LLO: Stil højere energikrav til udlejere

Af Anders Svendsen
Chefjurist i LLO Danmark og medlem af ekspertgruppen om boligreguleringslovens paragraf fem, styk to

Energiforbedringer kommer ikke af sig selv.

Udlejernes mulighed for at fordoble huslejen har ikke ført til energiforbedringer, men til høje afkast til udlejerne. Løsningen er ligefor: Stil højere energikrav.

De danske udlejningsejendomme er ikke gode til at holde på varmen. Hele 72 til 80 procent af de ældre udlejningsejendomme har energimærke D eller derunder.

Højere husleje
Udlejernes talerør, Ejendom Danmark, mener, at udlejningsejendommene har "et stort potentiale for grønne forbedringer" og har netop lanceret et udspil, som skal gøre det lettere at sætte huslejen op, skrotte de nuværende varslingsregler og lade det offentlige betale i form af grønne støtteordninger og yderligere boligsikring.

Den samme organisation har tidligere sagt, at muligheden for at kræve høje huslejer ved brug af den udskældte huslejeparagraf fem, styk to i boligreguleringsloven netop gør, at staten sparer mange støttekroner til for eksempel byfornyelse, og påstået, at ejendommene ville forfalde, hvis ikke man havde den meget lukrative paragraf.

Klimakrav er både rimelige og nødvendige, og energiforbedringer kommer slet ikke af sig selv, som vi kan se.

Anders Svendsen
Chefjurist i LLO Danmark og medlem af ekspertgruppen om boligreguleringslovens paragraf fem, styk to

Begge dele kan ikke være rigtigt.

Belønner det forkerte arbejde
Hvis paragraffen er med til at sikre nødvendige forbedringer og holde de offentlige udgifter nede, hvorfor mangler de danske udlejningsejendomme så helt basale energiforbedringer, og hvorfor kræver udlejerne nu støttekroner fra staten?

Svaret er, at med lejelovens almindelige regler får udlejer et såkaldt lavere afkast (intern rente) på 2,8 procent for at lave nødvendige energimæssige forbedringer, men 12 til 14 procent for at lave klassiske forbedringer gennem paragraf fem, styk to som for eksempel nye køkkener og badeværelser.

Man har derfor belønnet det forkerte arbejde siden 1996, hvor reglen blev indført, og nu betaler vi prisen.