Debat

R i København: Kommunerne er nødt til at stille krav til bæredygtigt byggeri

DEBAT: Kommunerne har som store offentlige bygherrer muligheden for at stille krav til bæredygtighed og fremme en grøn udvikling af byggesektoren, skriver byrådsmedlem Mette Annelie Rasmussen (R).

Vi har ingen tid at spilde, hvis vi i København skal nå i mål med vores målsætning om CO2-neutralitet i 2025, skriver Radikale Venstres gruppeformand i Københavns Kommune.
Vi har ingen tid at spilde, hvis vi i København skal nå i mål med vores målsætning om CO2-neutralitet i 2025, skriver Radikale Venstres gruppeformand i Københavns Kommune.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Annelie Rasmussen (R)
Gruppeformand i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune

Folketinget har forpligtet Danmark på målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 med klimaloven, men spørgsmålet er, hvordan vi skal nå målet?

Jeg mener, at det er vigtigt, at byerne kaster sig ind i kampen og bidrager til at nedbringe CO2-udledningen. Et af de områder, hvor kommunerne kan spille en nøglerolle, er byggeriet.

Kommunerne er store offentlige bygherrer, og vi har derfor muligheden for at stille krav til bæredygtighed og fremme en grøn udvikling af sektoren. Den mulighed skal vi bruge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

På Københavns Rådhus tager vi for tiden vigtige skridt mod mere bæredygtigt byggeri. Vi har for nyligt både besluttet at sætte gang i cirkulært byggeri i København at indføre en bæredygtighedscertificering kaldet DGNB-certificering af større byggerier og renoveringer i kommunen.

DGNB-certificeringen skal både gælde for kommunens egne byggerier, almene boliger privat byggeri, som støttes af Københavns Kommune.

Det kan lade sig gøre at stille krav til bæredygtighed i byggeriet.

Mette Annelie Rasmussen (R)
Gruppeformand i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune

Byggeriet er central i omstillingen
I Radikale Venstre har vi længe arbejdet for at få det cirkulære byggeri på dagsordenen. Det har vi, fordi byggesektoren er helt central i den grønne omstilling.

Sektoren står for en stor del af C02-udledningen, og der er mulighed for at bidrage meget markant til en mere bæredygtig fremtid ved at sænke C02-udledningerne fra sektoren. Og det kan vi især gøre ved at tænke cirkulært – at genbruge materialer fremfor at smide dem ud og købe nye.

Vi er tit blevet mødt med argumentet, at det er for dyrt at stille krav om genanvendelse og bæredygtige materialer. At det gør det uattraktivt og umuligt for entreprenørerne at bygge.

I Radikale Venstre har vi derfor efterspurgt viden i stedet for at slå syv kors for sig, hver gang vi hæver den grønne barre. Nu har kommunens byggeafdeling screenet fire konkrete, kommende byggerier.

Screeningen viser, at ved at fokusere på genbrug af eksisterende bygninger, trækonstruktioner og genbrugte mursten kan man gøre byggerierne markant mere bæredygtige.

På en konkret skoleudvidelse vurderes det, at der kan spares mellem 22 og 52 procent CO2 bare på facaden ved at bruge træ og andre materialer frem for beton. Samtidig er merudgiften på byggerierne vurderet fra nul til ti procent af anlægsøkonomien.

Med andre ord: Det kan lade sig gøre at stille krav til bæredygtighed i byggeriet. Vi kan godt være ambitiøse.

Læs også

Kommunen skal fremme bæredygtige løsninger
DGNB-certificeringen vil også have en stor effekt på byggeriet i København. Med certificeringen kommer der større krav til miljømæssigt bæredygtige løsninger i form af blandt andet bygningernes energiforbrug, brug af skadelig kemi og håndtering af byggeaffald.

Nu er det vigtigt, at vi bliver ved at stille krav til bæredygtigheden i kommende byggerier i København. Det vil vi presse på for fra radikal side. Fremadrettet skal vi bygge mere ressourceeffektivt og klimavenligt og have gået vores nuværende byggemasse efter i sømmene og få sat gang at energieffektivisere.

Som stor, offentlig bygherre skal kommunen være med til skabe en efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. Det vil nok gøre byggerierne lidt dyrere til en start, men de penge er godt givet ud. Og på sigt vil der komme flere og flere entreprenører, der vil kaste sig over cirkulær økonomi i byggeriet. Derfor vil ekstraudgifterne på sigt blive mindre.

Københavns Kommune har i gennemsnit de sidste fire år igangsat byggerier til 1,1 milliard kroner årligt og den almene sektor til 2,1 milliarder kroner årligt. Det er samtidig målsætningen at gøre plads til byggeri af 60.000 nye boliger og 2,4 millioner kvadratmeter erhverv frem mod 2031.

Det siger sig selv, at hvis vi kan få miljømæssigt bæredygtige løsninger og cirkulære principper ind i bare en del af dette byggeri, vil det være et fantastisk godt bidrag til at sænke CO2-udledningen.

Med beslutningerne om at sætte gang i de første cirkulære byggerier i København og implementere en DGNB-certificering er vi godt på vej mod en mere bæredygtig retning for byggeriet i København.

Og vi har da heller ingen tid at spilde, hvis vi i København skal nå i mål med vores målsætning om CO2-neutralitet i 2025.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Annelie Rasmussen

Fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (R), Københavns Kommune
cand.comm. i kommunikation og historie (RUC)

0:000:00