Træsektionen: Byggetradition fra vikingetiden kan give hurtig CO2-reduktion
Grøn omstilling kan ikke udskydes længere. Og det oplagte sted at starte er at begynde at anvende mere træ i byggeriet, skriver Martin Skou Heidemann
Martin Skou Heidemann
Formand, Træsektionen i DI Dansk ByggeriTak til Altinget for at tage en relevant og nødvendig debat om bæredygtige løsninger op. Det er spændende at opleve det store engagement hos både politikere og branchesagkyndige.
I Træsektionen er vi lige så utålmodige som de fleste andre, når det drejer sig om at lægge loft over CO2-udledningen i nybyggeri for 2027.
Vi har længe efterlyst handling fra regeringens side.
Man har vedtaget et ambitiøst klimamål om 70 procents reduktion af CO2-udslippet frem mod 2030, men målsætningen følges ikke op af handling og ambitioner fra regeringens side.
Hvordan fremskynder vi CO2-loftet i byggeriet?
Regeringen har fået kritik for at ville indføre et loft for CO2-udledning i byggeriet fra 2027, som er seks år senere, end hvad Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har anbefalet.
Støttepartierne SF og Enhedslisten kalder det "hovedløst" og "ærgerligt" at vente til 2027, mens Venstre beskriver det som "bekymrende".
Målet for 2027 indgår i regeringens nye udspil til en ny strategi for bæredygtigt byggeri med 21 initiativer fordelt på fem indsatsområder.
"For regeringen handler bæredygtigt byggeri om at tænke i helheder, hvor ny regulering kommer til at understøtte innovative løsninger i sektoren, godt håndværk, smidige processer og mindre ressourceforbrug i byggeriet," har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udtalt.
Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som i en temadebat vil levere indspark til, hvordan de vil have fremskyndet CO2-loftet i byggeriet.
Har vi overhovedet mulighed for at indføre CO2-loftet før 2027? Hvilke værktøjer har vi i så fald til at minimere CO2 i byggeriet? Og må vi acceptere en dårligere model i en periode, hvis vi vælger at indføre loftet tidligere end i 2027?
Her er deltagerne:
- Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
- Dorthe Mathiesen, chef, Dansk Beton
- Harpa Birgisdottir, seniorforsker og forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
- Heidi Bank (V), boligordfører og medlem af Folketinget
- Kaare Dybvad Bek (S), boligminister og medlem af Folketinget
- Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
- Magnus Dalsgaard Smith, medlem, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board
- Mantijn van Leeuwen, direktør, Nibe i Holland
- Palle Thomsen, direktør, Danske Byggecentre
- Signe Munk (SF), klimaordfører og medlem af Folketinget
- Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
- Søren Pedersen, sektionsleder for energi, indeklima og bæredygtighed, Cowi
- Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det gør det altså ikke lettere at nå mål og resultater. Det er en kortsigtet tankegang at udskyde de nødvendige handlinger. Især når vi ved, at der er muligheder og greb, der kan aktiveres.
45 procents reduktion
I Træsektionen bidrager vi gerne til at fremme udviklingen. Træ i byggeriet er eksempelvis en oplagt genvej til en hurtig CO2-reduktion.
Byggeriet står for cirka 30 procent af Danmarks CO2-udledning, og i nybyggeri udgør opførelse og materialer 50-75 procent sammenholdt med en bygnings CO2-belastning i dens levetid.
En rapport fra Rambøll viste for nylig, at det er muligt at reducere CO2-påvirkningen fra opførelsen af et byggeri med op til 45 procent – alene ved at ændre på materialevalget, og til samme byggepris.
Det oplagte valg er træ.
Ikke kun som del af facaden, men især i selve konstruktionen. Træ optager nemlig CO2 fra luften, lagrer det i produktet og er en genanvendelig ressource.
Skovene vokser
Men giver naturen os så den fornødne basis for denne vækst i forbrug af træ? Ja, ganske afgjort, hvis man lytter til den nye forskning inden for området.
Jo mere træbyggeri, der udføres her og nu, desto mindre CO2 udleder vi her og nu. Derved medvirker vi til en opbremsning af klimaforandringerne - her og nu.
Træ er en fornybar ressource, og hvis vi genplanter i takt med, at vi fælder, så er der fortsat skov, der suger CO2 op, og der er rigeligt med træ at bygge med, også om 50 år.
Skovarealet er vokset med cirka ni procent i Europa siden 1990, mens mængden af træ i skovene er vokset med 50 procent over samme periode.
At bruge mere træ i byggeriet giver resultater her og nu og ikke kun efter en længere brugsperiode som med for eksempel elbiler.
Martin Skou Heidemann
Formand, Træsektionen i DI Dansk Byggeri
Samtidig er den mængde af træ, vi henter ud af skovene steget, men mindre end tilvæksten. Ifølge rapporten State of Europe’s Forests 2020 hentes kun cirka 73 procent af tilvæksten ud årligt. Det vil med andre ord sige, at skovarealet og mængden af træ i skovene vokser, selv om vi bruger mere træ.
Der er naturligvis andre greb end træ. Transporten er ligesom byggeriet også én af de store CO2-udledere.
Men hvis man eksempelvis holder anskaffelsen af el-biler op mod byggeri i træ, kan valget ikke være så svært. CO2-reduktionen i byggeri er stort set gratis i sammenligning med den udgift, anskaffelsen af en elbil udgør.
Herudover kan CO2-gevinsten ved træ mærkes med det samme og kræver ikke flere års ventetid på den teknologiske udvikling som med mange af de andre CO2-reducerende tiltag, der i øjeblikket arbejdes med.
At bruge mere træ i byggeriet giver resultater her og nu og ikke kun efter en længere brugsperiode som med for eksempel elbiler.
Vi opfordrer ikke politikerne til at droppe tankerne om innovation eller fossilfri transport, men hvis vi skal nå de ambitiøse målsætninger, vi har vedtaget i Danmark, så skal der tænkes bredere.
Gamle dyder
Træ er faktisk en gammel nyhed. Før 1960 anvendtes langt mere træ i byggeriet end i nyere bygninger i dag. Meget skyldes simpel vanetænkning, som vi i Træsektionen meget gerne hjælper med at bryde.
Men det kræver et højere ambitionsniveau i regering og Folketing, hvor man bør smide grafen med hockeystaven ud og komme i gang med det samme. Omstillingen bliver ikke mindre smertefri af at vente, tværtimod.
Det handler om en helt ny dagsorden.
Når politikere og myndigheder først har givet grønt lys og sætter sig for at fremme træ i byggeriet, skal vi fortælle bygherrer og rådgivere om alle fordelene og mulighederne, og vi skal have uddannelserne i orden – både ude på uddannelsesinstitutionerne og blandt håndværkerne.
Kort sagt skal vi turde bryde vanetænkningen og genoplive gamle dyder og byggetraditioner fra vikingetiden og op til 1960’erne, hvor andre materialer tog over.
Fra Træsektionens side ser vi frem til både at følge og at engagere os i denne vigtige debat. Vi stiller os naturligvis til rådighed for alle interesserede, som ønsker at vide mere om det fordelagtige ved byggerier i træ.
Muligheder og fordele ligger lige for. Klimaet behøver hurtige og varige indsatser. Lad os komme i gang. Nu!