Seniorforsker om CO2-belastning: Der skal introduceres en ny disciplin i byggeriet

Vi ved, at byggeriet bidrager globalt til 39 procent af den samlede klimabelastning.

Vi ved også, at klimabelastning skal reduceres, da vi satser på et klimaneutralt samfund i 2050. Flere klimaforskere peger på, at måden, som vi handler i de næste ti år, bliver afgørende for klimaforandringerne og vores fælles fremtid. Det er nu, at det skal igangsættes, og byggebranchen har meldt ud, at den er klar.

På BUILD udgav vi for knap et år siden rapporten 'Klimapåvirkning fra 60 bygninger'. Rapporten viser en stor variation i klimabelastningen fra nybyggeri i Danmark.

Den samlede klimabelastning fra både bygningens materialer og bygningens drift varierer fra 6,5 til 14,5 kilo CO2 per kvadratmeter per år – eller op til 2,2 gange.

Og når man dykker ned i bygningens materialer alene – det, som også kaldes for den indlejrede klimabelastning – varierer klimabelastningen fra 3,7 til 10,8 kilo CO2 per kvadratmeter per år – eller op til 2,9 gange.

Det viser, at der er et stort potentiale for reduktion af CO2-udledningen baseret på valg af materialer og optimering af materialeforbrug i nybyggeri i Danmark.

Rapporten viser, at hele 75 procent af klimabelastningen ved nybyggeri kommer fra bygningens materialer. Det er altså meget afgørende klimaet, hvilke materialer vi vælger til vores bygninger og i hvilke mængder.

Kun 25 procent af klimabelastningen kommer fra selve driften. Alligevel er det bygningernes driftsforbrug, som reguleres i bygningsreglementet.

Det store diskussionsemne, som vi har i dag, er, om der også kan stilles krav til klimabelastningen fra bygningens materialer – altså de resterende 75 procent.

Er branchen parat til et krav?
For at vurdere materialernes CO2-belastning skal der introduceres en ny disciplin i byggeriet.

Det er livscyklusvurdering, som i daglig tale kaldes LCA. Flere aktører i byggebranchen i Danmark har i op til ti år arbejdet med LCA i byggeprojekter gennem DGNB-certificeringer.

Disse projekter er typisk de større byggerier. Man forventer nu, at op til en femtedel af de større byggerier, der bygges i dag, bliver DGNB-certificeret – og dermed udfører en LCA.

Der er omkring 1.000 uddannede DGNB-konsulenter i Danmark, og det forventes, at der uddannes op til 350 nye konsulenter alene i 2021.

BUILD har udviklet et nationalt frit tilgængeligt værktøj, LCAbyg, på vegne af TBST. Værktøjet anvendes flittigt. Op til 6.000 brugere har stiftet kendskab, og det bruges aktivt af omkring 300 til 600 brugere hver måned. Der er flere udbydere, som tilbyder efteruddannelseskurser i LCA og LCAbyg.

For dem, som ikke har været med på kursus endnu, er der gode muligheder for uddannelse. Derudover undervises i LCA i arkitekt-, konstruktør- og ingeniøruddannelser i Danmark. Derfor kan man med rimelighed sige, at branchen er godt i gang med at tilegne sig de rette kompetencer.

Alt det ovenstående betyder ikke, at vi har det hele på plads, og at vi blot kan hvile på laurbærrene. Mere viden, bedre værktøjer og retvisende data skal hele tiden udvikles i den nærmeste fremtid. Vores datagrundlag for bygningers klimabelastning kan med fordel forbedres i de næste par år med flere analyser.

Flere skal på kursus i LCA og LCAbyg, både som videreuddannelse og i arkitekt-, ingeniør- og konstruktøruddannelserne. Det grundlæggende undervisningsmateriale foreligger, men det kan selvfølgelig forbedres og tilpasses de forskellige aktørers behov.

Har vi det vigtigste med?
Det kritiseres nu, at ikke det hele er med i beregningen. Bygningens livscyklus opdeles i fem faser med 17 moduler.

A-modulerne handler om, hvad der sker her og nu, nemlig produktionen af materialer, transport til byggepladsen og det, som sker på selve byggepladsen.

B-modulerne handler om brugsfasen. som vi beregner over 50 år. Som LCA udføres i den frivillige bæredygtighedsklasse og i LCAbyg, har vi det væsentligste med fra brugsfasen, nemlig udskiftning af materialer og maling samt driftsenergien.

C-modulerne handler om afslutningen af levetid for materialerne, hvordan de nedrives, transporteres og affaldsbehandles i fremtiden.

LCAbyg har affaldsbehandlingen med, men ikke fremtidsscenarierne over selve nedrivningen og transport til affaldsbehandling. Det sidste er modul D, som handler om potentialet for genbrug og genanvendelse. Det er med, men opgøres separat, som det fremgår af de europæiske standarder.

Dækker mellem 96 og 99 procent
Hvor stor betydning har det, som ikke er med?

Et kig ned i fire EPD-er for henholdsvis fabriksbeton, træ, stål og fibercement viser, at det er cirka en til fire procent af byggeriets samlede klimabelastning, som vi ikke har med fra deres data.

LCAbyg dækker således 96 til 99 procent af de tilgængelige data i sin nuværende form. Vi har derfor det væsentligste med. Danmark stopper heller ikke vores vaccineprogram, fordi det ikke er 100 procent effektivt.

Vi har det væsentligste med i vores metoder og værktøjer, og vi bør gå i gang, samtidig med, at vi forbedrer vores værktøjskasse yderligere

Harpa Birgisdottir
Seniorforsker og forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Jeg underkender slet ikke, at det bliver en hård kamp for mange i branchen at komme med på klimavognen. Og det kræver den samme indsats, som man havde med nedbringelse af energiforbruget for fem til ti år siden, og for at opnå den ønskede kvalitet i beregningerne kommer det også til at tage nogle år.

Vi har det væsentligste med i vores metoder og værktøjer, og vi bør gå i gang, samtidig med at vi forbedrer vores værktøjskasse yderligere.

Holland og Frankrig er allerede i gang, og Finland og Sverige har det på dagsordenen. Danmark slog Sverige i finalen under verdensmesterskabet i håndbold. Vi behøver ikke at "slå" Sverige i LCA.

I arbejdet med klima i byggeri er der et rigtigt godt nordisk samarbejde. Men lad os komme med i front.