Debat: Letbanen er et kulturelt integrationsprojekt

Af Dorete Dandanell (SF) og Lene Skodborg
Hhv. historiker, lokalpolitiker i Lyngby-Taarbæk og etnolog og museumsinspektør

Om seks år åbner Letbanen fra DTU i nord til Ishøj i syd. Allerede nu skal vi fortælle, at Letbanen giver nye muligheder for at udvikle et mere sammenhængende, demokratisk og velfungerende hovedstadsområde.

Letbanen bryder Fingerplanens princip med København som centrum og åbner nye sammenhænge ved at forene den sydvestlige del af Storkøbenhavn med de nordvestlige og nordlige dele.

Borgere i Københavns omegnskommuner vil lettere kunne krydse på tværs af sociale og kulturelle forskelle. Letbanen er både et vækst- og infrastrukturprojekt og et integrations- og mobilitetsprojekt.

Letbanen set med kulturhistoriske briller
Letbanens anlæggelse er et stykke levende kulturarv – en samtidshistorie om ny byudvikling udover de nye transportmønstre.

Med en kulturhistorisk vinkel på Letbanen kan vi i autentiske kulturmiljøer langs ruten fortælle historier om de rammer og vilkår, der er med til at skabe identitet og demokrati.

Borgere i Københavns omegnskommuner vil lettere kunne krydse på tværs af sociale og kulturelle forskelle. Letbanen er både et vækst- og infrastrukturprojekt og et integrations- og mobilitetsprojekt.

Dorete Dandanell (SF) og Lene Skodborg
Hhv. lokalpolitiker og museumsinspektør

Når vi formidler historier om de steder, vi som letbanepassagerer kommer til at køre forbi, vil letbanen blive fælleseje for borgere og turister samt uddannelsesinstitutioner og erhverv.

Lad borgerne fortælle historien
Letbanens anlæggelse er også en unik mulighed for at inddrage borgerne i formidling af kommunernes historie.

Målgrupperne er voksne som børn og unge. Og særligt de unge er én af letbanens vigtigste målgrupper. De bliver den første generation, der vil opleve et helt liv med letbanen og skabe de nye aktivitetsmønstre.

Når borgerne fortæller historier om udvalgte steder på ruten og kobler disse til den historie, der ikke er fortalt endnu, vil det skabe sammenhæng mellem det liv, borgerne lever i dag, og det liv, de kommer til at leve fremover.

En rute af spændende historier
Der gemmer sig en perlerække af historier på tidsrejsen gennem landbrugs-, industri- og velfærdssamfundet. Ikke kun infrastruktur som jernbanen København–Roskilde og S-toget fik betydning, men også hospitaler har sat deres præg.

Oplev, hvorfor industri, bolig og grønne områder blev adskilt, og hvordan de i dag blandes. Aktuelle forhold om ændrede forbrugsmønstre kan spejles i historier om bymidter. Rekreative områder som Vestskoven fortæller historier om friluftsliv, mens nu ikoniske almene boliger fortæller om familielivets udvikling.

I 2025 forventes det, at der mangler knap 7.000 ingeniører. Med ny mobilitet på tværs af den gamle Fingerplan vil de unge blandt andet kunne tage direkte med letbanen til DTU for at blive ingeniører. Det skaber sammenhæng.