Byplanlægger: Der er vigtige gemte gevinster ved letbanen

Af Jeppe Vejlby Brogård
Arkitekt og byplanlægger (har arbejdet med udvikling af Vestegnen og dens infrastruktur i mange år)

Debatten om letbanen ved Københavns Vestegn overser de positive virkninger af det vedtagne projekt.

Der er ved at danne sig et billede af en lidt fortegnet debat, hvor den politiske offensiv for letbanen tilsyneladende er uforståelig, hvilket udfordres af kritiske medier og fagspecialister.

Letbanen skaber øget mobilitet for en lang række borgere. Den sikrer en ny økonomisk fremtid for egnen omkring København. Grundværdierne mangedobles. Forladte erhvervsområder revitaliseres. Infrastrukturens kvælertag på Vestegnen løsnes. Unge får større mobilitet og lettere adgang til uddannelse.

Der er mange direkte og indirekte fordele ved projektet.

Fornyelse af Vestegnen kræver ny infrastruktur
Den brændende platform, som har nødvendiggjort Vestegnens gentænkning af sig selv, er, at en potentielt stor økonomi er fanget i en forældet infrastruktur.

Den brændende platform, som har nødvendiggjort Vestegnens gentænkning af sig selv, er, at en potentielt stor økonomi er fanget i en forældet infrastruktur.

Jeppe Vejlby Brogård
Arkitekt og byplanlægger

Det er ganske enkelt ikke muligt at revitalisere byerne på egnen med ny økonomisk volumen, uden at vejstrukturen bryder sammen.

Allerede i dag virker biltrafikken kun, fordi en hær af specialister justerer trafikreguleringerne dagligt. Områdernes økonomiske aktivitet har været dalende i mange år. Dels på grund af infrastrukturens begrænsning. Dels på grund af industriens flugt fra Vestegnen.

Letbanen vil skabe et tiltrængt nybrud af muligheder for hele egnen. Alene de 11 kvadratkilometer erhvervsområder langs Ring 3 firedobles i værdi.

Dertil kommer værdien af byggeretterne. Til gavn for borgere i de byer, som fornys, og for de grundejere, som har ejendom der.

Derfor er det mærkeligt at se Cepos og andre borgerlige modarbejde et historisk løft af infrastrukturen for en del af København.

De har måske overset, at letbanen har kapacitet nok til at tømme ringmotorvejen for biler. Det vil selvfølgelig ikke ske, men der bliver lidt bedre plads på det strategiske vejnet, når pendlerne får en ny chance for at køre på skinner. Dertil er togtransport den mest klimarigtige form for massetransport.

Vi bør også være opmærksomme på, at Ring 3 bliver renoveret og udvidet af projektet, så den bliver bedre til at afvikle biltrafik. Samtidig renoveres over 20 vej- og jernbanebroer, som er næsten 70 år gamle og står foran udskiftning.

Det er en væsentlig del af udgiften og kunne godt trækkes fra udgifterne til den noget mindre letbane i en samfundsøkonomisk beregning, som kun adresserer letbanen.

Rapport undlader fordele ved letbanen
Den samfundsøkonomiske beregning indregner ikke disse fordele. Den forklarer selv, at grundværdistigningerne ikke er beregnet, fordi udligningen mellem kommunerne neutraliserer beliggenhedskommunernes provenu fra øgede dækningsbidrag og personskatter, og fordi byudviklingen vil ske et andet sted, hvis letbanen ikke bliver etableret.

Til det kan man sige, at udligningen også er samfundsøkonomi, og at den økonomiske koncentration i letbanens stationsnære kerneområder er unik og ikke kan gentages uden letbanen. Desuden strider argumentet mod udbudsteorierne.

Rapporten forklarer også, at klimafordelen ikke kan beregnes, og at fordelen ved, at 4 studerende let kommer til DTU med letbanen, neutraliseres af hver direktør, som må holde tilbage i Mercedes. Det er lidt svært at forstå disse forklaringer, de forekommer at være fokuserede på biltrafikkens situation.

Stationsnærhedsfænomenet gør, at vi netop kan beregne letbanependlernes klimaaftryk i forhold til specifikke punkter. Modargumentet passer bedre til vejenes mere diffuse gennemslag.

Negligering af den lettere adgang til uddannelse viser måske kun, at rapporten ikke tager højde for letbanens langsigtede effekter for en egn, som kæmper med at få flere unge i uddannelse.

Fordelene ved, at indbyggerne i byfingrene får en højklasset skiftemulighed fra S-tog og nye mål fra dette ti minutter tidligere end nu, indgår heller ikke. De har slet ikke været i betragtning.

De udgør ellers en produktivitetsstigning for disse byers transportarbejde på omkring 20 procent. Det kunne betragtes som så signifikant, at det var umagen værd at kvantificere i en samfundsøkonomisk rapport, som tog højde for de nye arbejdspladser.

Reduktion i støj og luftforurening er berørt. Jeg er enig med rapporten, når den ikke beregner disse fordele. Netop fordi letbanen vil medføre øget økonomisk aktivitet, så vil trafikken også blive øget med togpendlere. Og ændringerne i støj og luftforurening vil blive udhulet, når nye trafikanter indtager de ledige pladser på vejen og i toget.

Gennem mit arbejde med byudvikling i områdets kommuner har jeg set, hvilken enorm dynamik projektet kan skabe.

Ikke nok med, at kommunerne kan skabe økonomisk vækst. I dag står de for en politisk opbakning til udvikling, som ikke er set, siden de blev skabt.