S: Vores boligpolitik har sendt os i den internationale top

Af Kaare Dybvad (S)
Boligordfører

Det er grundlæggende et fantastisk land, vi har skabt i Danmark. Vi er verdens mest tillidsfulde, verdens lykkeligste, verdens mindst korrupte og et af de lande, hvor der er kortest mellem rig og fattig.

Når vi gang på gang ender i top i internationale sammenligninger, skyldes det ikke mindst den boligpolitik, som vi gennem flere generationer har ført her i landet. En politik, hvor vi forsøger at blande forskellige boligtyper, og hvor vi har en relativt stor almen sektor. Selvom de modernistiske arkitekter fik os med på fejlskud som Vollsmose og Gellerup, så er det overordnede billede, at danskerne bor i byer og områder, hvor man omgås hinanden.

Når spørgsmålet er, hvad der er den vigtigste boligpolitiske sag i det kommende folketingsår, må det altid være at bruge boligpolitikken til at styrke den sammenhængskraft, der kommer ud af blandede boligområder, hvor der er plads til både høj og lav.

Det er i mødet mellem de forskellige samfundsgrupper, at vi hver især får mulighed for at hjælpe hinanden, og det er ikke mindst her, de mindst ressourcestærke får bedre vilkår gennem fællesskabet. At man har en blandet beboersammensætning er selve fundamentet for at vores daginstitutioner, skoler og foreningsliv hænger sammen alle steder, og ikke kun hos de mest privilegerede.

Svært at finde boliger
Desværre er sammenhængskraften under pres. Regeringens kontanthjælpsloft gør, at mange på overførsel ikke har råd til at bo i de store byer, men i stedet bliver tvunget til at flytte til kommuner med billigere boliger. Og selv for folk med gode, almindelige jobs, er der meget få boliger, der er til at betale.

I København skal der bygges flere billige boliger, og vi skal se på mulighederne for midlertidige studieboliger. Og i landdistrikterne skal der ryddes op i de mange nedslidte Låsby-Svendsen-huse, hvor mange borgere på overførsel desværre bliver presset ud.

Kaare Dybvad, boligordfører for Socialdemokraterne

Derfor bliver det kommende års største udfordring at sikre, at vi fastholder landsdele og boligområder, der ikke bliver mere opdelt, end de allerede er. En stor sten blev ryddet af vejen, da Socialdemokratiet i foråret fik forhandlet hjem, at kommunerne fortsat kan kræve en fjerdedel almene boliger i nye byggerier, men der er fortsat lang vej.

I København skal der bygges flere billige boliger, og vi skal se på mulighederne for midlertidige studieboliger. Og i landdistrikterne skal der ryddes op i de mange nedslidte Låsby-Svendsen-huse, hvor mange borgere på overførsel desværre bliver presset ud.

Vi er tvunget til at finde nye veje til at bygge billigere almene boliger i de områder, hvor grundpriserne er høje, og vi skal overveje, hvordan andelsboligen igen kan blive et billigt og demokratisk alternativ til ejerboligen.

Men selvom det kommende års boligpolitiske diskussioner rummer mange forskellige boligformer og geografier, så er det overordnede mål simpelt: At sikre de blandede kvarterer og byer, som er garanten for, at Danmark er et land, hvor ligheden er stor, og hvor folk er tillidsfulde og lykkelige.