Debat

Debat: Indfør klimaramme i den frivillige bæredygtighedsklasse i 2021

DEBAT: Hvis vi begynder med at gøre klimarammen for byggeriet frivilligt, giver det tid til at afklare og udvikle, inden rammen bliver obligatorisk og gradvist strammet, mener Cowi og Arkitema

Betonbranchen, arkitekterne og industrien plager om at få et CO2-loft, så lad os nu komme i gang, mener Cowi og Arkitema.
Betonbranchen, arkitekterne og industrien plager om at få et CO2-loft, så lad os nu komme i gang, mener Cowi og Arkitema. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden lanceringen af den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) har byggebranchen forventet, at der ville komme et CO2-loft fra 2023. Betonbranchen, arkitekterne og industrien plager om at få et loft, så lad os nu komme i gang.

Vi foreslår at kalde det klimaramme, ikke CO2-loft, fordi den skal begrænse virkningen på klimaet over de næste 50 til 100 år, ikke bare den samlede mængde CO2-ækvivalenter.

Klimagasser, der udledes nu, har langt større betydning for klimaet i den periode, end klimagasser, der udledes i 2050 eller 2070. Derfor er det afgørende at tage tidsperspektivet med.

Rummelig grænse fra starten
Den historiske parallel til klimarammen er energirammen fra 2005 og den tilhørende beregning af energibehov med Be06. Alle har formået at håndtere energirammen og beregning af energibehovet, fordi grænsen fra starten var rummelig.

Når indenrigs- og boligministeren indfører den første, frivillige klimaramme allerede i 2021, er der god tid til at afklare og udvikle, inden den bliver obligatorisk

Søren Pedersen og Anders Halgren, Sektionsleder for energi, indeklima og bæredygtighed i Cowi og partner, arkitekt og forretningsområdechef i Arkitema

Ved overskridelse af energirammen er sanktionsmuligheden, at bygningen ikke opnår ibrugtagningstilladelse. Sker det altid i praksis? Det gør det sandsynligvis ikke, men kravet har vi alligevel. Når først bygningen står der, er det måske teknisk muligt at "rette fejlen". 

Ved overskridelse af klimarammen vil det formentlig være sværere at finde en rimelig, teknisk kompensation. Den kunne i stedet være økonomisk, opgjort i forhold til klimaeffekten.

God tid til afklaring
Når klimarammen indføres, må indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) gerne sætte en høj ramme fra starten.

Så kan alle vænne sig til det, og eventuelle fejl kan blive korrigeret uden alt for store konsekvenser. Sæt en ramme i FBK nu i 2021, gør den obligatorisk i BR i 2023, og stram den løbende i 2025 og 2027.

Hvad er så på sigt en ambitiøs klimaramme? Det kan vi finde ud af, mens vi har den frivillige og siden den høje, obligatoriske ramme.

Indrapporterede data kan bruges som baggrund for mere ambitiøse grænseværdier og måske for forskellige kategorier af bygninger.

Når indenrigs- og boligministeren indfører den første, frivillige klimaramme allerede i 2021, er der god tid til at afklare og udvikle, inden den bliver obligatorisk.

Sådan gør vi i dag
Værktøjer til livscyklusvurdering af bygninger er allerede mere udbredte og kendte, end Be06 var ved indførelsen af energirammen, og mange virksomheder har haft medarbejdere på kursus, eller har prøvet at arbejde med dem:

1) Helt indledende sammenligner vi mængder ud fra byggeprojektets volumenstudier, hvor detaljeringsgraden er begrænset.

2) Dernæst bruger vi eksempelvis LCAbyg som baggrund for valg af de største og de mest LCA-intensive materialegrupper.

3) Endelig kan vi lave en fuld beregning for hele bygningen, som oplyser GWP (global warming potential) i kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år.

Dette er tilgange og værktøjer, som alle kan tilegne sig. Derudover bruger vi digitalisering til udvikling af værktøjer, der synliggør klimaeffekten og letter det løbende arbejde yderligere.

Læs også

"What gets measured gets managed," og klimarammen er et af de nemme greb i værktøjskassen. Der er ikke tvivl om viljen i branchen.

Hjælp os med et sigtepunkt og gerne i FBK. Så skal vi nok være der. Uden en klimaramme går det unødvendigt langsomt. Både byggevareproducenterne og vi som rådgivere får med klimarammen gavn af at lave innovation i tide.

Langsigtede mål og trinvise stramninger af klimarammen giver på én gang de nødvendige klimaeffekter og det nødvendige rum for udvikling og innovation blandt producenter og rådgivere.

Dette giver bygherren den nødvendige tryghed i den grønne omstilling.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan fremskynder vi CO2-loftet i byggeriet?

Regeringen har fået kritik for at ville indføre et loft for CO2-udledning i byggeriet fra 2027, som er seks år senere, end hvad Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har anbefalet.

Støttepartierne SF og Enhedslisten kalder det "hovedløst" og "ærgerligt" at vente til 2027, mens Venstre beskriver det som "bekymrende".

Målet for 2027 indgår i regeringens nye udspil til en ny strategi for bæredygtigt byggeri med 21 initiativer fordelt på fem indsatsområder.

"For regeringen handler bæredygtigt byggeri om at tænke i helheder, hvor ny regulering kommer til at understøtte innovative løsninger i sektoren, godt håndværk, smidige processer og mindre ressourceforbrug i byggeriet," har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udtalt.

Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som i en temadebat vil levere indspark til, hvordan de vil have fremskyndet CO2-loftet i byggeriet.

Har vi overhovedet mulighed for at indføre CO2-loftet før 2027? Hvilke værktøjer har vi i så fald til at minimere CO2 i byggeriet? Og må vi acceptere en dårligere model i en periode, hvis vi vælger at indføre loftet tidligere end i 2027?

Her er deltagerne:

  • Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
  • Dorthe Mathiesen, chef, Dansk Beton
  • Harpa Birgisdottir, seniorforsker og forskningsgruppeleder for bygningers bæredygtighed, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Heidi Bank (V), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Kaare Dybvad Bek (S), boligminister og medlem af Folketinget
  • Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 
  • Magnus Dalsgaard Smith, medlem, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Unge Advisory Board
  • Mantijn van Leeuwen, direktør, Nibe i Holland
  • Palle Thomsen, direktør, Danske Byggecentre
  • Signe Munk (SF), klimaordfører og medlem af Folketinget
  • Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører og medlem af Folketinget
  • Søren Pedersen, sektionsleder for energi, indeklima og bæredygtighed, Cowi
  • Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion