Trafikkonsulent: Københavnernes lunger vil have godt af en letbane

TEMADEBAT: Letbaner er både gode for vores sundhed og for effektiviteten i storbystrafikken. Derfor vil letbaneprojeket i København være en god investering, skriver trafikkonsulent Morten Engelbrecht.

Af Morten Engelbrecht
Trafikkonsulent

I København er den kollektive trafik på gadeniveau næsten kun betjent af dieselbusser. Bilisterne ønsker ikke at køre i busser, fordi de sidder fast i de samme trafikkøer som bilerne. På de mest trængselsramte strækninger i København snegler trafikken ifølge Vejdirektoratet sig så langsomt afsted, at bilister og fodgængere bevæger sig stort set lige hurtigt.

En ny prognose viser, at ikke færre end 200.000 mennesker – svarende til samtlige indbyggere i Odense – vil flytte til København i løbet af de næste 12 år.

Mange af dem har sikkert bil, og det vil få trafikforureningen til at stige endnu mere med flere dødsfald som følge af den stigende luftforurening. Denne udvikling er bekymrende, blandt andet fordi København har mange cyklister, der kører på cykelstier lige ved siden af de mange luftforurenende bilkøer.

Den første letbanelinje i København mellem Gladsaxe og Nørrebro Station er nu under planlægning. Den skal afløse den mest benyttede buslinje 5C i København på strækningen.

Ifølge en analyse udarbejdet af DTU for Region Hovedstaden bør denne letbanelinje forlænges ad Nørrebrogade – Nørrevold – Vester Voldgade – Amager Boulevard til Amagerbrogade. Denne trafikkorridor er særdeles velegnet til anlæg af letbane. Beregninger har vist, at denne letbanelinje vil få flere daglige passagerer end Københavns Lufthavn.

Letbanerne tiltrækker passagerer
De første resultater fra Danmarks første letbanestrækning i Aarhus viser, at rejsehastigheden stiger, når biltrafikken falder. I løbet af fire måneder havde letbanen en passagerfremgang på 40 procent i forhold til de tidligere busser, der betjente strækningen. Det svarer til resultaterne fra mange andre nye letbaner.

I løbet af 2018 vil Østjylland have et letbanenet på 110 km, og forventningen er, at der vil ske mange ændringer i rejsemønstre og passagertal for den miljøvenlige kollektive skinnetrafik, der er forureningsfri med brug af grøn energi, fordi mange bilister vil benytte letbanerne som et attraktivt alternativ til bilen.

Samtidig vil antallet af busruter falde med færre vejarbejder til følge, fordi én bus slider 10.000 gange mere på vejbelægningerne end en personbil.

Derfor kan man håbe på, at politikerne på Christiansborg fremover ikke kun opfatter anlæg af nye letbaner i Danmark som en udgift, men også som en omkostningseffektiv investering til at opnå en bæredygtig byudvikling i landets store byer.

Arkitekt og byplanlægger Jeppe Vejlby Brogård har tidligere her i Altinget gjort opmærksom på, at daglige bilkøer og et udviklingsstop på Vestegnen er fortid, når en ny letbane kommer. Derfor vil projektet give et samfundsøkonomisk overskud.

Forrige artikel Brancheorganisation til K: Nej, energibesparelser kommer ikke af sig selv Brancheorganisation til K: Nej, energibesparelser kommer ikke af sig selv Næste artikel Facadeproducent: Bæredygtigt byggeri kræver mere end løs snak og båltaler Facadeproducent: Bæredygtigt byggeri kræver mere end løs snak og båltaler
  • Anmeld

    Jeppe Vejlby Brogård · Projektleder

    Flere supplerende systemer er afgørende

    Tak for at inddrage erfaringerne fra Århus Letbane. De ser blandt andet ud til at give basis for nye mere virkelighedsnære passagerprognoser for de kommende samfundsøkonomiske beregninger for letbaner.

    Den samfundsøkonomiske beregning kan også ændre sig til letbanernes fordel, når man inddrager banens bidrag til lavere luftforurening og den deraf følgende forbedring af folkesundheden i byerne.

    Det har været fremført i debatten, at væksten på Vestegnen bør forhindres, fordi den ventes at belaste Motoringvejen og Ring 3.