Ny på tinge: Ole Birk Olesen

Hvis man til gengæld omdøber det til velfærdsghetto, så repræsenterer det bedre den faktiske virkelighed i Danmark, hvor ghettoen bl.a. defineres af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Boligordfører for Liberal Alliance Ole Birk Olesen:
Om hvad han mener om ændringen af begrebet ghetto til udsatte boligområder

Her er den karismatiske debattør blandt andet blevet udpeget som sit partis boligordfører. Læs her, hvad han mener om en række aktuelle problemstillinger på området:

Ingen af de nuværende folketingsmedlemmer bor i alment boligbyggeri. Det er problematisk og har indflydelse på den førte politik, lyder en del af kritikken. Hvad mener du om dette rationale?

"Det kan være problematisk i nogle tilfælde, at Folketingets medlemmer ikke har et kendskab til virkeligheden uden for murene. Det ser vi på en lang række områder, f.eks. er der meget få selvstændige i Folketinget. Det påvirker måske det vidensgrundlag, folketingsmedlemmerne har, og det kan også være tilfældet her.

Samtlige skatteborgere i Danmark er tvunget til at aflevere en del af deres indkomst til den almene boligsektor. Der er ikke nogen i Folketinget, der har oplevet at modtage de her penge, men om det er et særskilt problem, er jeg ikke sikker på".

Hvis det står til den nyudnævnte minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), så skal man ikke længere benytte begrebet "ghetto", men i stedet bruge betegnelsen "udsatte boligområder". Hvilken formulering har du tænkt dig at bruge fremadrettet?

"Ordet ghetto er udmærket, men det kan blive bedre ved at kalde det en velfærdsghetto. Pointen i ghetto-definitionen er, at en vis andel ikke har kontakt til arbejdsmarkedet, men lever af en overførselsindkomst. Hvis man omdøber det til velfærdsghetto, så repræsenterer det bedre den faktiske virkelighed i Danmark, hvor ghettoen bl.a. defineres af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Under alle omstændigheder forsvinder problemerne ikke, fordi ministeren finder på et nyt ord. Om det er 'ghetto' eller 'udsatte boligområder', så burde tiden bruges på mere konstruktive løsningsforslag, end at finde på mere politisk korrekte navne".

Ansvaret for størstedelen af boligpolitikken er nu blevet samlet under ét ministerium. Hvad er din holdning til, at området er blevet flyttet fra Socialministeriet og har fået en selvstændig minister?

"Det har jeg ikke gjort mig nogen tanker om endnu".

Der lader til at være bred politisk enighed om, at der er brug for en regelforenkling af lejeloven. Hvilke konkrete forslag har du hertil?

"Jeg vil godt have lejeloven forenklet, så den bliver mindre omfattende. Den er alt for indgribende i forhold til private aftaler mellem lejere og udlejere. Det er et problem, der gør, at en stor del af vores boligmarked er ren planøkonomi i stedet for at være et fungerende marked, hvor udbud og efterspørgsel møder hinanden".

Ghettolisten bygger i dag på tre kriterier om henholdsvis kriminalitet, etnicitet og uddannelse/tilknytning til arbejdsmarkedet. Mener du, at de tre eksisterende kriterier er fyldestgørende for en sådan opgørelse?

"Man kunne nøjes med mindre. Jeg vil mene, at det eneste relevante kriterie for en ghetto er andelen af beboere, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ved jo, at manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er en risikofaktor for at udvikle kriminel adfærd. Så man kunne sagtens nøjes med den".

Er du modstander eller tilhænger af, at staten er med til at finansiere videoovervågning i udsatte boligområder?

"Det synes jeg, boligforeningerne fint selv kan finansiere. Der gives i forvejen meget store tilskud til de almennyttige boligselskaber, og det må være muligt at finde finansiering til videoovervågning inden for de tilskud, hvis man ønsker det".

S-SF har tidligere foreslået at give kommunerne mulighed for at stille krav til private bygherrer om blandede ejerformer, så en vis andel af nye boliger i et områder eksempelvis skal være almene. Hvad mener du om den idé?

"Det mener jeg ikke, S-SF skal have lov til. Jeg går ind for, at der er privatejendomsret i Danmark. Hvis man har købt en grund, så må man bygge på den i henhold til gældende regler.

Der er meget godt at sige om, at folk møder hinanden på tværs af skel på arbejdspladser, i bylivet, osv. Men tanken, at vi også skal bo som hinandens naboer. Den tanke, tror jeg, ligger mange fjernt, og det er det, som ligger i det her forslag, at blande folk på tværs af skel. Vi mennesker vil helst bo sammen med nogen, der ligner os selv, for så opstår der færre konflikter, og alting glider nemmere. Man skal ikke tvinge folk til at bo sammen, hvis de ikke ønsker det. Det er godt, at man blandes alle andre steder, men jeg synes, det er lidt utopisk at ville blande os der, hvor vi bor og gerne vil være os selv".

Før valget lovede begge fløje boligpakker. Det bliver imidlertid umiddelbart ikke til noget. Hvordan har du det med det?

"Det har jeg det fint med. Selve hovedformålet med pakkene var en forestilling om, at man kunne løse Danmarks problemer ved at få danskerne til at bruge flere penge. Den tanke køber vi ikke hos Liberal Alliance. Vi tror på, at man bliver rig af at producere mere. Vores politik går ud på at anspore folk til at yde en større indsats, og anspore virksomheder til at slå sig ned i Danmark".

Hvad er din allervigtigste mærkesag på dette politikområde?

"Jeg har flere mærkesager, men overordnet synes jeg, vi skal have et mere frit boligmarked. Boligmarkedet i Danmark er utroligt hårdt reguleret med love og regulativer fra Folketinget, og det skader den frie udvikling af markedet. Boligmarkedet skal fungere på markedsvilkår og være frit.

Målsætningen må være, at der ikke skal ydes støtte til mursten i Danmark. I det omfang, der skal ydes støtte, skal det være til personer, der har behov for penge til at finde et sted at bo. Hvis der er personer, som ikke mener, de har en indkomst, som er høj nok til at få en bolig. Så må man se på at forhøje deres indkomst, og det gør vi i form af boligstøtten, som stiger i takt med huslejen".