KAB: Coronakrisen vil skade integrationen

DEBAT: Mange af beboerne i den almene boligsektor er blandt arbejdsmarkedets svageste grupper, som økonomiske kriser rammer hårdest på beskæftigelsen, skriver KAB's direktør.

Af Jens Elmelund
Direktør, KAB

Coronakrisen kom pludseligt og med en hidtil uset kraft både sundhedsmæssigt og økonomisk. Og på ingen af områderne har vi endnu oplevet det værste. Det kan vise sig at gå ekstra hårdt ud over beboerne i de almene boliger.

På det økonomiske område har vi allerede på meget kort tid set afskedigelser og en deraf følgende kraftigt stigende ledighedskurve.

Desværre er der set med den almene sektors øjne grund til at frygte, at vores beboere kan blive ramt ganske hårdt, hvis krisen bliver omfattende og langvarig.

Denne pessimisme bygger på det faktum, at økonomiske kriser har en tendens til at ramme arbejdsmarkedets svageste grupper hårdest – i hvert fald når det gælder beskæftigelsen.

Mange af beboerne i den almene sektor er blandt arbejdsmarkedets svageste grupper. Og netop de beboere har haft særlig stor gavn af den meget positive udvikling i beskæftigelsen de seneste fire til fem år.

Stabil integrationsudvikling truet
Siden 2014 er beskæftigelsen i Danmark således vokset med cirka 200.000 personer.

Nye tal fra Landsbyggefondens registre viser, at andelen af beboere i beskæftigelse (beskæftigelsesgraden) siden 2015 er vokset næsten dobbelt så meget blandt de beboere, der bor i KAB-fællesskabets mere end 65.000 boliger, som i Danmark som helhed. 

Denne sammenhæng slår også igennem, når man ser på de senere års opsving i beskæftigelsen blandt beboerne i KAB-fællesskabet med henholdsvis dansk og ikke-dansk baggrund.

Her har sidstnævnte gruppe de seneste fire år haft mere end en dobbelt stigning i beskæftigelsen set i forhold til beboerne af dansk oprindelse.

Det skal i den sammenhæng nævnes, at indvandrere og efterkommere udgør hele 43 procent af KAB-fællesskabets beboere i den erhvervsaktive alder fra 18 til 64 år.

Krisen giver mørke skyer på himlen
I løbet af bare de seneste fire år er beskæftigelsesgraden for gruppen af indvandrere og efterkommere blandt beboerne steget fra cirka 50 procent til tæt på 60 procent.

Sammen med uddannelsesfremgangen hos KAB-fællesskabets mange unge beboere med ikke-vestlig baggrund er det nok den mest positive integrationsnyhed overhovedet.

Desværre giver coronakrisen mørke skyer på himlen. Meget mørke.

I en kraftig lavkonjunktur, som nemt kan blive konsekvensen af coronakrisen, kan der være grund til at frygte, at det især er vores beboere, som ofte er kommet sidst ind på arbejdsmarkedet, der også ryger først ud.

I forhold til de mange beboere med ikke-vestlig baggrund kan krisen ramme ekstra hårdt, fordi mange af KAB-fællesskabets især yngre indvandrere og efterkommere har en stærk iværksætterkultur.

Coronakrisens første bølge synes således at ramme denne gruppe ganske hårdt, da små og nystartede virksomheder ikke har så meget at stå imod med. Det kan gælde frisører, kiosker eller taxa, som generelt har mange indvandrere beskæftigede.

Hurtig indsats altafgørende
Som det fremgår, kommer coronakrisen også til at udfordre integrationen, som bedst understøttes ved, at KAB-fællesskabets mange beboere med ikke-vestlig baggrund kommer i beskæftigelse.

Det er vigtigt, at vi også indtænker denne vinkel i vores mange bestræbelser på at holde lønmodtagere og virksomheder fri af de værste konsekvenser ved en ny økonomisk lavkonjunktur.

Finanskrisen er desværre et eksempel på, hvor hårdt selv en relativ kortvarig økonomiske krise kan ramme økonomien og dermed også beskæftigelsen. Og på, hvor mange år det tager, før økonomien genfinder formen.

Vi må derfor bestræbe os på, at vi kommer hurtigere og bedre ud på den anden side af coronakrisen, end vi gjorde med finanskrisen.

Ellers risikerer vi at tabe mange års positiv integrationsudvikling på gulvet.

Forrige artikel BL: Almene renoveringer kan hjælpe Danmark gennem coronakrisen og sikre velstand på lang sigt BL: Almene renoveringer kan hjælpe Danmark gennem coronakrisen og sikre velstand på lang sigt Næste artikel Debat: Udnyt krisens tomme bygninger til energirenoveringer Debat: Udnyt krisens tomme bygninger til energirenoveringer
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.