Lorentzen: Sats på BRT-busser frem for letbaner

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

Der hersker ingen tvivl om behovet for at udbygge og styrke den højklassede kollektive transport i tilknytning til de største byer. Den igangværende tendens med flytning fra land til by ser desværre ud til at fortsætte. Ved at forfølge det politiske mål om et sammenhængende Danmark i bedre balance kan vi bremse urbaniseringen, men det er næppe realistisk, at den kan standses.

Storbyerne vil fortsat vokse. Derfor må vi indstille os på endnu mere trængsel, hvor der i forvejen er trængsel og tidsspilde i trafikken. Løsningen er imidlertid ikke at forbyde personbiler og lastbiler i storbyerne – dem skal der også være plads til, og P-pladser til. I stedet skal der satses på styrkelse af den højklassede kollektive transport i områder med stor befolkningstæthed.

Jeg glæder mig over den igangværende anlæggelse af en metrocityring i København. I juli 2019 åbner Cityringen med 17 nye stationer i det centrale København. Cityringen vil forbinde Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg og Indre By på en helt ny måde og flytte en stor del af trafikken ned under jorden. I starten af 2020 bliver Nordhavnslinjen med to nye metrostationer koblet til Cityringen, og i midten af 2024 bliver Sydhavnslinjen med fem ekstra metrostationer også en del af det københavnske transportnet.

Omkring hovedstaden kan det også kun gå for langsomt med at få bygget en længe tiltrængt østlig ringvej/tunnel, der kan sikre bedre mobilitet og aflaste København for mange biler, der med fordel kan køre øst om byen – uden trængsel og tidsspilde. Venstre presser på for at få dette projekt fremmet mest muligt.

Letbane-regningen sendes til forbrugerne
Men tilbage til den højklassede kollektive transport, der er vigtig for pendlingen ind i byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. Og som bliver endnu mere vigtig i fremtiden. Men hvilke løsninger er de bedste set ud fra trafikale, miljømæssige og økonomiske hensyn? Nogle vil omgående svare: Letbaner! Heri er jeg uenig. Letbaner kan ganske vist transportere et stort antal passagerer ind og ud af byerne – og på tværs af indfaldsvejene.

Den såkaldte skinne-effekt bliver fremhævet som et stærkt argument for letbanerne. Og ja, en del passagerer foretrækker givetvis at køre på skinner. Til gengæld må vi konstatere, at letbaner er ufatteligt dyre i både anlæg og drift.

Kristian Pihl Lorentzen
Transportordfører for Venstre

Den såkaldte skinne-effekt bliver fremhævet som et stærkt argument for letbanerne. Og ja, en del passagerer foretrækker givetvis at køre på skinner. Til gengæld må vi konstatere, at letbaner er ufatteligt dyre i både anlæg og drift. Faktisk er letbaner som regel forbundet med en direkte negativ samfundsøkonomisk forretning. Dertil kommer, at der ved anlæggelse af letbaner kommer enorme ekstraomkostninger til flytning af forsyningsselskabernes ledninger væk fra letbanens tracé.

Denne gigantiske regning væltes over på forbrugerne. Det er vi politikere naturligvis nødt til at skele til i en tid med knaphed på anlægskroner og behov for prioriteringer inden for driften af den samlede kollektive transport. Høje driftsomkostninger ved letbaner kan potentielt blive en trussel for busdriften, der er en uhyre vigtig del af den kollektive transport i landets regioner. Der er kun en vis mængde penge til rådighed. Derfor kan høje driftsudgifter til letbaner potentielt føre til besparelser på busdriften – til skade for borgerne i de lokalsamfund, som ikke nyder godt af letbaner.

BRT-busser er lige så grønne som letbaner
Desuden er der myten om, at letbaner skulle være den mest grønne løsning. Sandheden er, at fremtidens grønne, højklassede busser uden dieselmotor – de såkaldte BRT-busser (Bus Rapid Transit) – er mindst lige så energieffektive og miljøvenlige som letbaner.

Det leder mig frem til en klar konklusion: Vi bør – som storbyen Aalborg – satse på BRT-busser som en rigtig god og grøn højklasset kollektiv trafikløsning for fremtiden ved storbyerne. På denne måde får vi meget mere mobilitet for pengene. Nok optager BRT-busser også plads på byernes gennemgående veje i kraft af behovet for egne vejbaner. Men slet ikke i samme grad som letbaner, der også er forbundet med visse udfordringer for trafiksikkerheden, ved at flere færdselsarter blandes på samme sted. Der var givetvis gode grunde til, at man for årtier siden afskaffede sporvognene og erstattede dem med busser.

Som led i en bred politisk aftale har Venstre taget medansvar for, at der gives statsligt bidrag til anlægsudgifterne omkring letbaner i Aarhus, Odense og ved hovedstaden. Og vi står naturligvis ved de aftaler, vi indgår. Venstre foretrak dog dengang som nu, at man i stedet satser på BRT-busser, der giver os langt mere trafikal effekt for pengene. Ikke mindst, når vi får ændret planlovgivningen, så BRT-busterminaler tæller på samme måde som letbanestationer, når der skal planlægges nye bydele og fastlægges byggeprocenter. BRT er nemlig højklasset kollektiv transport, som forhåbentlig får en helt central rolle ved løsningen af fremtidens trængsel i storbyerne.