at bo i. Den udvikling vil ikke være god for byens vækst og udvikling, og det vil på sigt heller ikke gavne vores gode brand og image i de internationale målinger.

Det vil desuden få store konsekvenser for den danske ejendomsbranche, hvis man afskaffer moderniseringsreglen. Branchen står til at tabe mellem 50-80 milliarder samlet set, hvis danske ejendomme lige pludselig ikke er værd at modernisere. Ikke mindst de danske pensionskasser, der har investeret milliarder af medlemmernes opsparede midler i den tro, at man ikke pludselig vil forringe branchens vilkår, vil blive ramt.

Det vil være trist og skadeligt, hvis den berømte valgkampskuller på baggrund af myter og forlydender får lov til at brede sig til noget så kompliceret, teknisk og centralt som de danske love om boligregulering.

EjendomDanmark vil derimod meget gerne deltage i en debat om moderniseringen på baggrund af fælles tal og data. Dem medvirker vi meget gerne til at samle og stille til rådighed.