Ejendomsforeningen: Tvangssalgsloven ligner ekspropriation

Af Torben Christensen
Administrerende direktør, Ejendomsforeningen Danmark

I et debatindlæg her på Altinget 21. oktober 2015 undrer tidligere miljøminister Kristen Brosbøl (S) sig over de borgerlige partiers planer om en tilbagerulning af den ændring af planloven, som den tidligere regering gennemførte sammen med den yderste venstrefløj. Lovændringen gav kommunerne ret til at kræve op til 25 procent af en privat ejet byggegrund solgt til et alment boligselskab til en pris, der ligger betydeligt under den pris, de selv har givet. Kristen Brosbøl undrer sig specielt over, at de borgerlige partier er imod almene boliger i de store byer.

Men Kristen Brosbøl behøver ikke at undre sig. Forslaget om at rulle den tidligere regerings tvangssalgslov tilbage handler slet ikke om almene boliger, men om overholdelse af ét af grundlovens helt fundamentale principper: den private ejendomsret.  

Pres fra Enhedslisten
Den tidligere regering valgte at ændre planloven efter ønske fra Enhedslisten. Enhedslisten har det som et princip, at de vil afskaffe den private ejendomsret, og de vil specielt afskaffe den private boligudlejningssektor. Derfor stillede de et forslag om, at kommunerne skulle gives mulighed for at kræve, at en privat grundejer skulle sælge op til 25 procent af sin byggejord til en boligform, som Enhedslisten af idelogiske årsager bedre kan lide, nemlig et alment boligselskab.

Det er symptomatisk, at tvangssalgsloven kun overvejes i de kommuner, hvor Enhedslisten står stærkt: København og Aarhus. Kommuner, hvor Socialdemokraternes overborgmesterposter presses af Enhedslisten, og hvor blot en beskeden styrkelse af Enhedslisten ved næste kommunalvalg kan betyde, at de overtager overborgmesterposterne i de to største byer i Danmark. Poster, som socialdemokraterne anser for deres.

I praksis ligner det ekspropriation
Det er derfor logisk, at Socialdemokraterne i forbindelse med finansloven for 2015 støttede forslaget fra Enhedslisten. Det betød i praksis, at en kommune kan kræve, at en privat grundejer skal sælge en del af sin grund til et alment boligselskab, hvis han selv vil bygge på grunden.

Der et tale om ekspropriation, hvis en offentlig myndighed tvinger en grundejer til at sælge en del af sin grund til en offentlig myndighed, og det kan efter grundloven kun ske mod fuld kompensation.

Så på grund af to juridiske finter, bliver der ikke tale om ekspropriation i grundlovens forstand. Og grundejerne skal derfor ikke have kompensation. Men i praksis ligner det ekspropriation.

Torben Christensen
Adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark

Men her er det så, at tvangssalgsloven adskiller sig fra almindelig ekspropriation. Loven kræver nemlig ikke, at man sælger op til 25 procent af sin byggegrund til en offentlig myndighed. Man kan i stedet vælge at undlade at bygge på grunden, så den kommer til at ligge brak. Så taber man godt nok et betydeligt højere beløb, end hvis man sælger til nedsat pris til et alment boligselskab. Og hvis man vælger at sælge, så er det ikke til en offentlig myndighed, men til et alment ejendomsselskab.

Så på grund af to juridiske finter, bliver der ikke tale om ekspropriation i grundlovens forstand. Og grundejerne skal derfor ikke have kompensation. Men i praksis ligner det ekspropriation.

Når man så ser på hvilke grunde, som de to kommuner har tænkt sig at udnytte tvangsslagsloven på, så ser man, at det meget ofte er grunde, som kommunerne selv har solgt til den private grundejer på markedsvilkår og til fuld pris, før tvangssalgsloven blev vedtaget. Nu tvinger den samme kommune den private grundejer til at sælge grunden videre til en konkurrent til en pris, som Folketinget har besluttet. I den lov, der ligger til grund for de almene boligselskaber, er der fastsat en maksimalpris for de grunde, som de almene boligselskaber kan bygge på. Og den maksimalpris ligger ofte på under halvdelen af den pris, som kommunen solgte grunden til den private grundejer for.

Kommunerne har selv nøglen
Kommunerne i København og Aarhus ejer i dag meget betydelige arealer, ofte med meget attraktive placeringer. Kommunerne kan vælge at sælge ud af disse arealer direkte til de almene boligselskaber. Men det bliver naturligvis så til den pris, som de almene boligselskaber må betale. De har dermed selv nøglen til at få bygget flere almene boliger.

I Ejendomsforeningen Danmark har vi intet imod, at kommunerne sætter gang i mere alment byggeri. Men vi har noget imod, at det er vores medlemmer – de private ejendomsejere – der skal betale for det almene byggeri.

Hvis Kirsten Brosbøl i stedet for at arbejde for en fastholdelse af den nuværende ekspropriationslignende tvangssalgsmodel i planloven vil arbejde for et øget alment byggeri betalt af Staten, kommunerne eller de almene boligselskaber selv, så støder det ikke på modstand fra os.

Så Kirsten Brosbøl kan få præcis den sammensætning af beboere i de store byer, som hun vil have. Hun skal bare finde pengene selv. Og hun skal finde en anden finansieringsmodel end at tvinge de private ejendomsejere til at betale for flere almene boligbyggerier.