Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ejendomdanmark: Enhedslistens boligpolitik vil lade byen forfalde

Vi skal styrke huslejenævnene og dermed straffe de&nbsp;brodne kar, skriver EjendomDanmarks direktør, Jannick Nytoft. (Foto: Pressefoto)<br>
Vi skal styrke huslejenævnene og dermed straffe de brodne kar, skriver EjendomDanmarks direktør, Jannick Nytoft. (Foto: Pressefoto)
27. januar 2020 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jannick Nytoft
Direktør, EjendomDanmark

Enhedslisten ved man desværre, hvor man har, når det gælder konsekvenserne af deres boligpolitik. 

Senest kræver partiets retsordfører, Rosa Lund, i Altinget, at moderniseringsparagraffen 5, styk 2, skal afskaffes. Helt og holdent.

Helt uden skelen til, at det seneste halve års debat, som har afdækket, at det vil få voldsomme negative konsekvenser for de gennemgribende renoveringer og koste mange milliarder for andelsbolighavere, pensionsopsparere og statens skatteprovenu, hvis man blindt afskaffer muligheden for at lave gennemgribende renoveringer på gamle lejligheder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Derudover kommer der de milliarder, som skal bruges på offentlig byfornyelse. Udgifter, som man uundgåeligt vil få, hvis det bliver umuligt at lave gennemgribende renoveringer. Eneste alternativ vil være endnu en gang at lade byen forfalde.

Find brede løsninger 
Om det er målet for Enhedslistens ønske om at afskaffe paragraf 5, styk 2, skal jeg lade være usagt.

EjendomDanmark vil rigtig gerne være med til at sikre boliger, også i byerne, som er til at betale for mennesker med en helt almindelig og jævn indkomst.

Jannick Nytoft
Direktør, Ejendomdanmark

Jeg vil blot håbe på, at der former sig et flertal i Folketinget, som i stedet for at dyrke Enhedslistens slumstormerretorik vil se på brede løsninger, som faktisk kan give mening.

Nemlig at styrke huslejenævnene, så de brodne kar straffes, og sikre, at der kommer endnu mere gang i energirenoveringerne i danske udlejningsejendomme.

Samtidig vil EjendomDanmark rigtig gerne være med til at sikre boliger, også i byerne, som er til at betale for mennesker med en helt almindelig og jævn indkomst.

Et godt sted at starte kunne være at sikre et miljø, hvor der bliver bygget mere nyt og flere mindre lejligheder, som er til at betale.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026