Grønt Byggeråd: Branchen er klar til at bekæmpe CO2-belastning fra bygninger

Bygherrer stiller krav til bæredygtighed allerede i udbudsfasen
Heldigvis har store dele af branchen for længst omfavnet den grønne og bæredygtige omstilling og er i dag klar til en langt mere ambitiøs strategi for bæredygtigt byggeri end det udspil, der blev lanceret i december sidste år af Transport- og Boligministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet).

Som en direktør fra en almen boligorganisation i Aarhus for nylig skrev til mig, så er bæredygtighed og økonomi hinandens forudsætninger, ikke modsætninger.

Mette Qvist
Direktør, Green Building Council Denmark

I udspillet indgår der endnu ikke krav til certificeret og dokumenteret bæredygtigt byggeri, ligesom der ikke indgår specifikke krav til CO2-reduktioner før 2027. Krav som man sagtens kunne stille til nybyggeri allerede fra 2023, da branchen både har redskaberne, eksperterne og viljen til at sætte barren højere end lovgivningen foreskriver i dag.

Københavns Kommune og Roskilde Kommune, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark og en lang række pensionskasser, ejendomsudviklere og almene boligselskaber- og organisationer er blandt det stigende antal offentlige og private bygherrer, der er begyndt at stille krav til bæredygtighed og livscyklusvurdering allerede i udbudsfasen.

Det betyder, at krav om en dokumenteret og helhedsorienteret tilgang til både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed tænkes ind inden første spadestik. Krav om dokumentation er, som Birgisdottir også fremhæver, ikke noget, vi må tage let på. For det er den eneste måde at få et reelt billede på bygningers CO2-belastning, eftersom materialer står for 75 procent af klimabelastningen, mens den færdige bygnings drift kun står for 25 procent.

Bæredygtighed og økonomi går hånd i hånd
Det lyder måske meget dyrt at praktisere en helhedsorienteret tilgang til bæredygtigt byggeri, og det er også en udbredt fordom, at det er dyrt at bygge dokumenteret bæredygtigt med mindst mulig CO2-belastning.

Men som en direktør fra en almen boligorganisation i Aarhus for nylig skrev til mig, så er bæredygtighed og økonomi hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Samtidigt med, at bæredygtighed er et vigtigt parameter til fortsat at tiltrække og fastholde et bredt udsnit af befolkningen i deres almene boligafdelinger.

Byggeri som er certificeret til DGNB Guld eller bedre giver, ifølge direktøren, langt mere gennemtænkt byggeri af en højere kvalitet, og det er ikke hans erfaring, at det fordyrer byggeriet mærkbart.

Samme erfaringer hører vi ofte om fra andre aktører i branchen, ligesom det er konklusionen på en omfattende undersøgelse og rapport, som Green Building Council Denmark lancerede sidste år.

Redskaber og fagfolk står klar
I Green Building Council Denmark har vi brugt de sidste 10 år på at etablere et fælles sprog for bæredygtigt byggeri og en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Det har vi blandt andet gjort ved at lancere den internationale certificeringsstandard, DGNB, i Danmark.

Jeg håber af hele mit hjerte, at livscyklusvurdering og dokumenteret bæredygtigt byggeri bliver indarbejdet i regeringens strategi om bæredygtigt byggeri frem mod 2027.

Mette Qvist
Direktør, Green Building Council Denmark

DGNB-standarden er i dag blevet den mest udbredte bæredygtighedscertificering herhjemme, og som en del af DGNB-certificeringen har vi udviklet værktøjerne LCA og LCC, som derefter er blevet videreudviklet til LCAbyg og LCCbyg.

De bliver i dag benyttet i hele branchen som udregningsværktøjer til at dokumentere henholdsvis bygningens samlede CO2- og klimabelastning, dvs. bygningens livscyklusvurdering samt totaløkonomien for materialevalget over bygningens levetid.

Vi har foreløbigt DGNB-certificeret over 100 nybyggede og renoverede bygninger, og dobbelt så mange projekter er i støbeskeen. Vi har også uddannet godt 1.000 arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører til DGNB-konsulenter.

Data til fri afbenyttelse
Det har ikke blot løftet kvaliteten af byggeriet, det har også givet et massivt datagrundlag, som vi kan bygge videre på fremover.

Det er data, som mange af bygherrerne har valgt at gøre åbne og tilgængelige, og det håber vi også, at Indenrigs- og Boligministeriet vil gøre brug af i forhold til strategi for bæredygtigt byggeri frem mod 2027.

Ekspertisen og redskaberne er med andre ord på plads og økonomien bør ikke være en barriere. Jeg håber derfor af hele mit hjerte, at livscyklusvurdering og dokumenteret bæredygtigt byggeri bliver indarbejdet i regeringens strategi om bæredygtigt byggeri frem mod 2027 - med konkrete krav til CO2 i nybyggeri allerede fra 2023.