Landsbyerne i Danmark: Planloven skader iværksætteriet

Af Carsten Abild
Formand for Landsbyerne i Danmark
Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocenter. Denne bundplacering har kostet tusinder af iværksætterinitiativer, ti tusinder af arbejdspladser, og mange landsbysamfund er sygnet hen.
Siden kommunalreformen i 1970 med by- og landzoneloven (planloven) har Danmark været opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzone var kun tre erhverv tilladt: landbrug, skovbrug og fiskeri. Landsbyerhverv som håndværk og småindustri skulle være i byzone.
Forklaringen er, at politikerne for fyrre år siden havde den opfattelse, at velfærdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.
Følg debatten her
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Landsbysamfundenes tid var forbi, nu var det bysamfundene, der skulle satses på. Planloven var redskabet, der skulle afvikle landsbysamfundene og udvikle bysamfundene.
For dyrt for iværksættere
Men for mange iværksættere er det for dyrt at etablere sig i byen. Først skal familien have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter, så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar og faciliteter, og så har banken sagt stop.
Skal Danmark væk fra en erhvervsmæssig bundplacering, og skal vi hjælpe vore hårdtprøvede landsbysamfund, må planloven ændres.
Carsten Abild
Formand for Landsbyerne i Danmark
Men anderledes økonomisk overkommeligt ville det være, hvis iværksætteren kunne etablere sig på landet f. eks. i et nedlagt landbrug med familien boende i stuehuset og de tomme landbrugsbygninger anvendt som værksted, kontor, lager m. m.
Men har iværksætteren succes på landet og behov for udvidelser, siger planloven og hermed kreditgivningen stop.
Ganske vist er planloven i 1993 blevet lempet, så eksisterende tomme bygninger må anvendes til andre erhverv end landbrug, skovbrug og fiskeri. Og efter september 2011 kan kommunalbestyrelsen tillade mindre udvidelser. Men kreditgivningen og politikerne er fortsat skeptiske, og risikoen for at sagen ankes til natur- og miljøklagenævnet er fortsat overhængende.
Skal Danmark væk fra en erhvervsmæssig bundplacering, og skal vi hjælpe vore hårdtprøvede landsbysamfund, må planloven ændres.
”Landsbyerne i Danmark” skal derfor foreslå, at håndværk og småindustri får samme status i landzone som landbrug, skovbrug og fiskeri.
En sådan ændring af planloven vil skabe liv på landet med tusinder af arbejdspladser, ny bosætning og folkeligt fællesskab.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne


















