Hæderspris til landskabsarkitekt
Dreyers Fond uddelte i går hæderspriser til menneskerettighedsadvokaten Tyge Trier og landskabsarkitekten Kristine Jensen.
Minna Møbjerg Stevnhoved
RedaktionsassistentHvert år uddeler Dreyers Fond to hæderspriser til henholdsvis en arkitekt og advokat, der har gjort sig særligt bemærket indenfor sit felt.
I 2016 går priserne til advokat Tyge Trier og arkitekt Kristine Jensen.
Trier anerkendes for gennem hele karrieren at have engageret sig i udviklingen af folkeretten og menneskerettigheder i Danmark gennem undervisning og førelse af retssager. Han blev blandt andet kendt gennem sit engagement i Blødersagen og Grønjakkesagen, to af de mest omtalte danske sager ført ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.