Træsektionen: Byggetradition fra vikinge­tiden kan give hurtig CO2-reduktion

Tak til Altinget for at tage en relevant og nødvendig debat om bæredygtige løsninger op. Det er spændende at opleve det store engagement hos både politikere og branchesagkyndige.

I Træsektionen er vi lige så utålmodige som de fleste andre, når det drejer sig om at lægge loft over CO2-udledningen i nybyggeri for 2027.

Vi har længe efterlyst handling fra regeringens side.

Man har vedtaget et ambitiøst klimamål om 70 procents reduktion af CO2-udslippet frem mod 2030, men målsætningen følges ikke op af handling og ambitioner fra regeringens side.

Det gør det altså ikke lettere at nå mål og resultater. Det er en kortsigtet tankegang at udskyde de nødvendige handlinger. Især når vi ved, at der er muligheder og greb, der kan aktiveres.

45 procents reduktion
I Træsektionen bidrager vi gerne til at fremme udviklingen. Træ i byggeriet er eksempelvis en oplagt genvej til en hurtig CO2-reduktion.

Byggeriet står for cirka 30 procent af Danmarks CO2-udledning, og i nybyggeri udgør opførelse og materialer 50-75 procent sammenholdt med en bygnings CO2-belastning i dens levetid.

En rapport fra Rambøll viste for nylig, at det er muligt at reducere CO2-påvirkningen fra opførelsen af et byggeri med op til 45 procent – alene ved at ændre på materialevalget, og til samme byggepris.

Det oplagte valg er træ.

Ikke kun som del af facaden, men især i selve konstruktionen. Træ optager nemlig CO2 fra luften, lagrer det i produktet og er en genanvendelig ressource.

Skovene vokser
Men giver naturen os så den fornødne basis for denne vækst i forbrug af træ? Ja, ganske afgjort, hvis man lytter til den nye forskning inden for området.

Jo mere træbyggeri, der udføres her og nu, desto mindre CO2 udleder vi her og nu. Derved medvirker vi til en opbremsning af klimaforandringerne - her og nu.

Træ er en fornybar ressource, og hvis vi genplanter i takt med, at vi fælder, så er der fortsat skov, der suger CO2 op, og der er rigeligt med træ at bygge med, også om 50 år.

Skovarealet er vokset med cirka ni procent i Europa siden 1990, mens mængden af træ i skovene er vokset med 50 procent over samme periode.

At bruge mere træ i byggeriet giver resultater her og nu og ikke kun efter en længere brugsperiode som med for eksempel elbiler.

Martin Skou Heidemann
Formand, Træsektionen i DI Dansk Byggeri

Samtidig er den mængde af træ, vi henter ud af skovene steget, men mindre end tilvæksten. Ifølge rapporten State of Europe’s Forests 2020 hentes kun cirka 73 procent af tilvæksten ud årligt. Det vil med andre ord sige, at skovarealet og mængden af træ i skovene vokser, selv om vi bruger mere træ.

Der er naturligvis andre greb end træ. Transporten er ligesom byggeriet også én af de store CO2-udledere.

Men hvis man eksempelvis holder anskaffelsen af el-biler op mod byggeri i træ, kan valget ikke være så svært. CO2-reduktionen i byggeri er stort set gratis i sammenligning med den udgift, anskaffelsen af en elbil udgør.

Herudover kan CO2-gevinsten ved træ mærkes med det samme og kræver ikke flere års ventetid på den teknologiske udvikling som med mange af de andre CO2-reducerende tiltag, der i øjeblikket arbejdes med.

At bruge mere træ i byggeriet giver resultater her og nu og ikke kun efter en længere brugsperiode som med for eksempel elbiler.

Vi opfordrer ikke politikerne til at droppe tankerne om innovation eller fossilfri transport, men hvis vi skal nå de ambitiøse målsætninger, vi har vedtaget i Danmark, så skal der tænkes bredere.

Gamle dyder
Træ er faktisk en gammel nyhed. Før 1960 anvendtes langt mere træ i byggeriet end i nyere bygninger i dag. Meget skyldes simpel vanetænkning, som vi i Træsektionen meget gerne hjælper med at bryde.

Men det kræver et højere ambitionsniveau i regering og Folketing, hvor man bør smide grafen med hockeystaven ud og komme i gang med det samme. Omstillingen bliver ikke mindre smertefri af at vente, tværtimod.

Det handler om en helt ny dagsorden.

Når politikere og myndigheder først har givet grønt lys og sætter sig for at fremme træ i byggeriet, skal vi fortælle bygherrer og rådgivere om alle fordelene og mulighederne, og vi skal have uddannelserne i orden – både ude på uddannelsesinstitutionerne og blandt håndværkerne.

Kort sagt skal vi turde bryde vanetænkningen og genoplive gamle dyder og byggetraditioner fra vikingetiden og op til 1960’erne, hvor andre materialer tog over.