SF: Der skal flere studieboliger til København

Af Kirsten Normann Andersen (SF)
Boligordfører

Det er hovedsageligt forældrekøb, der er årsagen til, at lidt over hver fjerde ejerbolig i København ejes af folk, der ikke bor i byen. Det kom frem i Berlingske denne sommer. 

Læg hertil, at netop København halter håbløst bagefter, når det gælder udbud af gode og billige studieboliger til unge. Så har man opskriften på nogle markedsvilkår, hvor de bedst stillede unge har mulighed for at udleje et ekstra værelse i den forældrekøbte lejlighed til ågerpris til de unge, der ikke kommer fra et velstillet miljø.

Eller sagt på en anden måde: De unge, som er mest udfordrede økonomisk, finansierer ejerboligen for de økonomisk bedst stillede. Det er hamrende skævt.

Og det giver altså heller ikke mening, at det ligefrem kan betale sig for de bedst stillede topskatte-bidragere at købe ejerboliger med henblik på udlejning – først og fremmest til egne børn, som herefter kan finansiere huslejen ved udlejning af et værelse eller to.

Samtidig kan de så trække nettoudgifter som følge af udlejningen fra i den personlige indkomst, fordi de kan betjene sig af virksomhedsskatteordningen.

Den helt rigtige løsning på problemet ville dog være at oprette nye almene studieboliger til unge, som man faktisk kan betale med en SU-indkomst.

Kirsten Normann Andersen, boligordfører for SF

En umulig kamp
Lejernes LO (LLO) beretter jævnligt om sager i huslejenævnet, som netop handler om en urimelig høj husleje for et værelse i en ejerbolig. Men det kræver sin mand eller kvinde at slæbe en privat udlejer i retten, hvis man samtidig er afhængig af den bolig, man bor i.

Det er også ofte umuligt at bevise, at der betales penge under bordet, når det gælder om at skaffe sig en studiebolig i København. Man kunne let fristes til at foreslå forhøjelse af bøder og erstatning i sager, hvor der er tale om åbenlys udnyttelse.

Den helt rigtige løsning på problemet ville dog være at oprette nye almene studieboliger til unge, som man faktisk kan betale med en SU-indkomst. Boliger nok til studerende vil nemlig i sig selv kunne normalisere det overophedede marked, hvor de fattigste studerende føler sig tvunget til at indgå tvivlsomme lejeaftaler med private boligejere i København.

Derudover er man også nødt til at gøre op med de lukrative fradragsmuligheder, som forældrekøbsmuligheden har i dag.

København skal – på linje med de øvrige store uddannelsesbyer – have mulighed for at prioritere ungdomsboliger til studerende. Og i forhold til konkrete interessenters forslag om at oprette midlertidige studieboliger, så bør erhvervs- og vækstministeriet sikre en nødvendig dispensation fra planlovens bestemmelser, så det er muligt for bygherrer at opnå en dispensation på 10 års midlertidighed.

Det er nemlig en forudsætning for en rimelig husleje, at disse boliger kan forrentes over en længere periode – end de tre år, som normalt gælder for oprettelse af midlertidige boliger. Det handler om at finde her og nu-løsninger.

Reel lighed handler nemlig om, at alle har lige gode muligheder for gode boliger.