Hæstorp: Letbanen sikrer rammer for en grøn udvikling langs Ring 3

TEMADEBAT: En ny letbane kan spare pendlerne for ventetid i trafikken og gøre områderne langs banen til attraktive byggeområder, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsformand i hovedstaden.

Af Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand, Region Hovedstaden

Der er ingen tvivl om, at der er mange meninger, tal og analyser om den kommende letbane, som gør det svært for den enkelte at vurdere, om en ny letbane med 29 stationer fordelt over 28 km fra Lyngby i nord til Ishøj i syd er en god investering i fremtiden.

Men jeg er ikke i tvivl. For mig at se er det et historisk løft for den kollektive trafik i forstæderne, som ikke er set, siden S-toget blev indført.

Letbanen er den helt rigtige løsning, når man skal have mange mennesker gennem ringbyerne på en grøn og mere bæredygtig måde.

Ny letbane kan gøre rejser mere komfortable
Når jeg ønsker en letbane, handler det om, at det skal være nemmere og komfortabelt at rejse på tværs af hovedstadsområdet. Letbanen kommer til at køre hvert femte minut, og man kan skifte til S-tog på seks stationer.

Den vil stoppe på DTU, Herlev og Glostrup Hospitaler samt langs en række andre arbejdspladser, butikker og fritidstilbud – og ikke mindst tæt på, hvor folk bor.

Letbanen kører på el, er støjsvag og udleder ingen udstødningsgasser. Ved letbanestationerne kan der udvikles helt nye byrum og lokale vækstcentre, og de eksisterende knudepunkter og bycentre bliver styrket.

Der er ingen tvivl om, at en letbane også koster rigtig mange penge – og stort set al kollektiv trafik har en negativ driftsøkonomi. Det kender vi fra vores busser og lokalbaner, ja selv S-tog kører med underskud, da der ydes tilskud, fordi indtægterne fra passagererne ikke modsvarer driftsomkostningerne.

Det var vi også bevidste om i regionsrådet, da vi tilbage i 2013 tog en beslutning om at gå ind i projektet om letbanen, hvori der i udredning om en letbane på Ring 3 fremgik, at det samfundsøkonomiske underskud var på godt 8 milliarder kroner.

Men der er mange andre positive effekter, som kan være vanskelige at kvantificere og værdisætte. Det gælder blandt andet regionens konkurrenceevne, værdien af byudviklingspotentialet, at sparet rejsetid ofte bliver konverteret til øget arbejdstid samt forventninger til stigninger i ejendoms- og grundværdier.

Slut med at vente i trafikken
Letbanen gør det muligt at bebygge områderne langs Ring 3 i større omfang end i dag, da der kommer flere stationsnære områder – det kan vi ikke med busser.

Letbanen kan holde sin køreplan og undgå forsinkelser, da den ikke deler pladsen med bilerne. Hvert letbanetog har plads til over 200 passagerer. Det svarer til passagererne i cirka fire bybusser, så vi får flyttet rigtig mange mennesker mellem stationerne.

Analyserne fra Incentive og Copenhagen Economics viser os, at der er vækst langs Ring 3 og potentiale for mere. Det giver et klart billede af, at det er det helt rigtige tidspunkt at bygge letbanen på, blandt andet fordi vækst i arbejdspladser og boliger øger transportbehovet.

Og som trenden er lige nu, fravælger alt for mange bussen til fordel for bilen, og dermed bliver trængslen en enorm trussel for den blomstrende vækst.

Alene i 2015 spildte bilisterne i hovedstadsregionen lidt over 12 millioner timer i trafikken på grund af trængsel, og prognoserne forudser mere end en fordobling til næsten 26 millioner timer i 2035.

I Region Hovedstaden og i letbanekommunerne vil vi gerne tage ansvar for, at pendlerne og dem, der bor langs Ring 3, får et godt alternativ til at sidde kø i en bil på ringvejene – hvilket jo koster samfundet en formue, og den enkelte pendler spilder arbejdstid eller tid med familien.

Letbanen er dermed både et tilskud til en mere bæredygtig og holdbar vækst, en grønnere region og en øget livskvalitet for den enkelte.

Forrige artikel EL: Drop fokus på samfundsøkonomiske beregninger. Det handler om politik! EL: Drop fokus på samfundsøkonomiske beregninger. Det handler om politik! Næste artikel Dansk Erhverv: Sådan sikrer vi platformsøkonomi på fair og lige vilkår Dansk Erhverv: Sådan sikrer vi platformsøkonomi på fair og lige vilkår